God økologisk tilstand er et begreb, som har sendt nervøse trækninger gennem mange landmænd, siden EU i 2000 vedtog vandrammedirektivet. Hvad begrebet præcist indeholder, er endnu ikke afklaret, men det står fast, at opfyldelsen af vandrammedirektivet stiller landmændene over for faglige udfordringer i sværvægtsklassen.

Det såkaldte Gotfredsen-udvalg har opstillet tre scenarier, hvor scenarium 2 – det mellemskrappe – hidtil har været anset for det realistiske niveau, som EU ville vedtage i løbet af 2008.

Ifølge seniorforsker Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut, er der siden kommet justeringer til, som betyder, at reduktionskravene til kvælstof og fosfor vil blive skærpet. De årlige omkostninger vil også vokse i forhold til de op imod 500 millioner kroner årligt, som man opererede med i scenarium 2.

- De virkemidler, der handler om udtagning og reduktionskrav, bliver cirka dobbelt så dyre, fordi kornprisen er steget. Da vi lavede de første beregninger, var det med en kornpris på 80-85 kroner. I den seneste beregning har udgangspunkt været en kornpris på 150-160 kroner, fortæller Brian Jacobsen.

Opfyldelsen af vandrammedirektivet bliver også dyrt i administration, hvilket man ikke tidligere har haft med i beregningerne. Fødevareøkonomisk Institut har et bud på de administrative omkostninger, men beløbet er ikke offentliggjort og holdes foreløbig tæt til kroppen.

- Men, understreger Brian Jacobsen, det er ikke et beløb man kan negligere.

Vidt forskellige krav
Uanset hvordan de endelige reduktionskrav kommer til at se ud, så skal der skrues kraftigt op for fagligheden ude på de enkelte bedrifter, hvis vandrammedirektivet skal opfyldes.

- Den enkelte landmand må være forberedt på, at der vil blive stillet vidt forskellige krav til dem, alt efter hvor de driver deres landbrug, siger specialkonsulent Irene Asta Wiborg, Landscentret, som har deltaget i EU Life-projektet Agwaplan, som siden 2005 har undersøgt, hvordan samarbejde mellem landbrug og miljømyndigheder kan lette implementeringen af vandrammedirektivet.

Metoderne er afprøvet i tre konkrete grundvands- og overfladevandsområder i Østjylland, hvor der i samarbejde med landmænd, landbrugsrådgivere og miljømyndigheder er udviklet strategier, beslutningsstøtteværktøjer og effektvurderinger i forhold til at nå miljømålene i en proces, hvor et bæredygtigt landbrug integreres i implementeringen.

Tostrenget strategi
Projektet viser, at der skal handles på både bedriftsniveau og oplandsniveau for at opnå de bedste resultater. På den enkelte bedrift opnår man ifølge Irene Wiborg mest, hvis man går helt ned på markplan og analyserer forholdene dér. Hvis kvælstof er problemet, så kan værktøjet hedde øget anvendelse af efterafgrøder med dybt rodnet, forårspløjning i stedet for efterårspløjning, eller udtagning af arealer.

- Vi har eksempel på en landmand i oplandet til Norsminde Fjord, som har reduceret 25 procent ud af rodzonen. Det er ikke nok til at nå det endelige mål for området, men det er et godt skridt på vejen, siger Irene Wiborg, som understreger vigtigheden af, at myndighederne ikke kun informerer, men også inddrager den enkelte landmand i processen.

Målene i vandrammedirektivet kan dog ikke nås alene gennem initiativer på bedriftsniveau. Det er også nødvendigt med tiltag på oplandsniveau, hvis vandrammedirektivet skal opfyldes.

- Når vi har hentet, hvad vi kan på bedriftsniveau, så vil der ofte stadig mangle en del for at nå målet – og det skal findes på oplandsniveau. Det kan eksempelvis være i form af våde enge, hvor man i fællesskab finder frem til den mest optimale placering. Det kan også være i form af skovrejsning eller etablering af et biogasanlæg, nævner Irene Wiborg.

Plads til undtagelser
I Dansk Landbrug finder man det fornuftigt, at regeringen har gjort implementeringen af vandrammedirektivet til en del af Grøn Væks-strategien, fordi der ligger en række synergieffekter i, at man samler udfordringerne omkring klima, miljø, natur og energi i stedet for at løse dem enkeltvis.

- Det er også fint, at regeringen understreger, at miljø og naturbeskyttelse skal gå hånd i hånd med et konkurrencedygtigt landbrug. Men hvis man satser på at nå alle vandrammedirektivets mål i 2015, så tror jeg, der skal udskrives en meget stor regning, siger vicedirektør i Dansk Landbrug, Niels Peter Nørring, som samtidig peger på, at undtagelsesbestemmelserne skal være en reel mulighed, når det vil blive uforholdsmæssigt dyrt at nå målet.

- Jeg har hørt fra mine europæiske kolleger, at man regner med at bruge undtagelsesbestemmelserne i en vis udstrækning. Derfor må vi håbe, at man også vil gøre det i Danmark, så man sikrer lige konkurrencevilkår, siger Niels Peter Nørring.