Tiderne skifter. Det samme gør sproget. Der var engang, da ordene godsejer, landmand og husmand gav et præcist billede af en landbrugsbedrifts størrelse. Siden er titlen husmand blevet historie. Men når noget forsvinder, kommer nyt til. 

Gl. Kirstineberg Gods i landsbyen Kraghave i udkanten af Nykøbing Falster blev 20 år efter sin oprettelse i 1766 udskilt fra godset Vennerslund, da bønderne skulle have kort afstand til hoveriet.

Et kvart årtusinde senere - i 2002 - blev Gl. Kirstineberg Gods købt af ægteparret Linnéa Treschow, 41, og Lars Hvidtfeldt, 42, der i dag karakteriserer godset som et multifunktionelt landbrug. Og ordet multifunktionelt får det til at lyde som noget mangearmet.

En mangeartet bedrift
Linnés Treschow og Lars Hvidtfeldt har sammen med en stab på op til et halvt hundrede medarbejdere, afhængig af sæson, også rigeligt med gøremål i hverdagen, da Gl. Kirstineberg Gods er en bedrift med mange aktiviteter.

- Jeg er ud af landbrugsslægt og født og båren på en gård med 70 hektar på Falster. Men i modsætning til Grundvigs tekst i salmen om at komme og at være til, fandt jeg min fæstemø Linnéa på en større skovejendom i de norske fjelde, lyder det med et smil fra Lars Hvidtfeldt, der understreger nødvendigheden af hustruens medvirken i det daglige arbejde, hvis en interesse med organisationsarbejde i Dansk Landbrugs regi skal kunne passes og plejes.

Gl. Kirstineberg Gods råder over 535 egne og 115 hektar forpagtede jorder, hvor der dyrkes sukkerroer, græs- og kløverfrø og byg, hvede og ærter. Hertil kommer en nicheproduktion af sødkirsebær.

Og for at blive ved traditionelt landbrug indgik Gl. Kirstineberg Gods i 2004 et driftsfællesskab om markdrift med Pandebjerg Gods. Fællesskabet er i år udvidet til også at omfatte Klodskovgaard, hvorefter det samlede areal er 1650 hektar plus en håndværkerfunktion.

- Fællesskabet, der er etableret indenfor rammerne af et interessentskab, giver indlysende stordriftsfordele, ligesom det giver mulighed for nødvendige investeringer i blandt andet teknologi og miljøforbedringer, siger Lars Hvidtfeldt.

Skovbrug og planteskole
På godset i landsbyen Kraghave drives der også 100 hektar med traditionelt skovbrug, ligesom Gl. Kirstineberg Planteskole A/S har specialiseret sig i dyrkning af 90.000 MPS-miljøcertificerede og pottegroede juletræer af sorten Nordmannsgran, hvoraf 98 procent hvert år eksporteres til europæiske lande.

Endelig hører det med til fortællingen om en mangeartet bedrift - eller multifunktionelt landbrug - at Gl. Kirstineberg Gods i et samarbejde med Pandebjerg Gods har etableret et moderne jagtvæsen, der sælger unikke oplevelser, ligesom der til godset i Kraghave hører flere udlejningsboliger.

»Æbledrengene«
Et særligt kapitel i beretningen om Linnéa Treschows og Lars Hvidtfeldts virke er Dansk Herregaards Frugt.

- Det begyndte i 2004, da fire lokale herregårde og naboer med jorder langs Guldborgsund, der skiller Lolland og Falster, under mottoet »Med hjertet i historien og blikket mod fremtiden« besluttede at etablere en frugtplantage på 38 hektar med en produktion af æbler på et kvalitetsmæssigt højt niveau, siger Lars Hvidtfeldt.

- Op gennem historien har jorderne omkring Guldborgsund været et førende frugtavlsområde med et særligt klima, der med den rigtige temperaturforskel mellem dag og nat giver æblerne en særlig aroma . Sådan var det, og sådan er det. Og i dag sælger Dansk Herregaards Frugt hen ved 1.000 tons æbler om året gennem brandet »æbledrengene«, siger Lars Hvidtfeldt, der klandrer størsteparten af supermarkedskæderne for ikke at vælge sunde og friske danske æbler frem for udenlandske æbler.

- Jeg er overbevist om, at danske forbrugere foretrækker friske danske æbler, og gerne vil betale en lidt højere pris for frisk frugt. Men det er supermarkedskæderne, der tilsyneladende ikke har lyst til at vælge - og dermed vælge dårlige udenlandske æbler fra. Og det er trist for både forbrugere og danske producenter, som på grund af en hård konkurrencesituation i dag må leve med, at produktionen af et kilo danske æbler koster en krone mere end den pris, der kan opnås.

- Og det tror jeg, alle og enhver kan se, er en uholdbar situation. Derfor kan det ikke siges tydeligt nok, at de store kæder virkelig har et medansvar for, at der også i fremtiden kan og skal produceres frisk, dansk frugt, understreger Lars Hvidtfeldt, der frygter, at en produktion af danske æbler om få år risikerer at være historieskrivning.