- Det er noget frygtelig smat, udbryder Christian Jensen i Hallendrup nord for Hadsten nogle få meter inde på hvedemarken. Men på de pletter, der er fri for sne, står en pæn og veletableret afgrøde, planterne er grønne, og antallet er tilfredsstillende.

- Vi har været begunstiget af, at det har været dækket med sne hele vinteren, og det har beskyttet kornet mod at blive svedet af af frosten, forklarer Christian Jensen, som udover at drive Alleenlund også er formand for planteavlsudvalget i LandboMidtØst.

Med udsigt til 180 hektar snedækkede hvedemarker regner han ikke med at traktorerne kommer i marken før efter påske.

Inden påske
Sådan var vurderingen i fredags. Fire dage senere trækker han lidt i land:

- Jeg havde ikke regnet med, at sne kunne forsvinde så hurtigt. Selv om jorden er tung og våd, kommer vi måske alligevel i gang med gødning inden påske, lyder vurderingen tirsdag.

- De næste 14 dage bliver afgørende. En periode med skiftevis tø og frost er det værste, der kan ske for vintersæden.

Sorterne er Ambition og Frument.

- Vi er lidt konservative og kører nok med de sikre sorter lidt længere end mange andre, bemærker han.

Christian Jensen har et vintersædskifte med hvede, vinterbyg, vinterraps og havre på arealer med god, højtbeliggende lermuld.

Aldrig på frost
- Vi samler halmen, der afsættes til Dong på Studstrupværket, og derfor er vi nok lidt senere i gang med at så, end mange andre. Vi sår typisk fra midten af september og frem til 10. oktober, men der er ingen dårlige erfaringer med at så i oktober. Tværtimod er ukrudtstrykket mindre, når vi sår sent, fortæller han.

- Men det kræver også, at vi er tidligt ude med kvælstof om foråret, tilføjer han.

Christian Jensen har endnu ikke været ude med kvælstof i år, og han vil heller ikke ud før, han kan køre på normal jord.

- Vi har aldrig kørt på frost. Hvis der kommer en lang periode, hvor det næsten tør op, og der så kommer et par nætter med frost, hvor det bliver rigtig godt at køre, vil jeg da ikke fuldstændigt afvise muligheden for at køre noget startgødning ud, siger planteavleren.

Han vurderer, at der er »gammel strøm« i jorden, fordi ejendommen er velgødet med husdyrgødning og derfor ikke har samme behov, som en planteavlsejendom.

Ikke ærgre sig
- Vi plejer at starte med 50 kilo kvælstof i handelsgødning og kører så noget gylle ud hurtigt efter. Boniteten tillader normalt ikke, at der køres gylle ud som det første. Hvis hveden får kvælstof sidst i marts eller begyndelsen af april er det i orden.

- Men vi skal nok blive bedre til at øge kvælstofmængde i hveden til at starte med. I de sidste to-tre år har vi set, at de marker, der tidligt blev gødet færdig med gylle, har givet mest.

Den kortere vækstperiode i år koster udbytte, men måske skubbes høsten også en uge, erkender Christian Jensen, som ikke vil ærgre sig så meget over vejret.

- Vi skal fokusere på de ting, vi selv kan ændre, pointerer han.

Havre godt alternativ
En af de ting, han er godt tilfreds med er havreafgrøden, der næsten altid lykkes.

- Havren kommer ind, fordi vi skal have efterafgrøder, men den er også nem at dyrke, og det er en god sanerende afgrøde før hvede. Det er et rigtigt godt alternativ til raps, siger han.

Christian Jensen kan også rigtig godt lide at komme ud at så om foråret.

- Jeg elsker at så, når jorden smuldrer og lærkerne synger. Fornemmelsen af at så i et godt såbed i noget efterårspløjet jord er fantastisk. Men det er vigtigt, at ramme den rigtige dag. Jeg har prøvet at så meget vintersæd, men man får slet ikke den samme fornemmelse om efteråret, fortæller han.

91 hkg med 75N
I sidste år havde han 24 hektar havre – det svarer til seks-syv procent af sædskiftet – og det gav 91 hektokilo pr. hektar.

- Det er helt fantastisk i forhold til, at havren kun har fået 75 kilo kvælstof, siger Christian Jensen, som mener, at man selv skal kunne udnytte havren, fordi der ikke er nogen fornuftig pris på den som salgsvare.

Havrens evne til at konkurrere mod ukrudtet fremhæves også.

- Jeg bruger rådgivningen meget, men vi kan godt være uenige om doseringen i havremarken. For mig at se kunne havren sidste år kvæle ukrudtet, så vi kørte kun halv dosis af anbefalingen, og det viste sig at være tilstrækkeligt. Hvis afgrøden og sprøjteforholdene er optimale, kan jeg godt finde på, at gå ned på en tredjedel dosis ved gode sprøjteforhold en tidlig morgenen.

Vinterpløjning
Christian Jensen foretrækker at pløje, når jordtemperaturen er langt under ti grader.

- Jeg vil gerne pløje så sent som muligt, men hvor jorden samtidig kan nå at få lidt frost inden foråret, så knoldene bliver ødelagt. Sidste år pløjede vi i slutningen af januar, og da nåede vi at få frost inden såning i marts.

Han er bange for, at det ikke lykkes i år.

- Jorden har været dækket af sne siden jul, og vi har ikke fået pløjet endnu, konstaterer han.

Ingen katastrofe
På Alleenlund kan man ikke håndtere mere havre i foderblandingerne, og med krav om øget efterafgrødeareal skal der også dyrkes vårbyg, men det kan driften godt tilpasses.

- Ud over at opsamle godt med kvælstof er der også en sidegevinst i form af god jagt med en masse harer, påpeger Christian Jensen, som ikke er enige med de, der mener, at efterafgrøder er noget, Fanden har skabt.

- På JB 4-5 kan man i ni af ti år etablere en fornuftig vårsæd, så efterafgrødekrav er ikke nogen katastrofe på min ejendom, men på de rigtigt svære lerjorde er det ikke håndterbart, og de bør have lov til at så om efteråret,

Efterafgrøderne etableres typisk med spildkorn ved at lave en øverlig jordbehandling.

Bange for olieræddike
- Normalt bruger vi en vinterbygmark. Vi dyrker seksradede sorter, det betyder, at der er lidt aksnedknækning, og hvis de spirer, får vi en flot efterafgrøde.

Christian Jensen vurderer, at en vinterbyg, der er 20 centimeter høj den 1. oktober når at samle meget kvælstof op.

- Ved etablering inden første august, bliver det, der kan samles op, samlet op. Det synes jeg, vore udbytter dokumenterer, understreger han.

- Og hvis ikke det er etableret godt nok den 15. august, sår jeg noget rapsfrø i.

Han har ikke haft mod på at prøve med olieræddike.

- Vi har en fulddrænet jord, og vi døjer med, at de bedste rapsafgrøder godt kan gå ned og stoppe drænene, og olieræddike går jo endnu længere ned, påpeger han.