Møde i Ringsted i går

Ved Patriotisk Selskabs møde onsdag i Ringsted Congress Center gav chefstrateg, Klaus Dalsgaard, Nykredit, gode råd med på vejen i sit indlæg med titlen »Finansiel og økonomisk vejrudsigt«.

Efter at have taget udgangspunkt i temperaturmåling af verdensøkonomien, der ligger til grund for rentedannelsen, kom Klaus Dalsgaard ind på budskaberne, der var lige til at håndplukke og tage med hjem.

Et væsentlig et var, at man som landmand bør regne med, at det i denne omgang er slut med ride på værdiforøgelsen af ejendommen ved hjemtagning at lån, men at der frem over i langt højere grad vil blive kikket på den generede indtjening i bedriften.  

Mindsk risikoen
Desuden rådede Klaus Dalsgård til, at man i den nærmeste fremtid sørger for snarere at mindske sin finansielle risiko frem for at øge den.

- De fleste har formentlig rigelig risiko i forvejen, og de færreste er stærke nok til at kunne klare en endnu større risiko, pointerede han, og advarede i den forbindelse blandt andet mod store valutaswap i schweizerfranc mm.

- Man kan risikere at skulle stå og betale 1-2 millioner med få dages varsel i likvide midler eller i form af en uudnyttet kassekredit. Noget de færreste nok har mulighed for eller lyst til, advarede han.

Anbefaler delvis fast rente
Blandt andet rådede Klaus Dalsgaard til i højere grad end hidtil at satse på de fast forrentede lån.

- Det behøves ikke være det hele, men vi anbefaler, at en vis del af gælden er fast forrentet, sagde han.

- Man kan ikke vente med at lægge renten fast, til den korte rente stiger, for så er den lange rente for længst stukket af, pointerede han.

- De færreste vil nok mene, at de har råd til et at betale renten på et fast forrentet lån lige nu, men på den anden side, har de heller ikke råd til, at renten pludselig stiger, argumenterede han.

Renten på vej op
Ifølge Klaus Dalsgaard bør timingen være de kommende 3-6 måneder.

- Renten er så langt nede, som den kan komme, og min vurdering er, at den vil være højere om 12 måneder, sagde han.

- Vi har nået bunden og er begyndt at se positive vækstrater. Det betyder, at efter et par kvartaler, vil centralbankerne begynde at tilpasse renten, som i første omgang vil stige omkring et kvart procentpoint.

- Det vil dog være usædvanligt, hvis det bliver den eneste renteforhøjelse, sagde Klaus Dalsgaard, selv om han vurderer, at der i første omgang nok vil være tale om et svagt økonomisk opsving.

- I første omgang vil renten ikke buldre derudad, men vil forblive lav de næste 1-2 år, sagde chefstrategen, der vurderer, at F1-renten om to år nemt kan være steget til 3,5-4 procent, hvilket vil betyde, at den lange rente kan ligge i 5 procent.

Han oplyste, at der er flere forskellige ting, man kan gøre for at sikre sig mod rentestigningen ud over et fast forrentet lån. Blandt andet renteswap eller CAPS, der forhindrer den variable rente i at stige over et vist niveau.

Svært at låne penge
Ifølge Klaus Dalsgaard må landmændene endvidere se i øjnene, at det bliver sværere at låne penge de kommende år, end det har været hidtil.

- Man kan ikke bare planlægge et projekt, og så regne med at få pengene til det bagefter, sagde han.

- Kreditgivningen vil være besværliggjort de næste år, hvor finansieringsselskaberne vil passe bedre på sig selv, end de har gjort tidligere.

- Endvidere skal man ikke regne med, at man bare kan låne på friværdien i jorden, som mange har gjort hidtil. Nu gælder det i stedet om at vise, at der er økonomi i produktionen, argumenterede han.

Pas forsat på schweizerfranc
- Mange landmænd har lån i schweizerfranc, men vi advarer mod for høj andel af lån i schweizerfranc. Vores anbefalinger lyder på 40 procent i danske kroner, 40 procent i euro og ikke mere end 20 procent i schweizerfranc, sagde Nykredits chefstrateg på mødet i Ringsted.

Han oplyste, at den schweiziske centralbank for øjeblikket intervenerer schweizerfranc, fordi det for øjeblikket ikke er gunstigt for den økonomiske situation i Schweiz, at schweizerfrancen er for stærk. Ifølge Klaus Dalsgaard er det dog endnu ikke lykkedes centralbanken at svække francen ret meget, og det er heller ikke noget, centralbanken vil blive ved med for altid, så derfor skal man ikke bevidstløst regne med hjælp fra den kant.

Sparsom sammenhæng mellem rente og råvarer
Endelig kom Klaus Dalsgaard ind på det, som han mener, interesserer mange - nemlig sammenhængen mellem rente og råvarer.

- Der kan være de landmænd, der mener, at det ikke gør noget, at renten stiger, for så følger prisen på råvarerne bare med, men det kan man ikke altid være sikker på, pointerede han.

Hans pointe var, at selvom nogle analytikere kan finde statistisk sammenhæng mellem to ting, så er det ingen garanti for, at der er en reel sammenhæng i virkelighedens verden.

- Der er også dem, der refererer til en sammenhæng i mere end 100 år, men det er ikke nok, at der en tilsyneladende sammenhæng på langt sigt– den skal også være robust på kortere horisonter.