Miljøministeriet lancerede i starten af februar en handlingsplan for at komme igennem den sagspukkel, der i løbet af de sidste to år har hobet sig op på skrivebordene rundt omkring i kommunerne. Med handlingsplanen fulgte godt 100 millioner kroner.

Samtidig blev der stillet krav om, at der i 2009 skal afgøres 2352 sager, og 2010 skal der afgøres 2620 sager. I 2008 blev der afgjort godt 800.

Samtidig blev der fra 1. august 2009 indført maksimale behandlingstider, således at alle ansøgningerne skal være afgjort efter senest 12 måneder. Fra 1. oktober 2010 skal behandlingstiden være nede på henholdsvis seks og ni måneder afhængig af sagens karakter.

Ikke kommunernes skyld
Det er alt sammen meget godt, men problemet kan ikke løses ad den vej. Det mener Jørgen Røhrmann, der er miljørådgiver i LandboThy.

- Selvom man har 100 millioner, så kan man ikke fremtrylle uddannede folk, der kan løse opgaverne. Der er simpelthen ikke nok ansatte til at bruge pengene, siger han og fortsætter:

- Der er ikke kompetencer nok i kommunerne. Men det er ikke deres skyld. Når miljøministeriet udstikker krav, så må de også sørge for, at der er nok uddannede folk til at udføre opgaverne. Og de folk søger både rådgivningsselskaber og kommuner alle sammen efter.

Landmandens penge
Jørgen Røhrmann har selv brugt meget tid på nærmest at oplære nye medarbejdere i kommunerne, der ikke har erfaring med landbrug.

- Der er landmanden, der betaler for det, understreger rådgiveren, der nu også i mere end to år har ventet på, at hastigheden på miljøansøgnings-programmet skulle blive tåleligt, og antallet af nedbrud blev reduceret.

- Det er en katastrofe, at det ikke er i orden efter mere end to år, siger rådgiveren, der i løbet af en dag godt kan have mere end en times ventetid foran skærmen.

En time der i sidste ende også betales af landmanden.