Stor spredning i økonomien hos fjerkræproducenterne
2008 var ikke noget godt år for fjerkræproducenterne. En analyse af data fra Landscentrets Økonomidatabase viser nemlig, at producenter af slagtekyllinger i gennemsnit fik et driftsunderskud på 97.000 kroner, mens ægproducenterne i gennemsnit kunne notere underskud på hele 207.000 kroner.
Der er stor spredning i de økonomiske resultater hos fjerkræprocenterne. Det viser en analyse, der netop er offentliggjort på landbrugsinfo.dk.
Analysen viser desuden, at gennemsnitstallene dækker over meget store forskelle i indtjening, og der er ingen sammenhæng mellem resultatet og produktionsomfanget, så variationen i indtjening skyldes primært forskelle i produktivitet og pris.
Spredningen i resultatet for slagtekyllingeproducenter går derfor lige fra et underskud på 2,6 millioner kroner til et overskud på 2,1 millioner. For ægproducenterne er spredningen fra et driftsunderskud på 3,5 millioner kroner til et overskud på 1,2 millioner. Der er altså et stort potentiale for at forbedre de økonomiske resultater hos mange af fjerkræproducenterne.
Set over en bred kam er det især bruttoudbyttet, der skal arbejdes på at forbedre på de bedrifter, hvor forrentningen ikke er så god, og her det produktivitet, pris og kvalitet, der skal forbedres.
Flyt dækningsbidraget
For både produktion af æg og slagtekyllinger har man konkluderet, at det især er et ringere bruttoudbytte, der gør, at den dårligst forrentede ligger i lige netop den gruppe. Det er derfor også primært her, at indsatsen for at forbedre resultaterne skal ligge.
For en øget produktivitet gælder det for ægproducenterne om at øge antallet af æg pr. høne, mens kyllingeproducenterne skal producere flere kyllinger, dvs. øge antallet af rotationer pr. år.
For at få en højere pris for sin vare skal man alt andet lige øge kvaliteten af den vare, man sælger. Det gælder i hvert fald i æg- og kyllingebranchen, da producenterne er pristagere, og afregningen fra henholdsvis pakkeri og slagteri afhænger af den kvalitet, man leverer.
Med udgangspunkt i kalkuler kan det beregnes, hvor meget det betyder for bruttoudbyttet at øge produktiviteten og priserne.
Hvis man ved at forbedre kvaliteten på sin vare, kan hæve prisen, vil man som ægproducent tjene 3,60 kroner mere pr. høne for hver øre, prisen hæves. En slagtekyllingeproducent kan tjene 215 kroner mere for hver 1.000 solgte slagtekyllinger, hvis der opnås 10 øre mere pr. kilo kød.
Hvis produktiviteten hos ægproducenten forbedres med 10 æg pr. høne, vil der alt andet lige opnås et resultat, der er godt 4,50 kroner bedre pr. indsat høne. Kan en slagtekyllingeproducent afkorte slagtealderen med en dag, vil resultatet forbedres med 25 kroner pr. 1.000 slagtekyllinger.
Minimale forskelle
I analysen er der ikke nævneværdige forskelle i omkostningerne blandt de bedste og de dårligste producenter, men foderomkostninger flytter en del, da der heri både ligger forbrug og pris.
Hvis en ægproducent er i stand til at sænke foderforbruget, vil dækningsbidraget stige med 1,7 kroner pr. høne for hvert kilo sparet foder. Slagtekyllingeproducenten vil få næsten 400 kroner mere i dækningsbidrag, hvis foderforbruget nedbringes med 100 gram pr. kilo levende vægt.