FASTE KØRESPOR: Faste kørespor (CFT) har givet indkøringsproblemer, men med bedre kvalitet og større udbytter er der fortsat begejstring for metoden hos grønsagsavler.
Kvalitet bliver en vigtigere og vigtigere parameter, og i konkurrencen på markedet er det nødvendigt at være innovativ og gå foran, ellers er det umuligt at være med. Vi vil gerne kunne tilbyde vore kunder kvalitetsvarer, der miljømæssigt set er avlet i et bedre dyrkningssystem.
Det sagde Jens Kristian Kjeldahl, til deltagerne i CTF-Europe og AgroTechs seminar om faste kørespor i grønsager i mandags. Sammen med sin bror dyrker han 500 hektar kartofler, løg og andre grønsager i Brdr. Kjeldal I/S i Nordby på Samsø.
Siden foråret 2008 er der kørt med faste kørespor i bede sat op på 3,20 meter og uden pløjning.
Som eksempel på, at systemet leverer bedre kvalitet, beskriver han, hvordan et hårdt lag jord under kartofler forhindrer nedbør i at trænge væk, og hvordan det kan give blødråd i knoldene.
13 ton hvede
- Tip-burn i rødkål, som skyldes dårlig rodudvikling og mangel på calcium, undgår vi også i CTF-systemet (faste spor, red.), tilføjer han.
Blandt andre fordele nævnes fem til 15 procent større udbytter, 30 procent mindre udvaskning af næringsstoffer og et lavere pesticidforbrug.
- Mange har undret sig over striberne i kornet og spurgt, om der var noget galt med såmaskinen, fortæller han ved en hvedemark, der også er dyrkes i bede adskilt af et spor for hver 3,20 meter.
Jordtypen er let lerjord. Sidste år var der kartofler, og næste år skal der være selleri.
- Sidste år havde vi udbytter på 10 ton pr. hektar, men i år er nedbøren bedre, og hvis vi får noget nedbør igen om tre uger forventer jeg, at hveden kan komme op på 13 ton, fortæller han.
Grøngødning skaffer kvælstof
Hvederødderne går ifølge Jens Kristian Kjeldahl ned i 80 centimeters dybde. I den forbedrede jordstruktur har rødderne gode muligheder for at afsøge jorden for næringsstoffer og vand, og måske er det ikke kvælstofnormer, der begrænser udbytterne mest.
- De stagnerende danske kornudbytter skyldes måske mere, at vore maskiner pakker jorden, end det skyldes de begrænsninger i anvendelse af gødning og planteværn, som vi taler så meget om, siger Jens Kristian Kjeldahl, som mener, at det i de sidste 40 år er blevet en vane at reparere med sprøjten, fordi det har været så let.
Grøngødningsbælgplanter og mellemafgrøder bruges aktivt for at skaffe kvælstof.
- Det er vigtigt, at jorden holdes grøn hele året både for at holde på næringsstofferne og for at tilføre kulstof til jorden, understreger han.
Hverken plov eller no-till
- Til grønsagsdyrkning passer 3,20 meter systemet godt. Det passer også med mejetærskerens ni meter skærebord, siger Jens Kristian Kjeldahl, som mener, at traktorer med 125 HK bør være hovedtrækkraften på bedriften.
- Jorden løsnes 60 centimeter ned, men det gøres for afgrødernes skyld og ikke for at afhjælpe et strukturproblem i jorden, pointerer han og stikker med lethed en hvid stok godt en halv meter ned i jorden.
Jens Kristian Kjeldahl tror hverken på plov eller på no-till.
- Med CTF kan vi reducere antallet af ukrudtskartofler, fordi vi ikke pløjer dem ned, men jorden skal løsnes forud for kartofler, fordi det giver mulighed for en hurtig rodudvikling, slår han fast i en mark med Ditta kartofler, der er klar til at blive taget op om tre-fire uger.
Sidste år var der gode erfaringer med øget rækkeafstand. I Aspargeskartofler var der 25 procent spild, hvor der var fire rækker i et bed på 3,2 meter. Ved at gå fra fire til tre rækker blev spildet reduceret, så meget, at nettoudbyttet blev størst ved tre rækker.
Ny maskinpark
CTF-systemet fungerer også godt i løg og giver større udbytter i den type små løg, der ligesom de øvrige grønsager leveres til Netto.
- I løg bliver der plads til 17 procent flere planter pr. hektar, og selv om vi ikke bruger mere kvælstof, ser vi udbyttestigninger, forklarer Jens Kristian Kjeldahl i en mark, der er sået den 21. marts.
Jens Kristian Kjeldahl har fået inspiration til faste kørespor fra en anden grønsagsavler på Samsø, Ingvar Jørgensen, som har brugt Kemmink Exact-systemet fra 1987 og indtil sidste år, hvor han døde. Dyrkningsmetoden er udviklet af tyskeren Hans Kemmink og er karakteriseret ved anvendelse af gentagne dybe jordløsninger, faste kørespor, 1,5 meter brede kamme og ingen tilførsel af gødning.
De fleste gamle maskiner er solgt. Brdr. Kjeldal har anskaffet sig jordbehandlingsudstyr fra Amazone. Ploven er erstattet med en Cenius 3001 stubkultivator og en tallerkenharve. Sprøjten er en 28 meter Amazone UX 3200, og den større sporvidde på traktorerne er med til at stabilisere bommen på sprøjten.
Optager koster fem millioner
På eget værksted er der lavet flere specialmaskiner, der passer til 3,2 meter bede.
- Vi lavede selv en kartoffellægger til tidlige kartofler, og den kører meget godt, siger grønsagsproducenten.
Stenstrenglæggeren til 3,2 meter er nyudviklet i Tyskland i et samarbejde mellem Hylleberg og Grimme. En behandling koster 2500 kroner pr. hektar, og ambitionen er, at den kun skal bruges en gang hvert femte år i sædskiftet.
Enkelte høstmaskiner mangler endnu at blive tilpasset, og der køres stadig med en sporvidde på 1,60 meter i nogle afgrøder.
- Bare det, at der bliver kørt en gang i bedene, er nok til, at man tydeligt kan se det året efter. Derfor vil vi på et tidspunkt investere i en fire rækket Grimme-høster med en sporvidde på 3,20 meter, men den samlede investering løber op i fem millioner kroner, forklarer Jens Kristian Kjeldahl.
Brdr. Kjeldal I/S købte 11 nye Fendt traktorer sidste forår, men de forlængede aksler på traktorerne har voldt problemer på nogle af traktorerne.
- Bagakslerne holder, men der har været problemer med at lejerne foran ikke kunne holde til høje hastigheder. Forakslerne er nu ændret, så de kan holde til belastningen, forklarer Jens Kristian Kjeldahl.
Han vurderer, at indkøringsvanskeligheder, begynderfejl, traktorer, der stod stille på grund af reparationer og overarbejdsbetaling har kostet 750.000 kroner i mistet indtjening, men han forventer også, at pengene tjenes ind allerede i år.
Der er monteret autostyring på fem af de nye traktorer.
- Vi bruger RTK autostyringssystemet og har to basestationer. Det kører godt. Vi har dog oplevet, at det kan give problemer, når der køres meget langsomt, helt ned til 0,2 kilometer i timen, oplyser han.