Kvægmøde i finanskrisens skygge

ÅRSMØDE KVÆG: Likviditetsstyring og en ny lov om hold af kvæg er nogle af de udfordringer, som de fynske kvægbønder står over for.

De fynske mælkeproducenter står overfor store udfordringer – både her og nu og i den nærmeste fremtid. Det slog formanden for de fynske kvægbønder, Lars Iversen, i sidste uge fast på årsmødet for kvæg i Centrovice.

- Udgangspunktet for årsmødet i år er unægtelig et noget andet, end det var for et år siden. For et år siden havde vi en mælkepris, der var i nærheden af en krone højere, end den vi har nu, konstaterede Lars Iversen.

- Det gik utroligt hurtigt opad med mælkeprisen sidste år, men det gik næsten endnu hurtigere nedad igen, så det ser ikke alt for positivt ud. Sidste år snakkede vi om fødevarekrise. Spørgsmålet er, hvor meget der var fødevarekrise, og hvor meget der var spekulation.

- Fødevarekrisen gik nærmest direkte over i en finanskrise, og den stiller nye og kontante udfordringer til os som kvægbønder, ikke mindst med hensyn til likviditetsstyring, så vi kan sikre os den nødvendige likviditet, sagde Lars Iversen og gik over til en række af de udfordringer, som venter kvægbønderne i den nærmeste fremtid.

Lov om hold af kvæg
En af de helt store udfordringer er lov om hold af kvæg, som skal igennem Folketingen til efteråret. Loven skal blandt andet regulere kravene til staldbygninger, herunder pladsforhold samt krav til dyrenes bevægelsesfrihed og afgræsning.

- Hvis det bliver et krav, at køerne skal på græs, vil det ramme Fyn ekstra hårdt, fordi vi ikke har de samme arealer til vores mælkeproduktion, som de har i Jylland. Derfor er det et af de kardinalpunkter, vi virkelig skal slås for. Vi ønsker valgfrihed hele vejen igennem – også på ungdyrområdet, understregede Lars Iversen.

I øjeblikket arbejdes der også intenst med rammerne omkring det veterinære forlig, der blev vedtaget i foråret. Det handler bl.a. om, hvad den nye sundhedsrådgivning konkret skal udmønte sig i, herunder hvad den enkelte kvægproducent får lov til i fremtiden.

- Vi ønsker bredere rammer, men er så også nødt til at påtage os et større ansvar, sagde Lars Iversen.

- Det sidste nye på dagsordenen, fortsatte han, er Grøn Vækst. Det er et ambitiøst projekt, og vi mener, der er lidt for meget grønt og lidt for lidt vækst i det, der er lagt op til. Vi må derfor argumenter for, at vækstdelen bliver lige så højt prioriteret som den grønne del.

TEKST: EBBE MORTENSEN

På årsmødet for kvæg i Centrovice holdt de faglige konsulenter en række indlæg.

Kvægkonsulent Ulla Hansen præsenterede en analyse af årets resultater indenfor de enkelte racer. Analysen viser, at dækningsbidraget pr. ko har været stigende indenfor de seneste år og nu ligger omkring et gennemsnit på 12-13.000 kroner pr. årsko. Fra 2007-2008 er foderprisen til gengæld steget i samme takt som mælkeprisen.

Det gennemsnitlige dækningsbidrag pr. årsko dækker over store forskelle i indtjeningen på de enkelte bedrifter. Hos SDM har højdespringeren et DB på 18.129 mod racens gennemsnit på 12.950. Hos Jersey har den bedste et DB på 18.015 mod racens gennemsnit på 12.932. Hos RDM har topscoreren et DB på 17.685 mod racens gennemsnit på 14.103. Hos de blandede bedrifter har den bedste et DB på 17.559 mod gennemsnittet på 13.697.

Driftsøkonomikonsulent Jacob Krog konstaterede i sit indlæg, at 2009 bliver et overlevelsesår for de fynske kvægbønder. Indtjeningen ude på bedrifterne falder med 600-900.000 kroner i gennemsnit, men med store individuelle forskelle. Jacob Krog opfordrede medlemmerne til at få lavet en analyse af den enkelte bedrift med fokus på stærke og svage sider, så man kan lægge en plan for fremtiden med hovedvægt på de mest indbringende indsatsområder.

Kvægkonsulent Inger-Marie Antonsens indlæg handlede om fodring ved svingende mælkepriser. Hun konstaterede, at tilpasningen til svingende mælkepriser vil være individuelle afhængig af: (1) Prisniveauer på tilskudsfoder. (2) Mængden og arten af grovfoder. (3) Kvalitet, fordøjelighed af grovfoder. (4) Malkesystem og kotrafik. Inger Marie-Antonsen slog samtidig fast, at lavere foderniveau koster ydelse.

Miljøkonsulent Lene Jultved kom ind på en række af de miljømæssige udfordringer, som kvægbrugerne står overfor, bl.a. konsekvenserne af den kommende ændring af definitionen på en dyreenhed for kvæg. Konsulenten opfordrede medlemmerne til at få lavet en miljøstrategi med udgangspunkt i stærke og svage sider på den enkelte bedrift.

Driftsøkonomikonsulent Søren Bjerring Bækholm satte fokus på foderhandel og opfordrede medlemmerne til holde fast i det gode købmandskab: Sæt selv dagsordenen, udnyt markedskræfterne, lav udbudsmateriale, få sammenlignelige tilbud og lav skriftlige og forståelige aftaler, lød budskabet.

På årets kvægmøde i Centrovice blev der stillet skarpt på dyrevelfærd, og fire fynske kvægbønder – en fra hver kvægrace – blev kåret som vindere.

Hos Jersey blev det Max Hansen, Søby Ærø, der toppede. Den ærøske kvægbonde havde i 2008 0,8 procent døde køer, 3 procent dødfødte kalve og 1,2 procent døde kalve indenfor de første 180 levedage.

Hos RDM blev det Anders Kastrup, Brenderup, der kom ud med de bedste tal. Han havde 1,1 procent døde køer, 2 procent dødfødte kalve og 3,2 procent døde kalve indenfor de første 180 levedage.

Hos SDM toppede Niels Robert Pedersen, Nyborg. Han havde 0,7 procent døde køer, 3 procent dødfødte kalve og imponerende 0,0 procent døde kalve indenfor de første 180 levedage.

Hos de blandede racer toppede Nina og Ole Stenholm, Ørbæk. De havde imponerende 0,0 procent døde køer, 2 procent dødfødte kalve og 1,8 procent døde kalve indenfor de første 180 levedage.

Læs også