Indtjening ønskes

»Succes er at gå fra fiasko til fiasko uden at miste troen på sig selv«, sluttede gårdejer Anders Hargaard, Snedsted, sin beretning på Midtjysk Svinerådgivnings årsmøde.

Derved anvendte han endnu engang et af sine Churchill-citater, før han med håb om at se alle deltagerne også næste år ønskede årsmødedeltagerne held og lykke. Og det har de brug for.

- Vi tror på fremtiden, sagde han.

Om det var troen, der manglede, eller fiaskoen der lurede vides ikke. Men stemningen var ikke til debat efter beretningen.

Hvad er meningen
Formand Anders Hargaard tog fat på en debat om fremtiden for dansk svineproduktion, idet han indskærpede, at alle skal gøre, hvad de kan for at tilpasse bedrifterne til den fremtidige produktion og for at effektivisere.

- Her hos os i Danmark er jorden og de produkter, der kommer deraf, stort set den eneste rå ressource vi har. Derfor tror jeg også, at der er plads til os fremover. Men vi skal alle være med til at trække læsset og give vores politikere beskeden om, at rammevilkårene skal være til stede for at troen vil eksistere.

Og den tro prøvede formanden for Midtjysk Svin at indgyde sine medlemmer, selvom han også i sin beretning kom ind på, at den økonomiske situation er hård for svineproducenterne.

- Vi har som erhverv tabt mange milliarder i de seneste år, fordi bytteforholdet har været for ringe. Og det er ikke på grund af manglende effektivitet, sagde formand Anders Hargaard og tilføjede:

- Når først en stald står tom, kommer der sjældent grise i den igen. Og det er ikke kun med god vilje, at danske svineproducenter sender grise over grænsen. Det er simpelt hen nødvendigt for at overleve.

Han opfordrede alle til at hjælpe til i den aktuelle situation.

- Alle, som sidder og trækker sager i langdrag, er med til at lukke arbejdspladser. Så enkelt er det, sagde han og pegede blandt andet på alle som klager på spinkle eller usaglige grundlag.

Han foreslog en afgift på klager, der kun skal tilbagebetales, hvis klageren får medhold.

Andelsselskabernes døve øre
Anders Hargaard kom herefter ind på forholdet mellem landbrugets andelsselskaber og deres medlemmer, idet han sagde, at både selskaberne og andelshaverne har en opgave med at finde fælles fodslag for at tilpasse virksomhederne. Her understregede han andelshavernes pligt til også at komme med forslag, når der gives kritik. Samtidig understregede han bestyrelsernes pligt til at lytte.

- Det er så spørgsmålet, om det har været tilfældet den seneste tid. Jeg synes i hvert fald, at det døve øre ofte bliver lagt til den kritik, som måske kan give den skæve tanke for at tilpasse andelsejet med den tid, vi i dag lever i.

Og han understregede, at det er uheldigt, hvis tilliden til selskabet forsvinder, for så forsvinder fællesskabet også.

- Hvis tilliden skal tilbage, skal der med mine øjne betales ved kasse et. Årets udfordring i selskaberne både slagterier og foderstoffer: Ingen penge - ingen omsætning. Vi er nødt til at have en ændring på det, sagde formand Hargaard.

Direktør Johannes V. Hansen fra DPL Invest gennemgik under overskriften »Fem millioner slagtesvin til hjemmemarked – 20 millioner til eksport« vilkårene, som han ser dem, for en effektiv svineproduktion i Danmark.

Han ser meget alvorligt på fremtiden for dansk svineproduktion. Dels på grund af omkostningsniveauet i Danmark og dels på grund af rammevilkårene, der gør det svært at drive effektiv stordrift, men også på grund af prisen på grisen. Der er simpelthen for stor en difference mellem Danmark og Tyskland og også en række andre lande, påpegede han.

- Når vi er bagud på slagtesvinenoteringen, halter den beregnede notering også bagud, påpegede han derefter og fortalte, at DPL arbejder på muligheden for at gå over til en anden afregning for smågrise baseret på tyske priser.

Samtidig arbejder DPL på direkte salg til Tyskland. Hans opfattelse er nemlig, at mellemhandlerne tjener for meget.

Også andre er effektive
Den højt besungne danske effektivitet var han meget enig i og mente også, at der lå smågriseproduktionens mulige overlevelsesmulighed i Danmark.

- Men pas på. Også andre er effektive. De store, dygtigt styrede produktioner i Østeuropa og andre steder opnår lignende produktionsresultater, sagde han og tilføjede, at de udvikler sig i hastigt tempo.

- Endnu kan vi således slå tyskerne på omkostninger, men Brasilien slår så os stort, tilføjede direktøren.

Ingen danske slagtesvin
DPLs strategi for fremtiden er i øjeblikket under nøje overvejelse.

- Hvis ikke de danske andelsslagterier kommer meget tættere på med noteringen, vil der ikke ske yderligere investeringer i slagtesvineproduktionen i Danmark fra vores side, sagde Johannes V. Hansen. Hvis det scenarie bliver fulgt, leveres det sidste slagtesvin i Danmark i løbet af de næste fem år, og ekspansionen af slagtesvin vil udelukkende foregå syd for grænsen, tilføjede han.

Han forudså, at den danske slagtesvineproduktion bevæger sig imod blot at forsyne det danske hjemmemarked.

- Derved ligger fremtiden i uhyggelig grad på skuldrene af Danish Crown og Tican, understregede han og udtrykte håb om, at slagterierne får drejet udviklingen.

- Den udvikling, der foregår i øjeblikket, er dybt bekymrende, sagde DPL direktøren.