Landmænd bidrager til naturprojekt

VÅDOMRÅDE: Fire lodsejere er direkte berørt af naturgenopretning af Botofte Skovmose ved Tranekær.

Et naturgenopretningsprojekt, som tilbage i 2003 blev iværksat af det daværende Fyns Amt og i 2007 overdraget til Skov- og Naturstyrelsen Fyn, er nu ved at være færdigetableret.

Stedet er Botofte Skovmose ved Tranekær, hvor mandskab og entreprenørmaskiner er i færd med at skabe en sø på omkring 36 hektar eller omkring halvdelen af det i alt 70 hektar store areal.

- Den anden halvdel vil blive vådområde med spredte vandhuller og fremstå som tørre og våde enge, siger projektleder Ann Fuglsang, som fra Skov- og Naturstyrelsen følger projektet under udførelsen.

- I takt med, at der slukkes for pumpestationen og åbnes for dræn, vil der hen over vinteren blive fyldt op med vand i sø og vandhuller, forklarer Ann Fuglsang, som glæder sig over, at der har været en positiv tilgang til projektet fra de involverede lodsejere.

Langvarige, men nyttige forhandlinger
Projektlederen bemærker, at når det har taget sin tid inden færdiggørelsen, så hænger det dels sammen med kommunalreformen, men også et naturligt behov for at finde de rigtige løsninger for lodsejerne. Ellers havde projektet enten være opgivet eller minimeret.

- Foruden landmænd, der har afgivet jord, har der også været nærliggende huse til søafgrænsningen, som skulle sikres. Husene i området får til gengæld nu en fantastisk beliggenhed til en naturattraktion, som kan nydes i første række, mener Ann Fuglsang.

- Ud fra erfaring fra andre projekter vil der blive basis for et rigere fugle- og dyreliv, men den primære årsag til gennemførelsen er et led i Vandmiljøplan II, hvor kvælstofudledningen fra landbrugsarealer nedbringes, og dermed samtidig til forbedring af natur- og vandmiljøstilstanden.

Projektlederen oplyser, at der for den offentlige adgang vil blive etableret flere parkeringspladser, så det rekreative område kan nydes på nærmere hold.

Naturfremme uden nationalpark
Som en af lodsejerne i Botofte har gårdejer Lars Prytz, Ørnebjerg, været med fremme i projektet fra første henvendelse, og han har frivilligt medvirket til at finde en løsning for projektet.

- Der har været en del knaster undervejs, og det er ikke unaturligt, når der skal åbnes for offentligheden på privat ejendom. Muligheden kan kun opnås ved dialog og samspil mellem myndighederne og lodsejerne, siger Lars Prytz.

Han oplever nu Botofte Skovmose som et projekt, der lever op til tre ting: Opfyldelse af statens krav om mindre kvælstofudledning, genskabelse af naturområde og offentlig adgang til området.

- Jeg kan kun tale på egne vegne, men mener ikke, at lodsejerne har følt sig unødigt presset. Direkte til området er der i dag fire lodsejere, mens to yderligere vil blive berørt i forhold til terrænregulering og omlægning af dræn, nævner Lars Prytz.

- For hele området omkring Botofte Skovmose har landbruget selv medvirket til den aktuelle løsning og bekræftet erhvervets positive indstilling til fornuftige projekter. Det bekræfter samtidig, at den slags naturprojekter kan arrangeres uden, at der skal være tale om nationalparker, pointerer Lars Prytz.

Beplantning i terrænoplandet
Enkelte steder i naturprojektet vil Lars Prytz have mindre områder til dyrkning. Om det bliver med pil ved han endnu ikke, men det overvejes. Hverken ham selv eller nogle af de øvrige lodsejere har kvæg til mulig afgræsning af området.

En tidligere losseplads hører med under hans matrikel, men her vil der blive rekreativt område med græsbevoksning. Aktuelt er området under stor bearbejdning, da der først er dækket med et lerlag og oven på bentonit fra Tåsinge, som bliver membran for at hindre udsivning fra lossepladsen. Endelig graves en grøft omkring hele arealet på 1,6 hektar.

- I marker uden for projektafgrænsningen har jeg allerede haft HedeDanmark til at etablere beplantning. Totalt er der beplantet cirka tre hektar som remiser og hegn til gavn for vildt og fugle, nævner Lars Prytz.

De nyetablerede hegn er selv indhegnet, så de får ro til opvæksten. 1.200 meter beplantet hegn med en bredde på 24 meter vil blive en god biotop. Ind mod vådområdet vil der blive etableret en insektvold, midt i den todelte beplantning bliver en græsstribe og mod den dyrkbare jord friholdes en stribe som bar jord, forklarer Lars Prytz.

Læs også