Her er de nye måder at registrere kvæg på
Nye regler om mærkning og registrering af husdyr skal spare landbruget for både tid og penge. Se her hvordan.
Det bliver enklere at registrere og mærke husdyrene, lover Fødevareministeriet, der er klar med nye regler, der skal barbere 90 millioner kroner af omkostningerne på området væk de næste tre år.
Forslagene er kommet i stand, efter at en arbejdsgruppe med eksperter fra landbrugsorganisationerne har stillet ni konkrete forslag til, hvor man skal sætte ind.
Et af de største indsatsområder er obligatorisk elektronisk øremærkning af kreaturer allerede fra 1. januar 2010. Beregninger viser, at den samlede årlige besparelse vil blive 68 millioner kroner, når alle kvæg er mærket elektronisk. Dette fremgår af arbejdsgruppens rapport om byrderne ved at registrere og mærke husdyr, som Fødevareministeriet offentliggjorde i lørdags.
Det vil dog tage nogle år, inden alle kreaturer er mærket med elektroniske øremærker. Derfor forventes besparelsen først at slå fuldt ud igennem i 2015. Og i starten vil der tilmed være en nettoudgift, som det fremgår af tabellen her på siden.
Sparer tid
Til gengæld vil kvægbrugerne kunne se frem til store tidsbesparelser, der, omregnet til kroner og øre, udgør 50 millioner kroner i alt. Langt størstedelen af besparelserne opnås af frivillighedens vej, mens kun en mindre del skyldes nye love, fremgår det af rapporten fra arbejdsgruppen.
Det vil i øvrigt også blive hurtigere og mere sikkert at aflæse numre, vurderes det.
Desuden kan kvægbrugerne se frem til gratis at kunne indberette flere lovpligtige oplysninger til CHR digitalt. I dag har skal de betale for at bruge Dansk Kvægs software-programmer.
Sparer porto
Derudover vil Fødevarestyrelsen sammen med landbruget vurdere, om det er nødvendigt at udsende breve og lister fra CHR og Kvægdatabasen til landmændene. Det er allerede besluttet at stoppe udsendelse af CHR Besætningslisten, da denne kan trækkes fra internettet.
En total omlægning til elektronisk udsendelse vil give en besparelse på cirka 1,3 millioner kroner, vurderer rapporten.
Et andet tiltag er at gøre det muligt for ejere af kvæg at printe kvægpas på egen printer. Nye signaler fra EU-Kommissionen tyder nemlig på, at kvægpas ikke nødvendigvis skal printes på vandmærkepapir et centralt sted.
Hermed vil kvægpasset blive gratis for kvægbrugere, hvor prisen i dag er 13 eller 18 kroner, afhængig af om dokumentet bestilles elektronisk eller ved personlig henvendelse.
Færre gebyrer
De administrative byrder bliver der også lettet på. To nye bekendtgørelser fra Fødevarestyrelsen er i høring i øjeblikket. De skal give besparelser på i alt 12,5 millioner kroner, især ved at afskaffe sundhedsdokumenter til kvæg. Kravet er allerede i praksis gennemført i 2007.
Endelig lægges der op til at nedbringe de gebyrer, som blandt andet Dansk Kvæg skal have for at administrere CHR. Det skal ske ved i højere grad at lade kvægbrugerne selv indberette og fejlrette data.
Tilfreds formand
Formanden for Dansk Kvæg, Peder Philipp, er grundlæggende tilfreds med de forenklinger af reglerne om mærkning af husdyr, som de danske myndigheder har fundet frem til i samarbejde med landbruget.
- Det er så langt, som vi kan nå nu. Vi havde gerne set yderligere forenklinger, men her lægger EU-lovgivningen begrænsninger ind. For eksempel har vores synspunkt været, at har landmanden registreret en hændelse én gang på sin bedrift, så må det være nok. Men EU-reglerne om smittebeskyttelse forhindrer ofte dette, siger Peder Philipp.
Han er dog tilfreds med, at en landmand på en større bedrift med flere ejendomme vil kunne slippe for mange dobbeltregistreringer med de nye regler.
Besparelser
Peder Philipp vil nu kigge de besparelser, som Fødevareministeriet mener, at der er ved regelforenklingerne, nærmere efter i sømmene sammen med sin bestyrelse.
- Alt, hvad der kan være med til at gøre hverdagen lettere for os, er selvfølgelig godt. Men den tid, som en kvægbruger eventuelt sparer ved ændrede mærkningsregler, kan han jo ikke betale smederegningen med. Derfor skal vi have kigget på, hvad tiltagene i rapporten egentlig kommer til at betyde af direkte besparelser, og hvor store de reelt er.
Formanden for Dansk Kvæg lægger ikke skjul på, at han håber, at der på et senere tidspunkt kan vise sig muligheder for at forenkle reglerne for mærkning af husdyr yderligere - uden at det går udover det overblik, der er nødvendigt i forhold til smitte-overvågning af besætningerne.
Udover ovennævnte tiltag barsler Fødevareministeriet også med regler rettet direkte mod svineproducenterne.
Danmark håber således at kunne benytte gruppevis indtransport af svin fra 2010. Fordelen er, at man undgår arbejdet med at øremærke eller skinketatovere svin, der leveres til slagtning. I stedet holdes der via køresedler styr på den enkelte gruppe af svin, således sporbarheden er intakt.
Dette projekt afhænger dog af EU-Kommissionens velvilje, og dét vil først blive afklaret ved et møde mellem Fødevareministeriet og repræsentanter fra EU-Kommissionen i løbet af efteråret.
Gruppevis indtransport sparer svineproducenterne for en masse tid, som omregnet i penge skønnes til cirka 8 millioner kroner pr. år.
Indberetning
Fødevarestyrelsen er desuden gået i gang med at undersøge mulighederne for at genanvende data fra databasen Traces omkring flytninger af svin til CHR og til svineafgiftsfonden. Traces er den database, som anvendes til at meddele flytninger af dyr mellem medlemsstaterne af EU.
Indberetningen til afgiftsfonden foregår i dag manuelt, og kan med fordel gøres elektronisk. Dette forventes klar i 2011.