USDA (United States Department of Agriculture) har allerede i flere år testet tusindevis af tyre ved hjælp af genomisk teknologi. På baggrund af undersøgelserne er de kommet frem til, at en genomisk undersøgelse er omkring 50 procent sikker, hvis den kombineres med viden om forældrenes indekser.

Derfor bruger kvægavlsforeningen ABS Global, Inc., der også har en afdeling i Danmark, ikke udelukkende genomisk teknologi, når der skal udvælges avlstyre.

ABS understreger, at teknologien på ingen måde kan erstatte en afkomstest, der er 90 procent sikker. Derfor er de overbeviste om, at der vil gå lang tid, før afkomstesten bliver udfaset.

Traditionelle værktøjer
Genomisk teknologi kan altså bruges som et supplement til de tidligere kendte vurderingsparametre, men de traditionelle værktøjer kan ikke erstattes.

- En god tyr skal være fysisk i god form, skal opfylde visse helbredsstandarder og den skal producere en stor mængde, fertilt sæd, lyder det fra ABS, som også udtaler, at genomisk teknologi ikke kan erstatte stamtavler, inspektion af dyret og fornemmelse for et godt dyr.

ABS mener, at genomisk teknologi især har sin berettigelse i forhold til at udvælge de tyre, der skal afkomstestes, hvor genteknologien er et blandt flere parametre.  

ABS, der netop har taget danske Holstein ungtyre med i deres avlsprogram, er på Agromek, hvor de vil være klar til at svare på spørgsmål om deres forhold til genomisk teknologi.