Vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd får hårde ord med på vejen fra landbruget.

I går offentliggjorde vismændene deres årlige analyse, og en af rapportens hovedkonklusioner er, at det ikke er hensigtsmæssigt at give en håndsrækning til landbruget, så erhvervet kan komme ud af den nuværende økonomiske krise.

- Modsat vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd, mener vi i Landbrug & Fødevarer, at en forbedring af vores konkurrenceevne gennem en lempelse af erhvervets rammevilkår er løsningen på problemstillingerne, siger Michael Brockenhuus-Schack, formand for Landbrug & Fødevarer.

Han er selv medlem af Det Miljøøkonomiske Råd, der dog også tæller folk som Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Ella Marie Bischopp-Larsen, der er en stærk modstander af støtten til landbruget.

Landbrug & Fødevarer mener, at rapporten generelt er skrevet ud fra en for national indgangsvinkel, hvor der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til, at fødevareerhvervets afsætning er sigtet primært mod de globale markeder.

Undrer sig
I rapporten bliver der blandt andet nævnt, at jordskatterne i Danmark er lave i forhold til andre lande, hvilket Landbrug & Fødevarer undrer sig over, da man i de fleste af de lande, som Danmark konkurrerer med, slet ikke betaler jordskat.

- Rapporten hævder, at landbruget modtager et indirekte subsidie på 400 kr. pr. dansker via fastsættelsen af en lavere grundskyldspromille for landbrug. Det synspunkt anerkender erhvervet ikke. Jordskatten er en afgift på produktionsapparatet, som stort set ikke kendes i vores konkurrentlande, og som derfor er en konkurrenceforvridende særskat på danske landmænd, hedder det i et notat, som Landbrug & Fødevarer har udarbejdet til rapporten.