Godsejer Adam greve Knuth, Vosnæs Gods i Skødstrup på Djursland, holder nøje øje med udgifterne til planteavlen på sine 430 hektar ager med raps, hvede, vinterbyg og spinat.

Det har han gjort ekstra nøje de sidste to år, og det har betydet, at der er tæret på jorden. De sidste to år er der ikke givet fosfor, kalium, og i år er der sparet på kalken.

Heldigvis er jorden en god lerjord, JB6, og Adam greve Knuth har altid været på mærkerne for at holde jorden i orden og aflevere den bedre, end han fik den, som han siger.

- Derfor kan vi godt tillade os at spare, men så snart det kan betale sig, så skal vi i gang igen, siger han.

Planteavlskonsulent Jørgen Flensborg fra Djursland Landboforening understreger, at der er nogle steder, man ikke må spare. Det gælder for eksempel svovl og kali til raps.

- Man skal nøje vurdere, hvor man kan spare. Det må ikke blive for dyrt at spare, siger han.

Opsyn
Adam greve Knuth har aldrig brudt sig om de såkaldte forsikringssprøjtninger.

- Jorden kan umulig have godt af al den kemi, og så er det for dyrt, siger han.

Derfor var det heller ikke svært for ham at spare en sprøjtning som forsikring mod luseangreb, selvom det milde, kystnære klima på godsets jorde, giver gode betingelser for angreb.

- Vi kiggede nøje efter lus, men fandt ingen, så der sprang vi over, fortæller Adam Knuth, der har fået mange flere ture med opsyn i markerne de sidste to år.

Han lytter til konsulenten, der oplyser ham om risikoen, men det er ham, der træffer beslutningen.

- Det er nødvendigt at have en vis beslutningskraft i sådanne situationer, siger Jørgen Flensborg.

Mindre maskin-omkostninger
Samtidig glæder Adam greve Knuth sig over, at han de sidste otte år har kørt pløjefri dyrkning. På den måde sparer han næsten en mand, og han vurderer, at det er 20 procent billigere at dyrke marken på den måde.

- Det er nemmere og hurtigere at harve men også vejrmæssigt mere følsomt. Til gengæld giver dyrkningsmetoden en bedre jordstruktur og et forøget muldlag, fortæller han.

Det giver blandt andet en bedre fremspring specielt på de stiveste pletter.

Han vurderer også, at den pløjefri dyrkning bevarer mere kvælstof i jorden. Helt op til syv til 8 kilo pr. hektar der ikke udvaskes, og dermed kommer planterne til gode.

- Jo mere man roder i jorden, jo mere kvælstof frigør man, mener han.

Dog understreger han, at der skal lidt mere kemi til samt hyppigere sædskifte for at undgå opformering af ukrudt.

Og udbytterne er helt i top. I år har vinterhveden givet 96 hektokilo pr. hektar i gennemsnit af 170 hektar, og vinterrapsen har givet 5,2 ton pr. hektar på 84 hektar.

Nye afgrøder
Der er også taget nye afgrøder som spinat ind i markplanen. I år har der været 10 hektar med spinat til fremavl, og til næste år er det planen at udvide til 26 hektar. Det er sket i et samarbejde med Jensen Seed og en kollega, som Adam greve Knuth har indgået et maskinsamarbejde med.

- Hvis det lykkes godt med spinaten, så kommer det til at give dobbelt så godt som hvede, vurderer han.

Men det kræver også, at man er risikovillig, for nye afgrøder kan komme til at koste mange lærepenge, understreger han.

Men forsøgene med nye afgrøder er også en af de positive ting ved krisen.

- Vi får prøvet nogle nye ting, siger Adam greve Knuth, der aldrig har været så meget i marken med sine hunde, som efter han har fået spinat.  

Et vågent øje med markedet
Men det er ikke nok at være meget i marken. Markedet skal også overvåges. Det gør Adam greve Knuth løbende via Agromarkets, Gefion, Jyske Bank, og der tænkes strategisk i handel, hovedsageligt omkring raps.

Kornet er fortrinsvist til de 350 søer, og det sælges ikke før høst, for han vil ikke risikere at skulle ud og købe foder.  

- Det er det sikre, og det koster jo ikke noget at have det liggende i laden, siger han.

Raps sælger han. Årets høst er delt op i tre portioner, og de sælges, når priserne er gode. Til det formål har han en kalkyle, som Jørgen Flensborg har udarbejdet. Den viser dækningsbidraget ved de forskellige priser.

Der er også indgået indkøbsaftale med fem kollegaer. Det sikrer bedre priser, når der skal købes ind.

Adam greve Knuth handler heller ikke kun med én grovvareforretning.

- Kornprisen kan vi aktivt påvirke, når der er flere aftagere, siger han.

Grøn Vækst truer
Spørger man Jørgen Flensborg, om Adam greve Knuth kan finde ekstra 2.000 kroner pr. hektar i dækningsbidraget i marken, er svaret helt klart:

- Nej!

Beregninger viser, at landbruget skal betale netop 2.000 kroner pr. hektar for at finansiere Grøn Vækst.

Midt i november måned besluttede Adam greve Knuth derfor sammen med den tolvmandsforening i Midtjylland, som han er medlem af, at skrive et brev til deres repræsentant i Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse: tolvmandsudvalget.

- Der er noget helt galt med Grøn Vækst-forslaget. Jeg håber, at det lykkes Landbrug & Fødevarer at minimere omkostningerne, der følger med forslaget, men indtil nu er der ingen, der har spurgt dem, siger greven og tilføjer:

- Grøn Vækst består kun af regler, påbud og indskrænkninger. Der er intet fremadrettet i det, og der er ingen intentioner om vækst og udvikling.

Landbruget har en fremtid
Men trods krisetider og politiske forslag, der spænder ben, så tror Adam greve Knuth stadig på en fremtid for landbruget, og han har en ide om, at priserne nok skal stige igen.

- Jeg har overvejet andre indtjeningsmuligheder såsom kurser og turisme. Men jeg har skrottet det hver gang. Jeg holder fast i landbruget, siger godsejeren på Vosnæs Gods.

Pløjefri dyrkning