1100 til vand-debat
STORMØDE: 1100 mødte frem til de nordjyske landboorganisationers vandmøde i Brønderslev Hallen til en lang og seriøs debat. Man frabad sig politikernes valgkampretorik. Det er situationen for alvorlig til, blev det understreget.
- Vi har hørt valgkamp nok. Kom nu i arbejdstøjet, og gør noget fornuftigt, sagde Palle Joest Andersen, Sønderskov ved Hjørring, til politikerne ved de nordjyske landboorganisationers stort anlagte møde om vandplanerne.
Over 1100 fremmødte vidnede om, hvor alvorligt landmændene ser på situationen. At det ikke var letbenet valgkampssnak, de var kommet for at høre, fik politikerne direkte at vide efter deres første indlæg, og flere af dem prøvede derefter at tage det til efterretning.
Situationens alvor blev ellers ridset op fra starten af mødet af korte præcise indlæg af tre konsulenter samt Niels Busk, tidligere EU-parlamentet, og innovationschef Flemming Møhlenberg fra DHI, der er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation.
Jens Elbæk Andersen, LandboNord, og Jens Bach Andersen, AgriNord, spurgte til slut på deres fælles oplæg hvilket Danmark politikerne ønsker sig. Et frodigt landbrugslandskab eller et Danmark med endeløse pileskove, sump, krat, ukrudt og ødegårde, som bliver resultatet, hvis vandplanerne gennemføres omkring Limfjorden.
Det vil nemlig være resultatet, fortalte de, hvis planerne gennemføres med ophør og reduktion af vandløbsvedligeholdelse, fjernelse af spærringer i samt genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger. Det foreslås gennemført sammen med krav om ekstra efterafgrøder, etablering af randzoner og våde enge samt oversvømmelse af ådale og reduktion af N-tilførslen.
- Og den reduktion der skal ske i N-tilførslen er drastisk med 19.000 tons på landsplan - 5.944 tons blot i Limfjordsområdet. Hvorfor lukke Europas mest miljøvenlige landbrug, spurgte de to konsulenter.
Ensidig fokusering på N
Flemming Møhlenberg understregede, at man i Danmark ensidigt har fokuseret på kvælstof som synder. Men det er ikke eneste årsag til, at Limfjorden ikke har den ønskede økologiske tilstand, understregede han.
- Vi har skåret ned på kvælstoftilførslen siden 1988. Det har ikke hjulpet, og nu ordinerer vi bare mere af samme medicin, sagde forskeren og satte samtidig spørgsmålstegn ved det såkaldte ålegræsbarometer, der skal fortælle om fjordens tilstand.
Ålegræs’ voksemuligheder påvirkes nemlig også negativt af stigende temperaturer.
Forskeren understregede, at iltsvind er langt det største miljøproblem i Limfjorden, og ilttilførslen kan øges markant ved for eksempel at genoprette de stenrev, der er blevet fjernet. På stenrev kan de iltgivende alger hæfte sig på, og den naturlige iltproduktion på bunden bliver derved øget.
- To kvadratkilometer hårdt substrat (stenrev) placeret i otte grupper reducerer den interne N-belastning med 500 tons N, der svarer til 1000 tons i oplandet, fortalte han således og tilføjede, at der er fjernet 30 kvadratkilometer stenrev i de indre danske farvande. Der er kun to kvadratkilometer tilbage.
Der er mange årsager til fjordens tilstand, understregede forskeren. Blandt andet nævnte han de sidste 100 års udnyttelse af Limfjorden med fiskeri, udledning fra kloakker, stenfiskeri, havnebyggeri, muslingefiskeri og sidst landbrug.
- Det ser ud til at sidste mand skal betale, konkluderede han.
Det er så landbruget.
Reduktioner et politisk mantra
For den meget unge venstrepolitiker Carsten Lauridsen var målet dog stadig at mindske landbrugets nitratudledning med 19.000 tons. Og ingen politiker svarede Niels Riis, Mors, der spurgte til byernes utætte kloakker.
Der var seks politikere i panelet. Foruden Carsten Lauridsen, V, var det Bjarne Laustsen, S, Jørn Dohrmann, DF, Birgitte Josefsen, V, Tage Leegaard, C, og Steen Gade, SF. De var enige om, at der også skal være plads til landbruget fremover. Hvilket landbrug og hvordan spurgte forsamlingen ind til.
En landbrugselev spurgte, om han skulle fortsætte sin uddannelse, for så skulle der jo også være landbrug her om 40 år.
Steen Gade sagde, at det ikke er muligt at fortsætte på samme måde som hidtil, og han rådede eleven og de andre landmænd til at overveje økologi og energiproduktion, ligesom han henviste til moderne teknologiske løsninger på miljøspørgsmålet.
- Der er to spor i fremtidens landbrug, sagde han.
Niels Riis, Mors fortalte herefter om et nyt luftrensningsanlæg, han har i forsøg, der har det problem, at det koster 40 til 45 kroner pr. gris.
Det fik miljøkonsulent Tina Madsen, AgriNord, til at understrege, at teknologien skal følges til dørs.
- Det kan ikke nytte, at landmanden skal investere millioner af kroner på noget, der kun virker måske, sagde hun og spurgte, om nedskæringer er blevet et politisk mantra.
Brugbare løsninger efterlyses
Viceformand i Landbrug og Fødevarer Niels Jørgen Pedersen undrede sig over, at man satte en vandplan til teknisk høring uden overhovedet at have lavet nogle samfundsøkonomiske beregninger. Han understregede, at det var vigtigt for landbrugerhvervet at kunne navigere i fremtiden. Derfor er det nødvendigt med klare vilkår.
Niels Juul, Himmerland, understregede, at det ikke drejede sig om hjælp til erhvervet men om erhvervsvilkår, så landbruget kan være der.
- Mange andre erhverv er flyttet væk fra Danmark. Prøv lige at skab nogle rammer vi kan leve med. Vi skal vel stadig have noget at leve af i Danmark, sagde Niels Chr. Oien, Hørby, på mødet med de 1100 deltagere.
Mens de borgerlige politikere ved mødets slutning talte om implementering i et langsommere tempo, talte Bjarne Laustsen om penge til innovation, mens Steen Gade slog fast, at han ikke tror på udsættelsessnakken, og at landbruget ikke kan blive fri for stadig strammere restriktioner.
