Roer og majs i kombination

Ved samensilering af majs og roer skal man bruge en middeltidlig sort, der er klar til høst sammen med roerne.

- Hvis det er majs til samensilering, skal man ikke vælge meget tidlige sorter, fordi roerne ikke er klar til tidlig optagning. Når der er tale om samensilering til helsæd, ville jeg vælge en sort, der er tættere på de middeltidlige. Der er naturligvis større udbyttepotentiale i de tidlige, men når det blandes sammen med roer, trækkes tørstofprocenten ned. Og vi skal op på 33-34 procent tørstof i helsædsensilagen, forklarer Lars Andersen, som er produktchef i KWS Scandinavia.

- Foderroer ligger på 20-22 procent tørstof, og vore sukkerroesorter ligger på 24-25 procent tørstof, tilføjer han.

- Valg af majssort skal selvfølgelig også passe til det område, man bor i, understreger Lars Andersen.

Helsædshøst midt i oktober
Ifølge chefen fra KWS Scandinavia skal majsen typisk være klar til høst midt i oktober, hvis det er til helsæd.

- Blandt dem, vi har, kan man vælge Aphrodite, som står der, siger han og peger på fire rækker på marken hos I/S Trindkjærgård ved Give.

Han anbefaler også Katy, der også er i kategorien tidlig til middeltidlig. Begge har stay-green effekt.

- Det vil sige, at selv om kolben egentlig er færdig, er planten stadigvæk grøn, og det giver en længere høstperiode.

- Hvis man er i et koldere område, er det måske mere optimalt at gå op i tidlighed og vælge tidlige sorter som Anvil eller Podium. Der har vi et godt udbytte i stivelse og tørstof, samtidig er Anvil også en stay-green type, påpeger han.

Kolbemajs og roer
Lars Andersen er mere optaget af at samensilere roer med kolbemajs.

- Så skal man gå efter majssorter, der både giver høje stivelsesudbytter, er en anelse tidligere, og også har en god standfasthed, så de bliver stående indtil, roerne er klar til høst, forklarer han.

Udover de føromtalte sorter nævnes Lapriora og Coryphee også som meget interessante til kolbemajs. 

- Det er ved høst sidst i oktober, at roerne giver størst udbytte, og her kan vi også få det maksimale energiudbytte i majs. På dette tidspunkt er kolben udviklet, og der indlejres ikke mere stivelse, fortsætter han.

- Derved udnyttes begge afgrøders potentiale i energi, og det synes jeg er den mest spændende måde at gøre det på, understreger produktchefen.

Metoden betinger, at der indgår mere græsensilage i foderrationen for at få struktur, protein og en god vomfunktion.

Væk med toppen
Lars Andersen mener, at roetoppen skal smides væk.

- Ved samensilering til helsæd er der mange, som oplever saftafløb fra ensilagestakken, og det bliver mindre, når roetoppen ikke tages med. Men det kan undgås, når man kun høster kolben, og derved bevarer vi alt energi i ensilagen, pointerer han.

- I sukkerroetyperne er topandelen mindre, så tabet er ikke så stort, tilføjer han.

Ifølge Lars Andersen er toppen for svær at håndtere i ensilagen, og i øvrigt består den mest af vand.

- Ved at fjerne toppen minimeres forurening med jord. Det sprøjter lidt jord op på toppene ved høst, og der sidder også jord i roens topskive, pointerer Lars Andersen, som konstaterer, at der er flere mælkeproducenter, som ikke tager toppen med i siloen.

Han vurderer, at majsen generelt står godt i år, og at det, der er blevet høstet, er over middel.

Så ikke for tidligt
Man skal være opmærksom på, hvor man bor rent klimamæssigt. Selv om det om foråret er fristende at køre ud med såmaskinen, mener Lars Andersen at man især i kolde områder skal være påpasselig med at så for tidligt.

- Der blev sået meget tidligt i år. Mange startede den 16. april, og det er meget tidligt i Danmark. De fleste har haft god succes med det, men så snart, vi kommer nord for linjen mellem Århus og Ringkøbing, stod majsen stille sidst i maj og juni, da vi fik lavere temperaturer. I den nordlige del af Jylland er det de landmænd, der har sået sidst i april, som har oplevet en god vækst i hele perioden, slår han fast.

