Landmænd skal leve af at tjene penge

Det er slut med at leve af konjunkturgevinster. Fremover skal landmændene til at leve af deres produktion.

- Indkomsten skal i langt højere grad komme fra den løbende produktion. Man kan ikke regne med de værdistigninger i fast ejendom, som vi tidligere har set, siger statistik- og analysechef Ole H. Larsen, Dansk Landbrugs afdeling for Erhvervsøkonomi og – politik, på baggrund af den aktuelle finanskrise.

Finanskrisen truer ikke på længere sigt grundlaget for den danske landbrugsproduktion, men den vil sætte ekstra skub på strukturudviklingen, vurderer analysechefen.

- En række landmænd kan se, at de ikke får en acceptabel aflønning af deres landbrug. Hvis de har en høj egenkapital, kan de leje jorden ud og tage et job ved siden af. Men dem, som er mere gældsbelastede, vil få sværere ved at fortsætte, og det vil betyde, at strukturudviklingen kommer til at gå hurtigere, siger Ole H. Larsen.

Renten har toppet
Lyspunktet er, at renten nok har toppet og sandsynligvis vil falde det kommende år. Derfor er det vigtigt, at de landmænd, som har mulighed for at overleve på langt sigt, kan få den fornødne kapital stillet til rådighed.

- I øjeblikket er der risiko for, at nogle banker ser sig nødsaget til at slanke balancen, fordi de forudser tab på nogle af deres arrangementer. Derfor støtter landbruget et yderligere indgreb fra statens side, som sikrer, at bankerne kan blive ved med at tilgodese efterspørgslen fra de levedygtige landbrug, så de kan få stillet den fornødne likviditet til rådighed, indtil de igen bliver selvfinansierende, siger Ole H. Larsen.

- Det er vanskeligt at sige, hvor langvarig og hvor dyb, krisen bliver. Det afhænger af efterspørgslen på landbrugets produkter, som nok vil falde på grund af den lavkonjunktur, vi er på vej ind i. Men på langt sigt, er der ikke grund til bekymring, vurderer Ole H. Larsen.

Rentabilitet er blevet et afgørende nøgleord for landmænd, som vil låne penge i banker og kreditinstitutter.

- Finanskrisen betyder, at der er mindre kapital at låne ud af. Derfor fokuserer vi mere på rentable projekter. Landmændene skal præsentere projekter, som kan give overskud af produktionen. Kan de det, så siger vi fortsat ja til at finansiere dem, siger Torben Wiborg, leder af Kompetencecenter Landbrug, Jyske Bank i Silkeborg.

Bankerne forventer ikke, at jordpriserne stiger. Tværtimod. Torben Wiborg forudser et fald i jordpriserne på 20 procent svarende til cirka 50.000 kroner pr. hektar. Derfor er bankerne blevet mere påpasselige med at låne penge ud.

- Når vi vurderer de enkelte projekter, kigger vi på de væsentlige nøgletal i landmandens seneste driftsregnskab. Vi vurderer også, om den enkelte landmand er en person, som er i stand til at opnå nogle gode resultater. Det er vigtigt, at folk arbejder professionelt, understreger Torben Wiborg, som ikke forventer mange konkurser. Til gengæld vil en del landmænd vælge at stoppe deres produktion, fordi den ikke længere er rentabel.

Lavt restanceniveau
Også hos Nykredit er man blevet mere opmærksomme på det enkelte landbrugs løbende betalingsstrøm. Der skal være indtjening på bedriften. Det er et afgørende punkt, hvis landmanden vil have realkreditlån.

- Vi kan stadigvæk skaffe de penge, der skal bruges til udlån, og der bliver stadigvæk finansieret både projekter, jordkøb og almindelig drift. Men projekterne bliver set ekstra godt igennem. De skal hænge sammen totaløkonomisk, siger vicedirektør Poul Erik Jørgensen, Nykredit Erhverv.

På basis af tallene fra 3. kvartal i år vurderer Poul Erik Jørgensen, at der ikke er sket noget markant fald i udlånet til landbruget.

- Tallene til og med 3. kvartal viser heller ikke noget stort restanceniveau. Hvordan det kommer til at se ud efter nytår, har jeg ikke noget bud på i dag, men vi vil naturligvis følge udviklingen nøje, siger han.