- Hvis man fjernede alle husdyr i Limfjordens opland, ville det fjerne 507 tons kvælstof. Det batter jo ingenting, når vi skal fjerne 5.944 tons fra området ifølge vandplanerne, siger Poul Roesen, Mors.

Han er formand for teknisk udvalg i Morsø Kommune og formand for Limfjordsrådet, der er vandoplands-styregruppe for de 15 oplandskommuner til Limfjorden og dermed for en sjettedel af Danmarks areal.

- Opgaven er stor, og det vil komme til at koste både produktion og arbejdspladser, understreger Poul Roesen.

Han tilføjer, at den lidt uheldige gang, vandplanerne har haft, betyder, at de rent faktisk ikke har været til politisk behandling endnu. Derfor håber han, at blandt andet de omsættelige kvoter ændres.

- Omsættelige kvoter er noget bras. Det er en ekstra gang bureaukrati uden miljøeffekt, mener han og glæder sig over de 10.000 tons ud af de 19.000 tons, der skal fjernes på landsplan er sendt til en time-out nu. Det er her de omsættelige kvoter kommer ind.

I Limfjordsområdet gælder de omsættelige kvoter 3770 tons.

- Der er nedsat et udvalg omkring omsættelige kvoter, og de skal tænke sig rigtig godt om. Vi skal løse det her på en intelligent måde ved målrettede, arealspecifikke tiltag, siger Poul Roesen.

Han tilføjer, at hvis man speeder den proces op, bliver det noget hastværk, der kan gå grueligt galt.

- Men hvis man på den anden side snakker sammen og kommer på bølgelængde og forstår hinanden, så er der plads til både natur og produktion, siger han, der er meget kritisk overfor generelle virkemidler, der rammer alle arealer over en kam.

Efterafgrøders effekt
De generelle virkemidler er blandt andet efterafgrøder. I Limfjordsområdet skal 52.016 hektar efterafgrøder således fjerne 586 tons kvælstof, ifølge vandplanerne, som de ligger nu.

- Dermed skal landbrugserhvervet selv betale 73 procent af planen igennem erstatningsfri regulering. Det kan ikke være rimeligt, siger Poul Roesen.

- Men vi skal fjerne så meget kvælstof ved kilden som muligt. Derfor må vi se på skræddersyede og alternative forslag og derefter fange det sidste i fjorden ved hjælp af blandt andet stenrev, søsalat og linedyrkede muslinger, siger han.

Mulighederne er mange, ved han efter en konference i Aalborg, der blev afholdt allerede i 2007, hvor der indkom over 400 forslag.

- Det er skuffende, vi ikke kan genfinde disse forslag i vandplanerne, men det må vi se på, når den tid kommer, siger han.

Forskellige virkemidler
Der er efter Poul Roesens mening mange forskellige metoder, der kan tages i anvendelse. Modeller der kan skræddersys til de forskellige områder. Blandt andet er han selv optaget af minivirkemidler. Det være sig minirensningsanlæg, der kan sættes ind på hoveddrænrør og sende rent vand videre, eller minivådområder.

Han fortæller, at firmaet Orbicon mener, at 25 procent af indsatsen kan gøres på den måde til 20 procent af prisen.

Det gælder med et slagord om at få mest miljø for pengene.

- Hvis man gør, som man plejer, er det her dødt. Vi skal have en værktøjskasse med mange virkemidler, mener han og siger, at det er tiden at melde virkemidler ind nu.

Stop bremseklodserne
Poul Roesen peger også på, at det er vigtigt at få fjernet alle de tekniske bremseklodser, der er i lovgivningen. Det gælder blandt andet en række manglende fradragsmuligheder, når landmænd skal lave græsningsaftaler og plante energiafgrøder.

Og det gælder en urealistisk lav pris på biostrøm.

- Her på Mors betaler landmændene selv seks millioner kroner om året for deres biogasanlæg. Det er uholdbart. Strømprisen er 76 øre. Det er ikke nok. Den skal op over en kroner, understreger Poul Roesen og tilføjer, at der skal være tale om et samspil mellem landmænd, kommune og stat.

- Hvis bare staten ville garantere for lånene, ville det betyde 12 millioner kroner i rentenedsættelse for Morsø Biogas, siger han og tilføjer:

- Hvis staten gav garanti også for prisen, og kommunerne fandt egnede placeringer, så ville mulighederne være mange.

Den første og mest presserende opgave lige nu i vandplanerne er at finde vådområder, der skal kunne fjerne 415 tons kvælstof i hele Limfjordsområdet. Og når hver hektar i gennemsnit kan fjerne 113 tons N, skal der 3.376 hektar til alene i det område.

Inden 1. maj skal de enkelte kommuner melde ind til Limfjordsrådet, der så, i lighed med alle landets øvrige kommuner, skal melde videre til Ministeriet inden den 1. juni. Limfjordskommunerne samarbejder omkring denne indmelding, ligesom man arbejder på at blive enig med lodsejere og landbruget om de konkrete indmeldinger.

- Opgaven omkring vådområder er vi fælles om i kommunerne omkring fjorden. Her skal vi vise vores vilje, ellers går det galt, understreger Poul Roesen.

Forslag fra Morsø
I Morsø Kommune er man langt. Her er man klar til at melde 11 forskellige forslag ind, der dækker 667 hektar. Og her er det i høj grad lavbundsarealer med krat, man har øje for. Men der indgår også markjord i planerne. I Morsø Kommune ser man blandt andet på de arealer, der nu afvandes med pumpestationer.

- Vores hektar fjerner i gennemsnit mellem 150 og 270 tons N pr. hektar, siger Poul Roesen.

En tommelfingerregel siger, at 1 hektar, der vådlægges, kan fjerne kvælstof fra 10 hektar markjord.

Der er indkaldt til møde med landbruget om Morsø Kommunes forslag den 3. maj på Morsø Landbrugsskole.

- Det er jo altafgørende om landbruget er en positiv medspiller. Men viljen bunder jo også i, om der er en kompensation, så landbruget har en mulighed for at være med, siger Poul Roesen.

Han understreger, at den enkelte landmand skal kunne bytte jord, så han kan opretholde sit harmoniareal.

Staten på banen
- Når vi har meldt ind til Ministeriet den 1. juni, er det vigtigt, at staten kommer på banen. Og de skal have et checkhæfte med, der er stort nok, ellers falder det hele til jorden, siger Poul Roesen.

Staten skal have penge med til jordkøb, så der kan finde en jordfordeling sted, mener han.

- Staten må vise, hvad de vil. De kan ikke gå og putte sig længere. Det er jo dem, der har bestilt musikken, og så må de også betale. Vi har i kommunerne betalt for undersøgelserne hidtil. Nu er det statens tur, understreger formanden for Limfjordsrådet.

Han tilføjer, at hvis staten ikke vil punge op nu, kan arbejdet ikke fortsætte.