Fynsk planteavlsformand vender sig kraftigt imod generelle normreduktioner, og vil gerne i dialog om intelligente løsninger, der kan reducere N-udledningerne. Men der skal penge med, siger han.
- I en tid, hvor vi driftsøkonomisk ligger helt flade, har vi simpelthen ikke penge til at investere ekstra i reduktion af kvælstofudledningen, siger Gert Elbæk, Bogense, der er det fynske medlem af Dansk Planteproduktion.
I en kommentar til de 23 vandplaner, der torsdag blev fremlagt af miljøminister Troels Lund Poulsen (V), peger Gert Elbæk imidlertid på en række muligheder for at nå de mål, der er fastsat.
- Vi landmænd er utroligt omstillingsparate og er bestemt ikke religiøse i vores afgrødevalg og markplaner. Vi tilpasser os hurtigt, hvis der er noget, der kan gøres til et forretningsområde. Det er bare helt afgørende, at rammevilkårene er til stede, lyder udgangspunktet.
- Jeg har forstået, at regeringen har afsat 13 milliarder kroner til at forbedre vandmiljøets tilstand. Vi er villige til at søge intelligente løsninger, og kan lokkes med gulerødder, men ikke med stokkemetoder. Vi kan hverken tåle generelle reduktioner i kvælstofkvoter eller påføres ekstra omkostninger i den situation, vi nu befinder os i.
Vi kender recepten
Gert Elbæk er meget optaget af, at indsatsen for yderligere reduktion i kvælstof og fosforudledningerne sker, hvor det batter mest.
- Det betyder, at der skal ske en fordeling af de penge, der skal følge med indsatsen, hen, hvor både samfundet, landbruget og den enkelte landmænd får mest effekt for pengene. Det er slet ikke så kompliceret, vi gør det nemlig allerede.
- Når man sammenligner med CO2-indsatsen ved hjælp af halm til kraftværkerne, viser det jo, at med en lille smule støtte det rigtige sted, kan halmen gøre stor nytte for samfundet. Det samme kan ske med kvælstofudledningen. Hvis det gøres forretningsmæssigt fornuftigt at dyrke 150.000 hektar med energipil de rigtige steder, er det ganske betydelige mængder kvælstof, det kan opsamle.
Gert Elbæk peger også på muligheden for at udpege de mest effektive lokaliteter for vådområder og sørge for, at de berørte lodsejere kompenseres for deres tab.
- Det er hvad vi forstår ved intelligente løsninger, siger han og påpeger, at landbruget dermed har opskriften på en løsning.
Fortsatte forbedringer
Effekterne af den eksisterende vandmiljøplan mener Gert Elbæk langtfra er udtømte.
- Det går jo rigtigt godt, hvilket også blev fremført overfor fødevareministeren under plantekongressen i denne uge i Herning. Her fornemmede jeg også en anerkendelse fra fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der mellem linjerne tilsluttede sig landbruget forbehold mod generelle normreduktioner. Det kan vi nemlig under ingen omstændigheder gå med til.
- I dag er der ikke mere tale om, at husdyrbrug skaber større udledninger end planteavlsbrug. Vi har levet så længe med små kvælstofnormer, at det er de færreste steder, man i dag taler om »gammel strøm« i jorden. Næringsstofferne fra husdyrgødningen bliver fordelt nøje og vi kan jo se, at ørrederne gyder længere og længere oppe i vandløbene. Derfor tror jeg såmænd, der fortsat vil komme forbedringer i årene fremover efter de reduktioner i tildelingen, vi allerede i dag præsterer, siger Gert Elbæk.