Hurtig huskeliste: Sådan forebygges ukrudt i vintersæd fremover med færre herbicider til rådighed
Faktisk kan ukrudt forebygges på en hel del måder, så der slet ikke bliver behov for at bekæmpe vanskeligt græsukrudt eller opleve virkningsløse sprøjtninger på grund af opstået herbicidresistens. Her er en hurtig huskeliste over forebyggende tiltag.

Fremover skal man tænke mere i forebyggelse af ukrudt, da bekæmpelse bliver mere udfordrende og vanskeligt. Arkivfoto
Godkendelserne af DFF og Mateno Duo er som bekendt tilbagekaldt af Miljøstyrelsen. Restlager må lovligt anvendes indtil 1. december og kan derfor indgå i efterårsløsninger i vintersæd i det kommende efterår.
Men fremover vil det give flere omkostninger at forebygge græsukrudt og udvikling af resistens, men alternativet er væsentligt større omkostninger på længere sigte, når det er gået galt, f.eks. med en stor opformering af italiensk rajgræs, agerrævehale eller væselhale, påpeger Seges Innovation.
Herfra har man derfor lavet en liste over dyrkningstiltag, som forebygger ukrudtsproblemer og resistensudvikling i de herbicider, der er tilbage.
Forebyg opformering af ukrudt i vintersæd
Vårsæd mindsker frøsætning i de fleste græsser.
Udsættelse af såtidspunktet for vintersæd giver mindre fremspiring af ukrudt og er ikke mindst effektivt ved store græsukrudtsproblemer. Som tommelfingerregel bliver fremspiringen halveret ved at udsætte såtidspunktet med to uger.
Vinterrug, vinterbyg og triticale har i nævnte rækkefølge større konkurrenceevne mod ukrudt end hvede.
God etablering med jævn fordeling af planterne, ensartet sådybde og eventuel placering af gødning betyder, at afgrøden har god konkurrenceevne mod ukrudtet.
Udsædsmængden justeres i forhold til såtidspunkt, ukrudtstryk og bonitet. Øget plantetal giver bedre konkurrence mod ukrudt.
Urørt stub i så lang tid som muligt efter høst giver størst dødelighed for både frø af græsukrudt og de fleste andre ukrudtsfrø.
Etabler efterafgrøder uden jordbearbejdning ved meget græsukrudt.
Afslåning eller lugning før frøsætning af enkeltplanter eller mindre pletter med græsser, som er slæbt ind med halmpresser eller mejetærsker, så spredning forebygges.
Beskyt markkanter mod ukrudtsmidler, så der opstår en stabil græskant, som ikke giver plads til burresnerre, blød og gold hejre, væselhale m.fl.
Slå en bræmme rundt om marken, hvis der er gold hejre, væselhale eller andre uønskede frøukrudtsarter, som mejetærskeren vil flytte ind i marken ved høst.
Slå om muligt markkanten, hvis der vokser uønskede ukrudtsarter, f.eks. gråbynke, hvis det er tilladt.
Sprøjt forageren til sidst, så filmen af jordmiddel ikke brydes, når der vendes med sprøjten.
Øg doseringen af ukrudtsmidler i forageren, hvor afgrøden ofte er mere åben, og dermed ikke yder ukrudtet så god konkurrence.
Skift bredde på forageren, når der pløjes, så sammenpløjningen, hvor ukrudtsplanter og spildfrø bliver pløjet ned og op igen, ikke bliver placeret samme sted år efter år.
Høst fra en halv til en hel meter fra markkanter, hvor der er græsukrudt.
Rengør mejetærsker og halmpresser så godt som muligt, så spredning mellem marker og ejendomme begrænses.
Lad spildfrø af frøgræs ligge urørt i stubben så længe som muligt og etablér en vårafgrøde efter frøgræs.
Anvend kun renset udsæd.
Gå efter en nultolerance for italiensk rajgræs og agerrævehale.
Kend dit frøkast. Udnyt dit kendskab til, hvor meget frø ukrudtet kaster, og foretag enten målrettet pløjning ved stort frøkast eller overgå til pløjefri øverlig harvninger eller CA-dyrkning ved lavt/intet frøkast.







































