Niels Rasmussen: Miljøhysteriet har taget overhånd

Der blev ikke lagt fingre imellem, da Niels Rasmussen i sin formandsberetning ved onsdagens generalforsamling i Centrovice kom ind på miljøområdet.

- Omkostningen til implementering natur- og vandplanerne bare i oplandet til Det sydfynske Øhav er anslået til 29 millioner kroner, og det bliver formodentligt meget mere. Og det alt imens Østre Skole i Svendborg er ved at falde ned om ørene på eleverne. Vi syntes ganske enkelt, miljøhysteriet har taget overhånd. Hvis det får lov at fortsætte, ender det med dårlig pasning af vores ældre på plejehjemmene og dårlig undervisning af vores børn - for at vi til gengæld får et utal af salamandere i vores vandhuller.

- Hvis Grøn vækst og dens natur- og vandplaner gennemføres i sin nuværende form, så tager det livet af dansk landbrug, fastslog den fynske landboforeningsformand.

Uanstændigt
Vand- og naturplanerne, der skal sikre rammer for implementeringen af EU's vandrammedirektiv, vil betyde et samlet reduktionskrav på 19 000 tons kvælstof, udlægning af yderligere 1100 hektar vådområder, et øget efterafgrødekrav på 140.000 ha, en ændret vandløbsvedligeholdelse, og et forbud mod stubbehandling om efteråret.

- Det kommer desværre ikke bag på os, at det har store konsekvenser for landbruget at implementere vandrammedirektivet. Fynsk landbrug har gennem pilotprojektet Odense Pilot River oparbejdet en væsentlig viden på området. Jeg ved ikke, om I husker, da Harly Bundgård skulle afrapportere på en stort anlagt konference. Han opererede med et reduktionskrav på 40 000 tons kvælstof, og for at nå den målsætning skulle 60 procent af fynsk jord overgå til anden anvendelse.

- Men, fortsatte Niels Rasmussen, det, der kommer bag på mig, er samfundets manglende vilje til at betale regningen for miljøambitionerne.

- Det er uanstændigt, at vi så langt henne i processen er uenige om, hvad en hektar efterafgrøde ved et givet sædskifte koster, og at man tilsyneladende ikke har gjort sig nogen tanker om konsekvensen af ændret vandløbsvedligeholdelse og genåbning af 1200 km vandløb.

- Det vil ændre anvendelsen af cirka en trediedel af Danmarks landbrugsjord. Set i det lys bliver der slet ikke noget problem i relation til kvælstof. Der bliver mere end nok til det beskedne areal, der kan drives, fastslog formanden og understregede, at landbrugets holdning er, at samfundet kan få alt den natur og miljø, man vil, hvis bare der betales for det.

30 mia. til drænsvand
Derfor undrer det Centrovice-formanden, at der ikke på noget tidspunkt har været debat i samfundet om den kvalitetsmålsætning, der ligger til grund for, og den økonomiske prioritering, der ligger bag det at skabe natur og miljø. Og det faktum, at landbruget i nogle områder f.eks. på Sydfyn ikke kan eksistere i samme omfang som i dag.

- Det er en konsekvens samfundet bliver nødt til at tage, og det bliver ikke uden sværdslag. Vil man vitterlig ofre 30 milliarder kroner på at sikre drænvand, som er langt over drikkevandskvalitet, og at den følsomme natur føres tilbage til, hvad der er uberørt af menneskehænder, spurgte han i beretningen.

Nej til nationalpark
Efter Centrovice fra starten lagde en positiv strategi overfor udredningsfasen for den nationalpark, som blev bragt i forslag blandt de sydfynske kommuner i og omkring Det Sydfynske Øhav, ændredes holdningen, da bestyrelsen for Naturturisme overgik til at være nationalparkbestyrelse.

- På erhvervets vegne meddelte jeg, at vi ikke for nuværende kunne bakke op om en nationalpark i det sydfynske område, og at bestyrelsen ønskede at lade os repræsentere gennem medlemmer, der bor i området.

- Vi er i bestyrelsen godt tilfredse med, at vi har sikret medlemmerne i området indflydelse på resultatet, men at en nationalpark i det sydfynske ikke er noget, landbruget i området ønsker at arbejde for.

- Den skaber ikke rammerne for det, som vi gerne vil på områderne natur, miljø, kultur, og erhvervsudvikling. Det skal ikke opfattes, som at landbruget ikke vil være aktive medspillere på disse områder i fremtiden, men en nationalpark er ikke de rette rammer.

Miljøgodkendelser
Miljøgodkendelsesordningen er et kapitel i samarbejdsrelationerne med de fynske kommuner, som Niels Rasmussen egentlig helst vil glemme.

- Det har været en skændsel. At det skal tage flere år at miljøgodkende et investeringsprojekt, som både skaber bedre miljø, mere dyrevelfærd og mere attraktive arbejdspladser, samt etablerer virksomheder i udkantsområderne.

- Det kan kommunerne simpelthen ikke være bekendt, fastslog landboforeningsformanden.

Ingen lyspunkter
I det hele taget kneb det for Niels Rasmussen at finde lyspunkter for landbruget efter et 2009 med et sammentræf af mange uheldige omstændigheder, der har skabt et katastrofalt dårligt bytteforhold.

- Salgspriserne på vores produkter er faldet sammen med de øvrige priser på råvaremarkedet, og den internationale finanskrise har forårsaget fald i købekraften.

- Oven i den dårlige økonomi har finanskrisen skabt banker, der har mere lyst til at slanke balancer og minimere risiko, end til at finansiere nødlidende landbrug.

- For den enkelte landmand giver den barske hverdag anledning til at gøre sig overvejelser for bedriftens fremtid, både på kort sigt i forhold til likviditet, og på længere sigt.

Uden tilskud
Niels Rasmussen ser et fremtidigt landbrug med stramme krav til miljø og dyrevelfærd, men uden tilskud, for sig.

- Rent faktisk er det ikke stramme miljøkrav og mange politisk bestemte omkostninger, der ødelægger vores konkurrenceevne. Problemet ligger i politikernes manglende evne til at harmonisere de pålagte omkostninger med resten af Europa.

- Det er præcist derfor, der i den politiske situation, som vi er i, ikke er tale om krisehjælp til landbruget. Der er simpelthen tale om, at politikerne tager det ansvar på sig, der hele tiden har været deres.

Formanden påpegede, at bestyrelsen i Centrovice er af den holdning, at landbruget ikke har krav på noget som helst, der ligner krisehjælp.

- Det eneste landbruget har krav på, er et tilsagn om, at politikerne med de politiske rammevilkår får skabt mulighed for en rentabel dansk landbrugsproduktion ved genopretning af vores konkurrenceevne.

Ålegræs til svinekoteletter
- Problemet er ikke omkostningsforholdet til tyske landmænd, men at de omkostninger, som vi påtager os for at løfte forskellige opgaver, ikke bliver til kvalitetsparametre i det produkt, som vi sælger.

- Dels er hjemmemarkedet stort set lige glade med fødevarekvalitet, og på eksportmarkedet, hvor vi sælger 90 procent af vore produkter, er det heller ikke muligt at få en merpris hos den japanske husmoder. For hun er formodentligt ligeglad med, om der er ålegræs i Odense Fjord, lød det fra den fynske landboforeningsformand, som i den forbindelse fik en idé:

- Vi burde måske tjekke lidt op på det. Når tang er godt til sushi, så kan det da godt være, at der kunne blive en japansk delikatesse ud af ålegræs til svinekoteletter!