Kæmp mod dobbeltstraf

- Det er lige før, at næste gang en landmand er sin kone utro, så bliver han trukket i sin hektarstøtte. Det er det rene vanvid.

Så klar er udmeldingen fra Peter Christensen, formand for Sjællandske Familielandbrug. Han ønsker et opgør med de krydsoverensstemmelsesregler, som betyder, at en landmand, som eksempelvis pløjer for tæt på et vandløb, både straffes af de danske myndigheder og samtidig trækkes i hektarstøtten.

- Mennesker, som ikke har landbrugspligt på deres ejendomme, og ikke får hektarstøtte, kan gøre nogle ting, hvor de får en sanktion fra samfundet, men hvis en landmand, der får hektarstøtte gør det samme, så bliver han trukket i støtten oven i den almindelige straf. Som landmand er jeg dybt krænket over, at man laver sådan nogle særregler, siger han og efterlyser handling fra landbrugets interesseorganisationer.

Vi vil ikke finde os i det
- Der bliver gjort alt for lidt, og inden for organisationerne er vi for tavse om det. Vi dukker bare nakken over for en yderligere byrde i stedet for at protestere og gøre samfundet opmærksom på, at det er en fuldstændig skævvridning af det danske demokrati. For det har jo intet at gøre med lige ret for loven, når man laver særregler for et bestemt erhverv. Vi skal have råbt de europæiske landmænd op og gøre opmærksom på, at vi sgu ikke vil finde os i det her.

Ordningen om dobbeltstraf under krydsoverensstemmelsesreglerne er i løbet af de seneste fire-fem år løbende blevet udvidet, og omfatter nu flere end 140 særregler om alt fra sprøjteskader og bekæmpelse af bjørneklo til øremærkning og registrering af dyr.

- Det er et forfærdeligt skråplan, vi er kommet ud på, for nu har man ikke nogen hæmninger i forhold til, hvad man kan lægge ind under den bestemmelse. Det er simpelthen fordi, man med alle midler vil prøve at pille så meget af hektarstøtten væk fra landbruget som muligt, mener formanden for de små sjællandske landbrug.

- Det er hamrende uretfærdigt, også i kraft af, at det er afhængigt af folks arealstørrelse. Jo mere jord man har, jo værre er boden for den samme forseelse. Det er jo ikke demokratisk, fortsætter han.

Påvirker ikke Galluptal
Debatten om krydsoverensstemmelsesreglerne var nærmest fraværende i debatten op til EU-parlamentsvalget i juni, på trods af at der var opstillet flere markante kandidater med landbrugsbaggrund, og på Christiansborg har der indtil nu heller ikke været den store lydhørhed over for problemet, forklarer Peter Christensen.

- Jeg tror ikke, der er mange i den brede befolkning, der overhovedet ved noget om det her. Og stemningen er jo generelt ikke så landbrugsvenlig i kraft af, at vi er så få som vi er, og man ved, at vi bliver færre endnu. Derfor kan politikerne med sindsro behandle os, som det passer dem, for det er ikke noget, de kan mærke på deres Galluptal.

Formanden håber dog, at et stærkere pres fra landbrugets organisationer kan være med til at lette presset.

- Jeg kan ikke forestille mig, at en demokratisk organisation som EU kan beslutte at nakke en bestemt befolkningsgruppe, mens andre ikke straffes, siger han.