BUDGET: LandboNord har afsluttet de første 30 kvægbudgetter for 2010. De har en gennemsnitlig negativ konsolidering på over 200.000 kroner.
En landmand tænker ikke i tal alene. Derfor er humøret i behold ude på kvægbedrifterne. Sådan lyder vurderingen hos driftsøkonomikonsulent Mogens Larsen, LandboNord.
Og de fleste steder går det jo godt med driften, der kommer mere mælk i tanken, og dyrene trives. Og det er der, fokus skal rettes, understreger konsulenten.
- Det er det gode håndværk, der betaler sig, konkluderer han igen i år.
Lige nu på baggrund af 30 helt nye budgetter for 2010. De 30 budgetter spænder over bedrifter fra 450 køer til omkring 50 med 185 årskøer i gennemsnit. Alle er i personligt eje, og der er tale om rene kvægbrug uden anden produktion.
Og det er ikke størrelsen, der betyder noget for at få en positiv konsolidering i 2010. I gennemsnit har bedrifterne en negativ konsolidering på 208.000 kroner og et likviditetsbehov på 381.000 kroner. Men forskellene er betydelige.
- Landmanden skal lægge en strategi, der kan bære igennem og så holde sig til den. Så betyder det mindre, om man er stor eller lille. Det afspejler budgettallene også for 2010, siger Mogens Larsen og fortsætter:
- Omkring en tredjedel af kvæglandbrugene har en positiv konsolidering i næste års budget, og de ses i begge ender af størrelsesregistret. De fleste af resten har en markant negativ konsolidering, fortæller Mogens Larsen.
Og 2010 kommer efter 2009. Der blev et hårdt år for kvægbruget.
- 2009 blev et år, vi hurtigt skal glemme. Selv de, der har været vant til at køre med positiv konsolidering, kom ud med negative tal. 2010 bliver forhåbentlig bedre. Men pointen er: Målret driften og brug ikke noget, der ikke er nødvendigt, siger driftsøkonomikonsulenten.
-2009 blev et år vi bare skulle igennem og lukke bogen. Og vi kan glæde os over, at alle har fået positivt tilsagn om likviditet i 2009, og det ser fornuftigt ud for 2010, siger driftsøkonomikonsulent Mogens Larsen, LandboNord, efter de første 30 kvægbudgetter er udarbejdet.
Men det bliver et år uden plads til udskejelser og kun med plads til ganske få investeringer.
- Det bliver meget få indvielser af nye stalde eller nybyggeri, vi kommer til at se i 2010. Det er der ikke plads til, siger konsulenten og understreger, at året skal bruges til at dokumentere, at bedriften er i god gænge.
Men alligevel er det kun en tredjedel af budgetterne, der udviser overskud i 2010.
Renten
- Kun meget få af budgetterne har en positiv likviditet. Resten har likviditetsbehov til op over en million kroner, og her spiller renten ind, siger Mogens Larsen.
F1 renten er i de afsluttede budgetter lagt ind omkring en halv procent højere, end den endte på. Det vil give en positiv afvigelse for de fleste.
- Og renten på kassekreditten er meget svingende, med en tendens til, at de, der skal bruge den største træk, også har den højeste rente, siger Mogens Larsen.
Forskel på ydelse og foder
Der er penge i at øge mælkeydelsen, understreger driftsøkonomikonsulenten.
Bedrifterne med de 30 budgetter med gennemsnitlig 185 årskøer giver i gennemsnit 9.400 kilo energikorrigeret mælk, men det spænder over en forskel fra 8.000 kilo til knap 12.000 kilo for stor race.
Og budgetterne udviser en forskel på dækningsbidraget pr. kilo mælk på hele 50 øre. Med 1,08 krone i gennemsnit svinger dækningsbidraget fra 80 øre til 1,30 krone.
- Typisk betyder en lav ydelse også et lavt dækningsbidrag pr. kilo, konkluderer Mogens Larsen.
Ud over ydelse peger han på foderomkostninger og posten diverse, som giver stor forskel mellem budgetterne.
- Pas på mirakelmidler. Dem skal man ikke bruge mange penge på, siger konsulenten med et smil og tilføjer, at der stort set ikke er plads til nyinvesteringer.
Dertil kommer tilvækstværdien, der er et godt pejlepunkt, fordi den afspejler besætningens værdi primo og ultimo og dermed også værdien af afsætningen af levedyr og slagtedyr.
Den samme mælkepris
Over de sidste ti år har den gennemsnitlige mælkepris været 2,40 krone. I 2010 budgettet er den forventede mælkepris lagt ind til 2,20 krone pr. kilo, mens kapacitetsomkostningerne de sidste fem år hvert år er steget med fem procent om året.
- Det er nødvendigt at blive bedre til at sige nej til udgifter, understreger konsulenten og tilføjer:
- De fleste kan klare endnu et år med underskud. Men det bliver ikke ved at gå.
- Mange ældre, der kan se en ende på den aktive landmandestilværelse, kan man jo køre en nedslidningsstrategi. For de unge er det sværere. Men der er nok kun et valg, Bliv ved - og vid at kravene er store, siger konsulenten.
Afklaringen ventes i løbet af år 2010.