SAMDRIFT: Fynsk godsejer bekræfter, at omsætning for jagtudlejning udgør en naturlig del for land- og skovbrugsejendomme.
For de større landbrug og godser er udlejning af jagt en naturlig del af indtægterne.
Af et areal på 850 hektar med godt 600 hektar skov og 220 hektar landbrugsjord plus øvrigt til park med videre, er der på Holstenshuus Gods ved Diernæs grundlag for udlejning af jagt til 10 konsortier.
- Agerjorden er bortforpagtet til to svineproducenter, men indgår i udlejning sammen med skovene, da der er flere vildtvenlige remiser. Enkelte skove ligger for sig, men ellers er størsteparten sammenhængende, forklarer godsejer Ditlev Berner.
Gennemsnittet for jagtudlejningerne er et areal på 70-80 hektar, men svinger fra 50 til 190 hektar. Aftalerne er baseret på standardkontrakter, hvor skabelonen tilpasses lokale forhold. Med i kontrakten er også medtaget generelle etiske normer, udsætning ved jagtlejernes egen foranstaltning og behandling af vildt.
- Med tidens krydsoverensstemmelsesvilkår skal der også tages højde for ansvar ved påvirkning med erstatning til følge. Det er måske noget detaljeret, men jeg har aldrig oplevet konflikter, og så må det være det værd, vurderer Ditlev Berner.
Mindre del af omsætningen
Omsætningsmæssigt udgør indtægt fra jagtleje otte procent af godsets omsætning. En gennemsnitspris ligger ifølge godsejeren på 750 kroner pr. hektar, men med store variationer i forhold til, om det for eksempel er med eller uden landbrugsjord eller en offentlig vej, som skærer reviret. Skoven er spændende til jagten, men den rette remise på landbrugsjorden er også gunstig.
I forhold til omsætning fra skoven er jagtlejen en mindre del, da skovens drift inklusiv pyntegønt og juletræer udgør omkring 60 procent af omsætningen, men med store variationer.
- Der har fra skovdriften været år med 1.000 kroner pr. hektar, men også med nul kroner. I dag vel omkring 500 kroner og opefter afhængigt af om ejerens egen indsats belønnes, bemærker Ditlev Berner.
- Overordnet afspejler jagtleje også den værdi, det har at kunne gå på jagt. Om reviret er en god biotop er meget afhængig af pasningen. Natur- og biotopplaner kan være værd at overveje, men med meget stor skovandel på Holstenshuus er vi ikke afhængig disse. Plejetiltag kan sagtens udføres uden at blive baseret på et pointsystem, mener Ditlev Berner.
- Mit budskab om jagt er, at jagtleje hænger ikke sammen med antal skudte dyr, men rettighederne til at jage. Der er solgt en »frihed» for jægerne til selv at bestemme, hvornår de for eksempel vil gå på andejagt.
Det er godsejer Ditlev Berners mening, og derfor foretrækker han at udleje jagt på Holstenshuus Gods til grupper med seks-otte jægere på et overkommeligt område.
- Vi fravælger bevidst store grupper med 20 personer, da jeg også fornemmer, at det også giver sociale oplevelser for jægerne, ikke alene på jagterne men også ved fodringen af dyr og plejetiltag, hvis man er færre om det, siger Ditlev Berner.
På Holstenshuus er der en vildtbestand af råvildt, harer, ræve, fasaner, skader og mange snepper i lavninger. Endvidere en der nu en mindre bestand af dåvildt.
Som jæger er Ditlev Berner aktiv på andre fronter, idet han var engageret med etablering af Sydvestfyns Hjortelaug, hvor der vedvarende arbejdes med opbygning af en hjortebestand i lokalområdet. Endvidere er han med i Hjortevildtgruppen under Skov- og Naturstyrelsen som repræsentant for Dansk Skovforening.
Angående råvildt mener Ditlev Berner, at udmeldinger om uddøende råvildt har været forkerte. Siden 2005 er det på Sydvestfyn gået fint frem til 50 procent af oprindelig bestand.