VANDPLANER: Når vi dræner, kommer overfladevandet ikke til grundvandet men ud i havet, påpeger den tidligere ejer af Lundegaard ved Nr. Broby.
I forbindelse med den aktuelle debat om regeringens vandplaner efterlyser Jørgen Christensen, Hjallese, som i 39 år ejede og drev Lundegaard ved Odense Å mellem Nørre Broby og Verninge, en mere kvalificeret dialog omkring grundvandet.
- Danmarks Naturfredningsforening har så travlt med grundvandet, som de beskylder landbruget for at forurene, blandt andet via dræning, siger Jørgen Christensen. Men det er ikke landbruget, der forurener grundvandet - og da slet ikke ved dræning.
- Når vi dræner, kommer overfladevandet netop ikke ned til grundvandet, men ud til åer og andre vandløb og derigennem ud i havet.
- Ingen ved rigtigt, hvor grundvandet kommer fra, fastslår Jørgen Christensen. Men for nogle mennesker, som ikke går i dybden med tingene, er det nemt at sige, at vi skal lade være med at forurene grundvandet.
Dræning øgede produktionen
- I gamle dage avlede mange landmænd alt for lidt, fordi jorden var sur. De naturlige afløb til at aflede overfladevandet var små vandløb og gravede grøfter, men man kunne ikke have grøfter over alt i markerne. Derfor begyndte man omkring 1800 at dræne. Først med ris og senere med små drænrør.
- For omkring 150 år siden kom Enrico Dalgas til. Han forstod, at der ikke kan avles på sur og våd jord. Dalgas var i 1866 med til at stifte Hedeselskabet, som fik sat gang i opdyrkning, dræning og jordforbedring, hvilket i høj grad var med til at øge landbrugets produktion af fødevarer.
- Der kom for alvor fart i dræningen i 1950'erne, da man begyndte at få gravemaskiner. Formålet var fortsat at få overfladevandet væk fra markerne. I Danmark får vi 7-800 mm regn om året. Men det vand, der drænes væk, kommer ikke i grundvandet.
Gavnlig dræning
Jørgen Christensen slår fast, at dræningen har været til gavn for alle mennesker - og ikke til skade for nogen eller for grundvandet.
- Med dræning undgik vi meget af den sure jord, som der ikke kan dyrkes på. Vi har aldrig haft så stor en avl som nu. Det er fordi, vi har fået jorden grundforbedret - blandt andet ved dræning. Hvis jorden ikke kunne dyrkes, kunne dansk landbrug ikke føde fem en halv million indbyggere herhjemme plus en masse mennesker i andre lande.
- Også i byerne har dræningen betydet meget, understreger Jørgen Christensen. For eksempel i Hjallese, hvor jeg bor nu. Her ville ikke ligge et hus, hvis der ikke var drænet. I dag løber alt regnvand i kloaksystemet. Alle byer er totaldrænet, ellers ville husene ganske simpelt falde sammen.
Problematisk tilbageføring
Jørgen Christensen er mildt sagt ikke begejstret for den »tilbageføring« af Odense Å, der blev indviet sidste år, og som, han frygter, vil give problemer for både landbrug og andre på store dele af Fyn.
Tre år før, Jørgen Christensen kom til Lundegaard, var der i slutningen af 1950'erne gennemført en omfattende regulering og uddybning af Odense Å, så den bedre var i stand til at aflede vandet fra de ca. 65.000 ha på Midt- og Sydfyn, som Odense Å-systemet afvander. Vandstanden i åen blev sænket, så vandet kunne komme væk fra markerne, og alle ved åen var lykkelige for, at den blev uddybet.
- På Lundegaard brugte jeg over en million kroner på at dræne, fortæller Jørgen Christensen. Mine forgængere havde drænet den høje jord, mens alt det lave først kunne drænes efter reguleringen af åen. Jeg tog fat på at dræne alle de lave arealer, så de blev gode at dyrke på.
Slut med dyrkning
- Med genslyngningen af Odense Å er det slut med at dyrke jorden i et meget stort område, påpeger Jørgen Christensen. Alt det, der nu er lavet, er en tilbagevenden til gamle dage.
- I mange år var Fyns Amt nogle svin med hensyn til at oprense åen, så den kunne lede vandet væk fra markerne. Nu er vandstanden i åen hævet med op mod en meter. Det betyder, at der næsten intet skal til, før vandet løber over.
- Jeg er sur over, at vi lodsejere fra starten var med til at betale for regulering af Odense Å, men at man nu har ført det hele tilbage til gamle dages tilstand. Retfærdigvis har de nuværende lodsejere fået penge for den jord, de har måttet tåle oversvømmet. Men de senere års tilbageføring af alle de store åer rundt i landet vil koste udbytter. Foruden det offentliges store udgifter til at købe jorden.