Den generelle anbefaling om at så første gang jordtemperaturen efter den 15. april er oppe på 10 grader, er ifølge Lars Andersen lidt farlig, fordi der stadig kan komme temperaturfald længere hen i april.

- Jo tættere, vi kommer på maj måned, jo mere stabile temperaturer har vi, og nord for hovedvej 15 kan såtidspunktet sagtens vente til omkring 1. maj, anbefaler han.

I/S Røndbjerg ved Give er den anden vært ved Jysk Landbrugsrådgivnings markmøde i dag, om majs og egnede sorter af foderroer og sukkerroer til samensilering.

I/S Røndbjerg, der drives af far og søn – Kristian og Søren Røndbjerg – har 155 RDM køer og dyrker 230 hektar, heraf 45 hektar med majs og 14 hektar med roer. Roesorterne er Magnum og Frieda KWS.

- Der er ingen problemer forbundet med roedyrkningen, siger Søren Røndbjerg, som også dyrkede roer til samensilering sidste år.

I år er det alligevel ikke gået helt som ønsket. Roerne, der blev sået den 6. april, var store og helt fri for ukrudt, den fjerde ukrudtssprøjtning blev sparet, og afgrøden lukkede rækkerne længe før Sct. Hans. Men nu er der ud over roerne også en god bestand af hvidmelet gåsefod.

Tørkeperiode gav ukrudt
- Omkring første juli, hvor det var varmt, og solen var stærk, begyndte roerne at sove, selv om der blev vandet. Det gav god plads til ukrudtet, der fik mere lys. Men det er nok værst for øjnene, forklarer Søren Røndbjerg, som ikke mener, det påvirker udbyttet så meget, fordi ukrudtet kom så sent.

Han forventer, at både majs og roer kommer til at give godt i år.

- Sorten Magnum er lidt større end Frieda KWS, vurderer Søren Røndbjerg.

- Begge sorter står godt, og det er en ganske normal udvikling, hvor Frieda KWS var hurtigere fremme fra starten. Det har noget med frøbehandlingen at gøre, siger Lars Andersen, produktchef i KWS Scandinavia.

- Det er også let at se, at Frieda KWS ikke har så meget top som Magnum, tilføjer han.

Kristian og Søren Røndbjerg samensilerer roer og helsædsmajs.

- Sidste år, hvor vi høstede meget sent – lige før 1. november – var vi sikre på at undgå majsafløb. I år planlægger vi at ensilere omkring den 12.-14. oktober, siger Kristian Røndbjerg.

Sidste år kom toppen med i ensilagen, men det gør den ikke i år.

- Roerne kunne godt gro lidt længere, men majsen er forholdsvis langt fremme, og når vi lader være med at tage toppen med, kan vi godt tage majsen mens de er lidt mere grønne. Jeg forventer også, at cellevæggene vil være lidt mere fordøjelige, og at det giver en bedre kvalitet af ensilagen, fortæller Søren Røndbjerg.

Sårbar logistik
- Det er også her, at de rigtige sukkerroer med høj tørstofprocent bliver interessante, og gør risikoen for saftafløb endnu mindre, tilføjer han.

På I/S Røndbjerg kunne helplantehøsteren sidste år let rense roerne for jord, men der er andre grunde til at droppe toppen.

- Logistikken er den primære grund til, at vi ikke tager toppen med, og når vi også er ligeglade med toppen som foder, er det en let beslutning. Nu tager vi roer op for sig selv dagen før, og lægger dem i en kule, og først derefter begynder vi på majshøsten, fortæller Kristian Røndbjerg.

Majssorten er NK Bull.

- Det lugter godt, og køerne er helt vilde med det, siger Søren Røndbjerg.

Målet med samensilering var at spare noget indkøbt foder, og få fedt og roepiller ud af foderplanen.

- Vi har kunnet holde mælkeydelsen med mindre indkøbt foder og en lavere kraftfoderandel. Det var målet, og det har vi kunnet gøre, konkluderer han.

Årsydelsen ligger på 10.800 kilo EKM.

I foderplanen indgår 4,7 FE i raps og sojaskrå, resten er græs-, roe- og majsensilage.

- Roer giver normalt en høj fedtprocent, men når det samensileres virker det knapt så kraftigt, og det kan ikke helt erstatte det mættede fedt, vi brugte tidligere. Derfor bruger vi stadig lidt fedt, for at holde fedtprocenten, forklarer Søren Røndbjerg.