MÆLKEDEBAT: - Afregningsprisen for mælk skal op, hvis vi skal overleve, lyder meldingen fra de danske mælkeproducenter. De efterlyser samtidig en anden reguleringsform af mælkeproduktionen, efterhånden som mælkekvoteordningen udfases.
Tidligere på ugen demonstrerede 15.000 europæiske mælkeproducenter i flere EU-lande over de lave afregningspriser, der yderligere presses af EU's beslutning om at udvide mælkekvoten i år og næste år, så den er helt udfaset om fem år.
Også i Danmark er de danske mælkeproducenter i krisestemning. En mælkepris på omkring 1,80 kroner er ganske enkelt ikke nok i længden, og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter frygter, at mange mælkeproducenter vil bukke under.
Der har dog ikke været protesttog herhjemme, men i stedet »nøjedes« producentforeningen at afvikle et debatmøde onsdag aften i Hovborg. Her havde landsforeningen inviteret to EU-parlamentskandidater fra landbruget og repræsentanter fra Dansk Kvæg og Arla til en debat om fremtidens mælkeproduktion.
Lada kontra Citroën C1
Danske mælkeproducenter er blandt de mest effektive i EU. Prisen har været en massiv gæld, der nu trykker erhvervet samtidig med at mælkeprisen falder.
Formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Peer Mouritsen, udtrykte det i sin indledning af debatmødet således:
- Vi kan sammenligne det med bilverdenen, hvor de danske mælkeproducenter er en moderne Citroen C1, der er fyldt med teknologi og kører langt på literen. Over for dem står tyske og sydeuropæiske mælkeproducenter som en Lada, der er billig, men som ikke udnytter teknologien og bruger en masse benzin. De to bør vel ikke sidestilles.
Hos de danske mælkeproducenter skeler man især til USA, hvor mælkeproducenterne prismæssigt hjælpes af den såkaldte CWT-ordning, hvor mælkeproducenterne betaler en beskeden procentdel til en pulje, der bruges til at regulere malkekvægbestanden for at holde priserne i ro og på et rentabelt niveau.
For ellers er man i Landsforeningen af Dansk Mælkeproducenter enige med EU, Arla, Dansk Kvæg og Mejeriforeningen, der alle mener, at mælkekvoteordningen bør udfases. De danske mælkeproducenter mener dog, at ordningen bør erstattes med noget andet, der kan sikre mælkepriserne.
Udsving og effektivisering
Pengene skal blive i landbruget, der til gengæld skal investere i fortsat effektivisering og miljø- og bioenergiteknologi.
Det var hovedbudskabet fra den ene af de to EU-parlamentskandidater fra landbruget, gårdejer og svineproducent Bent Claudi Lassen (V), der i sit indlæg kom ind på den afkoblede støtte og de penge, der her frigøres til landdistriktsmidler.
Og han lagde ikke skjul på, at han mener, det er afgørende, at de penge bliver i landbruget, og at det bliver en af hans mærkesager, hvis han vælges til EU-Parlamentet ved det kommende EU-valg.
Og pengene – de skal gå til investering i ny teknologi og fortsat effektivisering af landbruget.
Godsejer og svineproducent Christian Wedell-Neergaard, er som Bent Claudi Lassen, kandidat til EU-Parlamentet – dog for de konservative.
Christian Wedell-Neergaard kom i sit indlæg ind på den igangværende krise, som han karakteriserede som den værste siden 1930'erne.
- Derfor er det også det værst tænkelige tidspunkt at starte en liberaliseringsproces, der rammer mælkeproducenterne, konstaterede han.
Omkring CWT-ordningen fra USA kunne han fortælle om lignende erfaringer fra sit virke i juletræsdyrkerforeningen, hvor man også gik ind og regulerede produktionen for at holde priserne oppe.
- Og her er det vigtigt, at alle er med, da andre ellers overtager markedet, forklarede han.
Lektor ved Syddansk Universitet, Villy Søgaard, kom i sit indlæg på mødet på Hovborg Kro ind på de erfaringer, man har gjort sig med systemet i USA – erfaringer, som han mener, sagtens kan overføres til Danmark.
Effektivisering var også nøgleordet for bestyrelsesmedlem i Arla, mælkeproducent Thomas Johansen. I sit indlæg kom han ind på de faldende mælkepriser og de konsekvenser, krisen indtil videre har haft for mejerikoncernen Arla, der jo senest har været igennem en massiv sparerunde, der blandt andet betyder at omkring 300 stillinger i koncernen forsvinder.
Stigning eller fald?
Vil udvidelsen af mælkekvoten få produktionen til at stige eller falde. Og hvad med priserne.
Arne Munk, Dansk Kvæg, kunne sit indlæg fremlægge tal, der viser, at produktionen ikke vil stige.
- Til gengæld skal mælkeproducenterne til at vænne sig til, at den ikke er der, og producere på markedsvilkår, sagde Arne Munk.
Under debatten var det især frygten for yderligere fald i mælkeprisen og kravet om yderligere effektivisering, der bekymrede de fremmødte mælkeprocenter.
Flere kom ind på den kendsgerning, at der midt i en finanskrise med faldende jordpriser og mælkepriser ganske enkelt ikke er kapital til at investere i yderligere effektiviseringer.
Et forslag fra salen om en frivillig nedgang i produktionen af mælk for at holde prisen oppe fik dog ikke den store opbakning fra panelet.
- Vi må ikke glemme, at Danmark og EU er oppe mod et verdensmarked, hvor lande som USA og New Zealand står klar til overtage markedsandele, hvis vi bare skærer ned, sagde Christian Wedell-Neergaard.
(2) Wedell kommer kl. 15.00
(3) 094-18-ef
(4) Kommer kl. 15.00