Mens miljøministeren nøjes med at holde møder med golfbranchen om brug af ulovlige pesticider, falder hammeren anderledes hårdt på landmændene, lyder kritikken fra en svineproducent.
Hele 18 ud af 25 klubber havde ulovlige sprøjtemidler, da Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion var på besøg i 2009.
Men op mod halvdelen af landets golfklubber bliver slet ikke kontrolleret, og resten vil ikke overholde Miljøstyrelsens regler.
Årsagen er, at mange af landets golfbaner ikke er omfattet af aftalen om sprøjtegifte, som Dansk Golf Union i 2005 indgik med daværende miljøminister Connie Hedegaard.
Ifølge aftalen skulle golfklubberne i Dansk Golf Union have reduceret pesticidforbruget målt i kilo aktivt stof pr. hektar med
Golfklubberne i Dansk Golf Union vil fortsat gerne nå de mål, der var i den oprindelige aftale med Connie Hedegaard. Betingelsen er dog nu, at aftalen omfatter alle golfbaner i Danmark. Ellers bliver der ingen aftale, siger formanden for Dansk Golf Union, Søren Clemmensen.
- Vi vil knokle som bæster for at nedbringe brugen af sprøjtegifte alligevel, men vi vil ikke indgå en aftale, siger Søren Clemmensen til Fyens Stiftstidende.
Forskel
Miljøminister Troels Lund Poulsens (V) truer golfklubberne med politianmeldelse, hvis de fortsætter med at have ulovlige sprøjtemidler.
- Det er helt uacceptabelt, at 70 procent af golfklubberne ifølge vores kontrol bryder reglerne. Jeg har netop holdt møde med branchen, og nu må den rydde op i egne rækker. Næste år vil Kemikalieinspektionen kontrollere igen, og i gentagelsestilfælde vil de ansvarlige klubber blive politianmeldt, siger miljøminister Troels Lund Poulsen.
Dét får svineproducenten Steen Christensen, Barmer ved Nibe, til at undre sig over, hvorfor ministeren ikke tager hårdere fat i golfbranchen.
- Det er svært at se det rimelige i, at golfklubberne blot kan nøjes med at få en advarsel. Så må vi landmænd vel også bare kunne nøjes med det, siger Steen Christensen, og henviser til, at landmændene - udover at blive politianmeldt - også risikerer at blive trukket i hektartilskuddet, hvis de har ulovlige sprøjtemidler liggende.
Dertil kommer, at landmændene kan vente betydeligt skærpede krav til pesticidanvendelse, idet Grøn Vækst-planen opererer med øgede afgifter på landmændenes brug af pesticider.
Steen Christensen undrer sig over den store forskelsbehandling i forhold til golfklubberne, og efterlyser mere lige vilkår for landbruget og golfklubberne.
Ikke tilfreds
Troels Lund Poulsen anerkender, at de danske golfklubber har gjort fremskridt og reduceret deres forbrug af sprøjtemidler med 39 procent siden 2002.
- Men når det er sagt, er det stadig ikke nok. Slet ikke når vi samtidig ved, at enkelte klubber klarer sig helt uden sprøjtemidler. Golfklubberne, der udgør et samlet areal på størrelse med Samsø, bruger flere pesticider end samtlige danske kommuner tilsammen. Derfor skal de også levere et større bidrag til et renere vandmiljø, siger Troels Lund Poulsen.
Miljøministeren skal nu mødes med Folketingets partier om sagen.
- Jeg synes desværre, at det ser ud til, at den frivillige aftale har spillet fallit, og derfor skal man meget nøje overveje, om man vil lave endnu en frivillig aftale med klubberne, siger Troels Lund Poulsen ifølge flere medier.
Særlige forhold
De to golfklubber, der slet ikke bruger pesticider, er i øvrigt Sindal og Kalundborg Golfklub. Det skyldes ifølge Søren Clemmensen, at de to klubber har nogle helt særlige jordbundsforhold.
Mens landmændene år for år skal bruge mindre og mindre kvælstof, er golfbanernes forbrug af gødning stigende. Det fremgår af Dansk Golf Unions grønne regnskaber.
Det er især gødningsniveauet på greens, der ofte er til diskussion. Her er forbruget af kvælstof steget fra 118 kilo pr. hektar til 139 kilo pr. hektar i perioden 2006 til 2008.
Kigger man på hele golfområdets areal, inklusiv naturområder, der ikke gødes, er gødningsforbruget også steget væsentligt. I 2006 brugte golfbanerne i Dansk Golf Union således 16,5 kilo pr. hektar, og i 2008 20,1 kilo pr. hektar.
Også forbruget af kalium og fosfor er stigende, og derudover anvender mange klubber især tilførsel af jernsulfat for at styrke græsset mod svampeangreb og give græsset farve, men også brug af mangan og kobber anvendes jævnligt.
Der anvendes i gennemsnit 100 kg jern, 35 kg mangan og 4 kg kobber pr. golfbane. Desuden anvendes i mindre grad mikronæringsstoffer som sulfat, magnesium, svovl og zink.
Danmarks golfbaner dækker et areal på størrelse med Samsø.