Strukturudvikling hæmmer økologien

Det kan være svært at være lillebror, og man må sno sig for at klare sig – blandt andet ved at indrette sig på storebrors præmisser.

Sådan er vilkårene for mange virksomheder, og sådan er det også for en nicheproduktion som økologien. En af hovedkonklusionerne i en ny rapport om økologiens vækstmuligheder er således, at den økologiske produktion hæmmes af de forhold, som »storebror« - det konventionelle landbrug – må indordne sig.

Især to ting præger udviklingen: For det første, at de konventionelle landmænd specialiserer sig i kvæg, svin og/eller planter. For det andet at husdyrproduktionen igennem de senere år er blevet mere og mere koncentreret i det vestlige og sydlige Jylland.

Denne strukturudvikling mod specialisering og stordrift er gift for økologerne, der gerne vil etablere afbalancerede og bæredygtige sædskifter - i hård konkurrence med konventionelle landmænd om jord, driftsledere, m.v.

Økologerne skal således både kæmpe med øgede jordkrav, fordi økologi kræver øget harmoni mellem husdyrhold og markdrift, og sikre forsyningerne af kvælstof og foder. Dét er ofte svært.

Arrondering
Rapporten nævner mælkeproduktionen som et eksempel. Her betyder de stadigt større bedrifter, at køerne ikke længere kan komme hele vejen rundt på alle marker, og det sætter de ellers velfungerende afgræsningssystemer under pres.

Ud over udfordringer med arronderingen kan en netop overstået investering i ny teknologi - som ikke er egnet til økologisk produktion - nærmest sumpe vejen mod økologi helt til med Roundup, om man så må sige.

Endnu et eksempel på hårde udfordringer for økologien er kampen mod rodukrudtet. Dette har fået flere bedrifter til helt at opgive økologisk produktion. Den perfekte løsning ligger ikke lige for i en verden, hvor bekæmpelsesmetoderne – i modstrid med den økologiske tanke - både forbruger fossilt brændstof, øger udvaskningen og pakker jorden.

Demotiverede
Landmændenes egne holdninger til økologi er også med til at begrænse omlægningerne. Rapporten konstaterer således, at de konventionelle landmænd er blevet langt mindre tilbøjelige til at lægge om i de senere år.

I 2005 sagde 91 procent, at de slet ikke overvejede at lægge om, mod 78 procent i 1993. Ifølge undersøgelser overvejer kun 3-10 procent af landmændene en omlægning.

Der er ellers flere faktorer, der trækker i retning af en nemmere overgang til økologi. Blandt andet er økologien blevet mere stueren i landbruget. Det er således blevet nemmere for landmanden at springe ud som økolog uden at »få kommentarer« fra sine konventionelle kolleger, viser undersøgelser.

Økonomisk set er det også en bedre forretning at producere økologiske produkter end konventionelle. Forbrugerne skriger efter økologiske produkter - der er for eksempel plads til fire gange så stor en økologisk mælkeproduktion, som der er i dag, nævner rapporten. Problemet er, at det ikke ligger lige til højrebenet at etablere en økologisk planteproduktion, som kan forsyne de ekstra økologiske husdyr med protein og halm.

Vidensyntese
Rapporten, en såkaldt vidensyntese, kommer fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS. Forfatterne har primært kigget på hvilke muligheder og barrierer, der er for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst af økologiske produkter.

Der findes en vej ud af problemet med for få økologer, mener forfatterne bag rapporten om økologiens vækstmuligheder.

Forfatterne foreslår blandt andet at gøre den ineffektive jordfordeling i landbruget mere effektiv ved at »forbedre mulighederne for omlægning og udvikling af det økologiske jordbrug«.

- Det kan omfatte rådgivning, lovgivning og nye incitamenter til jordfordeling som muliggør deltagelse i landdistriktsprogrammernes miljøordninger, herunder økologisk omlægning, hedder det.

For at gøre landmændene mere motiverede til at lægge om, skal risikoen ved at omlægge desuden sænkes.

- Den økologiske primærproduktion kan gøres mindre usikker gennem (endnu) større selvforsyning med foder og energi. Eksempelvis har usikkerhed om forsyning med økofoder været en hindring for omlægning til økologisk kødproduktion. Større selvforsyning kræver dog, ud over målsætninger i branchen, en bedre implementering i praksis af den viden, vi har i dag, nævner rapporten.

Afhængig
Desuden skal det gøres lettere for omlæggeren at overkomme de praktiske besværligheder. Et konkret forslag til dét er etablering af et samarbejde mellem økologerne og partnere inden for det private og det offentlige. Det kan for eksempel ske gennem langsigtede leveringskontrakter og samarbejde mellem grupper af primærproducenter og afsætnings- og forarbejdningsvirksomheder.

Administrationen af støtteordninger i forhold til omlægning skal også gøres mere fleksibel.

Desuden bør der ske en udvikling af den økologiske planteavl, så den ikke er så afhængig af input fra konventionelle bedrifter. Elementer i dette er udvikling af mobile grøngødninger til højværdiafgrøder; videreudvikling af biogasanlæg til omdannelse af grøngødning og græs fra ekstensive arealer.  

Bedre fordeling
Rapporten angiver flere forslag til, hvordan økologerne kan få bedre rammer for produkt- konceptudvikling. For eksempel skal der udvikles metoder til at fordele den økologiske produktion af husdyrgødning mellem Øst- og Vestdanmark, hvor husdyrene koncentrerer sig.

Der er imidlertid brug for mere viden om de aktuelle potentialer og barrierer for at kunne afgøre hvilke tiltag, der er brug for, vurderer forfatterne.