Landbruget kræver plads i klima-aftalen

TOPMØDE: Klima- og energiminister Connie Hedegaard fik som optakt til FN’s store klimatopmøde i København til december i går overbragt ønskerne fra verdens landmænd til en kommende klimaaftale

I går mødtes Landbrugsledere fra hele verden for at blive klogere på hinanden og for at diskutere klima og fødevareproduktion. Det skete i København under landbrugets internationale klimakonference, Farmers Solutions. Højdepunktet på konferencen var da klima- og energiminister Connie Hedegaard, som optakt til det store klimatopmøde senere på året i København, som hun er vært for, fik overrakt en deklaration, som hun kan bruge.

På det møde skal regeringerne rundt om i verden kommer frem til en klimaaftale, der skal erstatte den gamle såkaldte Kyoto-aftale.

- Det allervigtigste ved den her konference det er, at landbruget får en stor rolle i den post-kyoto, som skal laves senere på året. Vi håber på, at regeringerne rundt om i verden følger, hvad der sker her i dag i København. Landbruget spiller en kæmpe rolle i at bekæmpe klimaforandringerne, sagde zambianske Ajay Vashee, der er præsident i IFAP, der er verdensorganisationen for verdens fødevareproducenter, kort inden han skulle op at overrække deklarationen til Connie Hedegaard.

IFAP organiserer ifølge organisationens egen hjemmeside 600 millioner landbrugsfamilier i hele verden.

Flere krav
I deklarationen er der krav om øgede investeringer i landbruget. Der er krav om, at der bliver taget ekstra hensyn til landbruget, da det er en meget følsom branche. Landbruget må ikke blive straffet for de naturlige udledninger af CO2, som der forekommer. Dog er landbruget en væsentlig del af løsningen på at få reduceret verdens CO2-udledning hedder det. Derfor skal blandt andet teknologien gøres billigere og tilgængelig, og landmænd der gør en indsats for bedre miljø, skal belønnes af et internationalt finansieringssystem.

Fødevareminister Connie Hedegaard tog godt imod deklarationen.

Læs også