Roeoptagning i april er ikke en aprilsnar

- Det ligner noget, der er løgn, men køerne er glade for roerne, siger Niels Christian Thomsen i Fogderup vest for Aabenraa.

Hver eller hver anden dag i denne tid, kører han i marken og tager foderroer op til sin besætning på 450 køer. Han anvender dagligt cirka 13 tons roer i sin fuldfoderblanding til besætningen.

Det usædvanlige tidspunkt for roehøst var ikke planlagt fra den sønderjyske landmands side.

- Jeg efterlod syv hektar roer en dag i december måned, fordi jeg ikke ville køre roer op i snevejr. Og dengang drømte jeg ikke om, at snevejret ville vare i tre måneder. Derfor sidder roerne i jorden endnu, lyder forklaringen.

Renser og rasper
Niels Christian Thomsen sparer med sine friskoptagne roer en foderenhed eller to, og har nu fodret med raspede roer i et par uger her i foråret.

- Køerne er glade for roerne, og det er overhovedet ikke gået ned i ydelse, fortæller han om den utraditionelle fodring.

Den sønderjyske mælkeproducent skal i den kommende sæson have 50 hektar roer og valgte sidste år at prøve samensilering fra de ti hektar.

- Jeg har et system med en Thyregod roerenser og en rasper derhjemme i foderladen. Derfor har jeg de seneste tre år fodret med friske roer i efteråret. Her i foråret kan jeg til gengæld ikke tage roer hjem til mere end et par dage, hvis de skal holde sig friske. Straks efter, de er raspede, begynder de at give saftafløb, siger han.

God tørstofprocent
Selv om der har været et snedække hele vinteren på Niels Christians Thomsens roemark, har afgrøden naturligvis været bundfrossen.

- Man har jo altid frarådet at tage roerne op for tidligt efter frost, og det er da også tydeligt, at den del af roen, der har været nede i jorden, ser bedst ud, siger han.

- Det kunne være interessant at få tørstofprocenten målt. Men jeg tror faktisk, den holder, siger Niels Christian Thomsen, der gerne så nogle undersøgelser, der kan underbygge hans positive erfaringer med forårsoptagne roer.

Vinterroer hvert år
Et væsentligt aspekt ved muligheden for at opbevare roer på marken hen over vinteren, er den brugte selvkørende Holmer roeoptager, Niels Christian Thomsen sidste år købte direkte fra fabrikken i Tyskland.

- Dels var den billig, 25.000 euro, og dels er den fantastisk til at tage roerne op. Det her ville jeg slet ikke drømme om at forsøge med en gammeldags roeoptager. Det er naturligvis en fordel, at der er tale om en let jordtype. Men når man ser marken her efter vinteren, tror man jo ikke, der gemmer sig en masse godt foder herude, siger han.

Niels Christian Thomsen kunne godt forestille sig at lade en større mængde roer blive stående om efteråret.

- Det er jo usædvanligt, at vi har så hård en vinter som i år. Et normalt år kan man stort set tage roer op hver dag gennem hele vinteren, drømmer Niels Christian Thomsen.

Hjælper naboer
Som Niels Christian Thomsen har fået stillet sit system an, er arbejdet med roer overkommeligt.

- Med den selvkørende roeoptager kan jeg køre direkte hjem til roerenseren og læsse af. Det er faktisk hyggeligt at køre en lille aftentur i marken med roeoptageren og hente et læs roer. Og så er det helt sikkert, at roer er et helt specielt godt foder. Roer giver køerne noget, man ikke kan købe sig til for penge hos foderstoffen, siger han.

Allerede sidste efterår kørte Niels Christian Thomsen ud og hjalp sine kolleger med at tage roer op med sin nye maskine. Han peger på, at en hel del mælkeproducenter i området ligesom han selv forsøger sig med samensilering af roer og majs.

- Her er faktisk endnu et aspekt med vinterroer, idet det jo godt kan lade sig gøre at iblande snittede roer i majsensilage. Det er da noget, jeg gerne ville forsøge mig med, fordi jeg hellere vil lade roerne sidde i jorden noget længere frem for at tage dem op alt for tidligt for at kunne ensilere sammen med majsen.

- Måske kan man ligefrem samensilere majs og de roer, jeg har tilbage her på marken, som jeg jo skal have ryddet, før vi kan så majs i arealet, lyder perspektiverne.