PROCEDURE: Det ligner valgflæsk, når EU-kandidater gør sig til garanter for strengere EU-regler for dyretransport, idet det er alene EU-kommissionen, der har ret til at tage initiativ sådanne ændringer.
Nogle danske EU-kandidater har i det seneste dage argumenteret for, at danske vælgere skal sætte krydset ved dem, hvis de vil have indført skrappere regler for dyretransporter i EU. Ligeledes er landbrugsstøtten endnu engang gjort til et valgtema, og blandt andet Socialdemokratiets Dan Jørgensen, har udnævnt sig selv som garant for landbrugsstøttens afskaffelse.
For begge emner gælder dog, at EU-parlamentarikerne ikke helt har den magt, som nogle af dem har agt:
Chefkonsulent Niels Juul, Danske Slagteriers kontor i Bruxelles, oplyser at EU-parlamentets magt består i, at det bliver hørt i sådanne sager. Han pointerer dog, at det alene er kommissionen, der har ret til at tage initiativ til eventuelle ændringer i transport-forordningen.
- Når kommissionen har stillet et nyt forslag, bliver sagen sendt til ministerrådet til politisk forhandling, mens parlamentet bliver hørt, og her har parlamentet naturligvis indflydelse. Ministerrådet tager den endelige beslutning, men især på dyrevelfærdsområdet, er det de senere år blevet en uskreven regel, at der lyttes til parlamentet, siger Niels Juul, der oplyser, at parlamentet generelt har fået mere magt de senere år.
Nye regler
Ifølge chefkonsulenten arbejder kommission for tiden på ændring af forordningen for transport, men at arbejdet for nuværende er gået i stå:
- Måske kommer det et nyt udspil fra kommissionen i efteråret, der så i givet fald kan vedtages 2010 eller 2011, efter det har været til høring, men måske ser vi ikke et nyt forslag førend, der sidder en ny kommission, siger chefkonsulenten.
- Når og hvis kommissionen kommer med et nyt forslag til en ny forordning, bliver det sendt til ministerrådet og parlamentet, inden det endelig vedtages af ministerrådet, oplyser Niels Juul.
Ifølge chefkonsulenten er det den samme procedure, der gælder hvad angår afviklingen af landbrugsstøtten, så heller ikke her vil EU-parlamentarikerne kunne tage initiativ til ændringer.
- På begge områder har parlamentet naturligvis mulighed for at opfordre kommissionen til at komme med ændringsforslag, men deres indflydelse kan de først rigtig gøre gældende, når et nyt forslag kommer i høring.
Hvis Lissabon-traktaten vedtages, får EU-parlamentet, ifølge chefkonsulent Niels Juul, Danske Slagteriers kontor i Bruxelles, langt større indflydelse på landbrugsområdet, end det har i dag. Initiativet til en ændring af eksempelvis transport-forordningen vil stadig ligge hos kommissionen, men med Lissabon-traktaten får parlamentet mulighed for at indgive reelle ændringsforslag og blokere for vedtagelse i ministerrådet, som parlamentet ikke mener er god nok.
Det eneste, der dog er sikkert i tilfælde af, at Lissabon-traktaten vedtages, er at behandlingen af en eventuel ny forordning kommer til at tage længere tid, mener konsulenten.
- Det skyldes, at nye forslag skal gennem parlamentet 2-3 gange, oplyser Niels Juul, der dog stiller spørgsmålstegn ved, om det endelige resultat bliver så meget anderledes:
- Både parlament og kommission består af »strammere« i den nordlige del af Europa og en sydlig del af Europa, der ikke ønsker ændringer eller som måske endda ønsker længere transporttider, begrunder Niels Juul.