Fjern store dynger sne på taget
Ekspert råder til at fjerne meget store snedynger på taget, især på bygninger fra begyndelsen af årtusindeskiftet og ældre.
Ligger der en stor snedynge på taget af din stald? Dét spørgsmål kan især mange landmænd i Nordjylland og på Lolland-Falster svare ja til i denne tid.
I så fald bør de tænke på, at hvis snedyngen er meget stor og koncentreret på ét sted, kan den laste skævt, og taget kan kollapse, siger bygningsingeniør Ove Brink Olsen fra Bygningskontoret Nord A/S i Aalborg.
Han råder derfor til, at man fjerner dyngen. Det klares nemmest og sikrest ved hjælp af en lift. For selv om taget er udstyret med trædesikre plader eller net, vil de ofte være for glatte at benytte i denne tid, forklarer han, og tilføjer:
- Sneen bør helst fjernes, inden det bliver tøvejr, for så bliver sneen meget tung.
Generelt anbefaler Ove Brink Olsen også at tjekke, om spærene og resten af bygningskonstruktionen har det ok, hvis der er store mængder af sne på taget.
Store stalde
Ove Brink Olsen vurderer, at der især er grund til at være opmærksom på stalde fra begyndelsen af årtusindskiftet og ældre.
- Har man en sådan stald, kan det være klogt at få en bygningskonsulent til at se nærmere på, om bygningskonstruktionen er i orden, siger bygningsingeniøren.
Siden årtusindskiftet er bygningsreglerne løbende blevet skærpet, og Ove Brink Olsen ser derfor ingen grund til at være ekstra bekymret, hvis man er ejer af en nyere, meget stor stald.
Jørgen Munch-Andersen, der er tidligere seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut, kritiserer tagkonstruktionerne på mange af landbrugets bygninger. Han tror, at dårlig afstivning kan være skyld i tagkollapserne i Nordjylland.
- I landbruget bruger man stort set samme teknik til tagkonstruktionen, som man gør i parcelhuse, men tagene er meget større og meget bredere. Hvis spærene ikke er ordentligt afstivet, så vælter de til siden, når lasten bliver stor nok, og så kollapser taget, siger Jørgen Munch-Andersen til ing.dk.
Snelast
Jørgen Munch-Andersen har ikke selv været ude og undersøge de kollapsede tage, men peger på, at der tidligere har været store problemer i landbrugsbyggeriet, hvor især ældre byggeri har været meget dårligt afstivet.
Ove Brink Olsen afviser ikke, at Jørgen Munch-Andersen kan have ret.
- Men vi kender ikke årsagen til tagkollapserne endnu. Det skal først klarlægges, siger han.
Ove Brink Olsen tilføjer, at de fleste af de indtil videre seks kollapsede tage på staldbygninger i Nordjylland har haft gitterspær, mens en enkelt har været med stålramme.
- Men det beror på en vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der er grundlag for generelt at ændre praksis, så vi skal til at regne med en større snelast i forbindelse med nybyggeri, siger Ove Brink Olsen.