Andels-får i påskesol
Både får, publikum og andelshavere hyggede sig påskelørdag, da Landbrugslauget Brinkholm slog dørene op til Fårets Dag.
Mens politikere og meningsdannere diskuterer mulighederne for nye ejerformer i dansk landbrug er man hos Landbrugslauget Brinkholm ved Karise formodentlig gået længere en noget andet sted i landet i forhold til at afprøve nye veje i landbrugsdriften.
Og påskelørdag var en særlig festdag på gården, som for første gang deltog i Fårets Dag.
Årets påskelam havde timet det helt rigtigt og var ankommet natten mellem langfredag og påskelørdag til stor fornøjelse for gæster og ejere.
Brinkholms fårehold med 27 moderdyr og 7 væddere af racerne Spæl og Gute drives af Henrik Tougaard og Inge Andersen, som lader fårene afgræsse skrænterne ned mod Tryggevælde Å, der danner den idylliske baggrund for gården.
500 andelshavere
Landbrugslauget blev stiftet den 17. juni 2001 og købte efter dispensation fra daværende fødevareminister Ritt Bjerregaard den økologiske gård Brinkholm. William Ridgway Barbour er konstitueret tegnende landmand, som det hedder, og har det formelle ansvar for gården, men den daglige drift varetages af en autonom gruppe af landbrugsaktivister, fortæller Landbrugslaugets formand, Bjørn Hermansen.
- Det centrale er andelstanken og det, at man er fælles om at eje et stykke landbrugsjord, som er taget ud af det almindelige marked og kører efter andre regler. Det skal være økologisk og skal foregå i tæt kontakt mellem landmænd og forbrugere, siger han om filosofien bag Brinkholm.
Gården ejes af omkring 500 andelshavere, og økonomien er - udover driften af 35 ha jord og dyrehold bestående af får og høns - baseret på slag af grøntsager i abonnementskasser. Tanken var fra start, at alle andelshavere skulle aftage varer, men det viste sig at langt de fleste bare ville bakke op om initiativet. Derfor sælges to tredjedele af varerne i dag til kunder uden for andelskredsen. Efter en turbulent start giver gården i dag økonomisk overskud, men det er overskuddet i hverdagen, som betyder mest for Bjørn Hermansen og de andre andelshavere.
Land og by i fællesskab
- Der er en dejlig stemning, hvor folk kommer fordi de har lyst. Der er arbejdsglæde og man hygger sig sammen, og efter en god, lang arbejdsdag spiser man middag sammen, siger han og fortsætter:
- Det giver en dejlig kontrakt mellem land og by, for mange af andelshaverne er fra København eller Roskilde eller Køge Bugt-området og har ikke nogen direkte tilknytning til landbruget.
Bjørn Hermansen er glad for debatten om nye ejerformer i landbruget.
- Hidtil har både landbrugsorganisationer og partier holdt meget på det privatejede landbrug, hvor andre lande har meget mere fleksible muligheder for ejerforhold. Men jeg håber ikke det nye bare bliver aktieselskaber, for så får man i virkeligheden ikke brudt med systemet. Så fokuserer man stadig på at producere mest muligt på mindst mulig plads, og der vil vi gerne have andre kvaliteter ind, siger han.
