Fødevarepriser, finanskrise, stigende omkostninger og grønt udspil fra regeringen.

- For et år siden ville jeg have talt om de mange fordele ved globaliseringen, lød det indledningsvis fra Peter Gemælke i forbindelse med gårsdagens finansarrangement, som Sydbank holdt i SAS Arena.

For her kom det i stedet til at handle om bagsiden af globaliseringen, når en finanskrise starter, som det skete i USA og hurtigt bredte sig til resten af verden.

- Vi står midt i en finansiel krise hvor vi mærker konsekvensen af, at penge er lånt ud på et løst grundlag i først USA, og senere som vi så det herhjemme, hvor flere banker er hårdt ramt, sagde Peter Gæmelke, der selv sidder i Sydbank´s bestyrelse.

Her konstaterede Peter Gæmelke, at landbruget som andre erhverv er blevet ramt af den sværere og ikke mindst dyrere adgang til finansiering, hvor han på det seneste også har set enkelte lyspunkter i finanskrisemørket. Den seneste tids rentesænkninger, faldende kurser på schweizerfranc, som mange landmænd har lån i, og faldende energipriser, har været kærkomne håndsrækninger. Men det har samtidig sammen med en række andre forhold også gjort det sværere at forudsige indtjeningen i landbruget:

- EU´s landbrugspolitik, detailhandlen, fødevareproducenterne og udviklingen på verdensmarkedet har sammen med først stigende så faldende energipriser gjort, at det har været »held og lykke resultater« vi har set i landbruget, konstaterede Peter Gæmelke, der samtidig noterede sig indtjeningen i landbruget også har fordelt sig meget skævt.

For mens mælkeproducenterne og oksekødsproducenterne over en lang periode har oplevet stigninger, har det samme ikke bestemt ikke været gældende for svineproducenterne, der udgør 40 procent af erhvervet.

Jordpriser i ro
Mange finansanalytikere, økonomirådgivere har været ude med udmeldinger og forudsigelser om markante fald i jordpriserne som følge af finanskrisen.

- Jeg tror ikke på faldende jordpriser, i hvert fald ikke en halvering som det har været fremme. Der vil fortsat være brug for jord i forbindelse med bedriftsudvidelser og byggerier, sagde Peter Gæmelke, der mener at det på den måde vil holde jordpriserne i ro.

Også den grundlæggende økonomi i landbruget betegner han som fornuftig.

- Dansk landbrug har en gældsprocent på 55 procent og en egenkapital på 45 procent, sagde Peter Gæmelke, der dog erkendte at situationen er meget svær for de nyetablerede landmænd.

Samtidig vurderer han finanseringsbehovet som stigende i forbindelse med strukturudviklingen, hvor færre og større bedriftsselskaber med stadig forbedret teknologi vil stille krav om gode finansieringsinstitutter, og ikke mindst det realkreditsystem, der har været velfungerende og afgørende for landbruget.

- Vi ser allerede i dag, hvordan dansk landbrug har taget den nye teknologi til sig, der eksempelvis har betydet, at danske mælkeproducenter har flest malkerobotter, sagde Peter Gæmelke.

De større bedrifter vil også øge presset på andelsselskaberne, som Peter Gæmelke dog samtidig mener er afgørende for dansk landbrug:

- Vi må aldrig gøre os afhængige af, hvad der sker ude i verden.

Grøn fornuft
Miljøgodkendelser, vandrammedirektiv, habitatsdirektiv, klima, pesticider og biodiversitet. Alt sammen noget, der gavner miljøet, men som også let kan begrænse landbrugserhvervet.

- Det er ok med de mange tiltag, men vi skal passe på, at det ikke går ud over vores konkurrencedygtighed, sagde Peter Gæmelke, der ikke mindst i forbindelse med regerings udspil omkring grøn vækst mener, landbruget forvente en sammenhængende miljø- og landbrugspolitik.

Herunder en målrettet og omkostningseffektiv indsats kombineret med en langsigtet og realistisk planlægning, hvor der også tages stilling til kompensation til de berørte.