Store forskelle i takster ved afregning af korn og raps
Der er al mulig grund til at se sig rigtig godt for, når afgrøderne skal handles, lyder rådet fra Landscentret Planteproduktion.
Grovvareselskabernes tørringstakster, rensetakster samt analysepriser er vidt forskellige. Det viser en sammenligning, som Landscentret Planteproduktion har foretaget, og som kan ses på landscentrets hjemmeside.
De betydelige forskelle mellem grovvarefirmaernes behandlingsomkostninger er størst i raps, men også ved afregning af korn er der ret store forskelle, fremgår det.
- Til høst 2008 så vi en generel stigning i behandlingsomkostningerne for korn og raps i grovvarebranchen. Både analyseomkostningerne, rensetaksterne og især tørringstaksterne steg. Mht. tørringstaksterne var begrundelsen for prisstigningen de meget høje energipriser. Bortset fra et enkelt grovvareselskab, der har sænket tørringstaksterne for korn og raps med høje vandindhold, er der ikke tegn på, at tørringstaksterne er faldet tilsvarende til høst 2009, nu hvor energipriserne igen er faldet til et lavere niveau, lyder det fra Landscentret.
Krav til rent frø
Ifølge centrets Planteproduktionsafdeling skal landmændene også være opmærksomme på forskellene mellem grovvarefirmaernes behandlingsomkostninger og den reelle pris, der betales for varen. Flere firmaer har nemlig strammet deres krav til »rent frø« af rapshøsten, mens andre kører med mere lempelige krav.
I analysen på lr.dk sammenligner Landscentret Planteproduktion nogle af firmaernes tørringstakster, rensetakster samt analysepriser via to eksempler for hver af afgrøderne raps, hvede til eksport, hvede til foder og maltbyg.
Der er for hver afgrøde valgt et eksempel med et parti med forholdsvis få urenheder og et vandindhold, der kun er lidt for højt. I det andet eksempel har partiet lidt flere urenheder og et højere vandindhold.
Forskel
Analysen viser ikke, at et enkelt firma konsekvent er dyrest, men at forskellen mellem firmaernes betaling til landmanden afhænger af det enkelte parti. Der er dog firmaer, som i de gennemregnede eksempler konsekvent ligger i den bedste ende.
Analysen omfatter DLG, Danish Agro, Aarhusegnens Andel, SAB, Nordjysk Andel og DLF. Udgangspunktet for sammenligningerne har været firmaernes høstinformationer til høst 2009.
