Kvalitetskrav til hestes vinterfodring

Med udgangspunkt i det foder der er til rådighed på en ejendom med hestehold eller skal købes, er det vigtigt at få udregnet en foderplan, der sikrer, at hesten er dækket ind med de nødvendige næringsstoffer.

- Når der indkøbes vitaminer, mineraler og sækket hestefoder, så er der naturligvis indholdsdeklarationer på varerne, og tilsvarende mener jeg også, at der bør være mere fokus på grovfoderet til hestene, siger Merete B. Laursen, Hågerup.

I tilknytning til rideudstyrs butikken »Horseteam« tilbyder hun også uvildig foderrådgivning efter kundens ønsker om fodervalg. Hendes baggrund er dels som agronom, mangeårig underviser i emnet på Korinth Landbrugsskole og en tid i grovvarebranchen.

Kort og god fodringsversion
- Skal hovedemnerne udtrykkes kort, så består en god vinterfodring af følgende elementer: Minimum et kilo stråfoder, men gerne mere, pr. 100 kg hest (beregnet tørstof), vitamin- og mineralblandinger og så mindst muligt krybbefoder (korn og kraftfoder).

- Disse emner kan suppleres med gulerødder, roepiller og eventuelt olie (raps- eller sojaolie), tilføjer Merete Laursen.

I vinterperioden er det vigtigt, at hestens fordøjelsessystem modtager den rette foderblanding, så der ikke opstår fordøjelsesforstyrrelser og eventuel kolik.

For at undgå dette lyder Merete Laursens råd: Masser af godt, grønt grovfoder, regelmæssig fodring – minimum tre gange daglig, samt daglig motion og meget gerne på fold i fem-seks timer.

- Vær ikke betænkelig ved at lukke hestene ud. Kommer de ud hver dag er risikoen for skader minimale, men det kræver selvfølgelig en ordentlig fold, fremhæver Merete Laursen.

Analyse af grovfoder
Grovfoderet skal fylde mest i vinterfodringen, og det kan være lidt af en blind makker.

Merete Laursen har erfaring fra en rideskole, hvor hestene ikke trivedes selv om foderplanen blev fulgt, men det viste sig ved analyse af høet, at det kun indeholdt en tredjedel af forventet protein.

- Når der slås hø eller laves wrap fra natur- og miljøfølsomme græsarealer, der ikke må gødes, kan proteinindholdet i høet/wraphøet være meget lavt. Derfor skal køberne i højere grad bede om analyse fra sælger - koster omkring 800 kroner – så brugerne er bekendt med indholdet.

- Alternativt bør der være en prisdifferentiering, så køberne ikke bliver taget ved næsen. Samtidig er det som nævnt væsentligt for hestenes trivsel, påpeger Merete Laursen, der selv anvender tjekket grønhø som grovfoder.

Stråfoder hindrer mavesårsproblem
En større undersøgelse af heste viser, at mange heste har mavesårsproblemer.

Ifølge fodringsrådgiveren, er en væsentlig faktor for at undgå, at hesten udvikler mavesår, en tildeling af rigeligt stråfoder, så hesten får mere at tygge på. Og det er ikke halm, der kun er til underholdnings- og tyggeaktivitet.

- Jo mere spyt heste producerer desto mindre risiko for mavesår, og spyttet produceres ved at tygge stråfoder, forklarer Merete Laursen.

Havre er også godt som hestefoder, men det kan være et generelt problem at have svampeproblemer med havren. Specielt fusarium svamp er der grund til at være bange for, nævner Merete Laursen, og det gælder både eget og indkøbt korn, som hun selv har prøvet at returnere til foderstoffen.

- Hvis man skal lidt væk fra kornet, og sikre tilstrækkeligt med fibre, så fylder roepiller godt til hestes mæthedsfornemmelse. Specielt til heste, der har en tendens til at blive kraftige, er det en god løsning. Husk endelig, at roepiller skal opblødes i vand, da det ellers kan give spiserørsforstoppelse, påpeger Merete Laursen.

Gulerødder nævner hun også som fiberkost ved tyggeaktivitet, der giver væske til tarmsystemet, men det indgår ikke i foderplanerne.

Ny »Lov om hold af heste« trådte i kraft den 1. januar 2008, men med flere datoer for overgangsordninger. Loven berører alle, der holder hest. Såvel det erhvervsmæssige som de tre heste i baghaven.

Fra Landscentret, Heste, har der på hesteejernes vegne været påpeget flere forhold, som synes uhensigtsmæssige, og enkelte forhold er allerede ændret.

Landskonsulent Eric Clausen nævner, at der er ny bekendtgørelse om udegående heste, der tillader at holde islandske heste og shetlandsponyer ude om vinteren, døgnet rundt, uden adgang til læskur, hvor særlige forhold er opfyldt.

- Vi havde gerne set et bredere valg af heste, da flere andre hesteracer fint vil kunne trives længere ude på fornuftig vis med naturligt læ, siger Eric Clausen.

Gradueret loftshøjde
I Hesteloven blev det fastlagt, at der til alle heste skulle være ens loftshøjde i staldbygninger, og kravet var på 2,60 meter.

- Endelig er der kommet en ændring, der graduerer kravet til loftshøjde, så det ikke længere er 2,60 meter for alle heste, men bliver afhængig af hestens stangmål, nævner Eric Clausen, og glæder sig over ændringen af en helt urimelig paragraf.

Han peger på, at der fortsat er flere uhensigtsmæssige forhold tilbage, som det, efter opfattelsen på Landscentret, vil være fornuftigt at få ændret.

Det gælder blandt andet bestemmelsen om rumfanget i stalden på 30 kubikmeter pr. hest uanset hestens størrelse. Det er ikke ændret samtidig med ændringen af loftshøjden efter hestenes stangmål, hvilket vil forekomme relevant.

Ligeledes er der fortsat regler for foldes størrelse. Folden skal have et areal på mindst 800 kvadratmeter, hvoraf den korteste side skal være mindst 20 meter. Benyttes folden af mere end fire heste på samme tid, forøges det angivne arealkrav med 200 kvadratmeter pr. hest. En fold må ikke benyttes af mere end i alt 20 heste.

- Foldkravet indebærer, at alle hestehold skal have adgang til en fold, der minimum har et areal på 800 kvadratmeter, og her mener Landscentret, at der burde være mere nuancering alt efter antal heste.