- Det lyder noget »akademisk«, og så er det yderst tvivlsomt, om der bliver tale om en positiv effekt på dyrevelfærden.

Mælkeproducent Søren Bertelsen, »Lauvang«, Egebjerg ved Vinderup, var til Dansk Kvægs regionsmøde i Skive i sidste måned, og de krav der blev luftet i forbindelse med den kommende ny lovgivning vedrørende kvæghold gjorde ham bekymret på kvægbrugets vegne.

Det er ikke mindst et eventuelt krav om, at køerne skal på græs om sommeren, der gør den 54-årige nordvestjyske mælkeproducent alvorligt bekymret. Et krav om afgræsning vil give store praktiske problemer på mange moderne malkekvægbedrifter, forudser han.

Helt uoverskueligt
- Mange moderne kostalde er slet ikke indrettet til, at køerne skal ud på græs. Helt uoverskueligt kan det blive at skulle have køerne ud på græs på de efterhånden mange bedrifter med robot-malkning. Desuden har mange mælkeproducenter købt ejendomme og jord til, så arronderingen slet ikke passer til et system, hvor køerne skal på græs, på grund af alt for store afstande imellem mark og stald, siger Søren Bertelsen til Effektivt Landbrug.

Han har 130 malkekøer af stor race på sin bedrift - plus hundyropdræt og opfedning af tyrekalvene. 75 køer malkes automatisk med en DeLaval-malkerobot. Resten malkes i en traditionelt sildebens-malkestald, men planen er, at der skal installeres en malkerobot mere, så alle køerne fremover kan malkes med robot.

To køer pr. ædeplads
Det leder os hen til den næste problemstilling i forbindelse med den kommende lovgivning for kvæghold. Forlydender vil nemlig vide, at der kommer en øvre grænse for antallet af køer pr. ædeplads, nemlig to - angiveligt i den hensigt at forbedre dyrevelfærden.

- For mig at se ligner det en uheldig kompromisløsning, hvor der ikke er taget højde for, hvilket malkesystem, man har på den enkelte bedrift, siger Søren Bertelsen.

- Jeg synes, det tangerer dyrplageri, hvis der må være to køer pr. ædeplads i systemer med traditionelle malkestalde eller malkekarruseller. Her vil det såmænd være rimeligt med en ædeplads pr. ko, siger han og føjer til:

22 ædepladser til 75 køer
- Lige nu har vi 22 ædepladser til de 75 køer, der malkes med robot. Vi kører med helt fri ko-trafik og har på et tidspunkt været oppe på fire køer pr. ædeplads ved malkerobotten for at holde flowet af køer gennem robotten i gang. Det har hele tiden fungeret optimalt.

- Det vil fordyre fremtidige staldbyggerier, hvis kravet om en ædeplads pr. to køer bliver ført ud i livet. Bedre bliver det ikke af, at der angiveligt også lægges op til, at der skal være større gangarealer samt en sengebås pr. ko, konstaterer Søren Bertelsen.

Han går klart ind for fri kotrafik i forbindelse med robot-malkning af hensyn til dyrevelfærden.

Muligheder for svage køer
- En oplagt fordel ved fri kotrafik omkring malkerobotter er efter min mening, at det giver de svageste køer bedre muligheder for at udnytte »huller« i trafikken - både til at komme til foderbordet og æde og til at komme en tur igennem en malkerobot og blive malket, forklarer Søren Bertelsen.

Selv har han udvidet sin besætning fra 75 til 130 årskøer over en periode på fire år. Det er sket med eget opdræt, så en del køer er blevet længere i besætningen end normalt. Alligevel ligger ydelsen på 10.000 kilo energikorrigeret mælk pr. årsko, og den er på vej opad.

Dét viser, at selv om der er op til fire køer pr. ædeplads og fri ko-trafik i forbindelse med robot-malkning, så er det ikke nogen hindring for at opnå en høj ydelse.

Hos Dansk Klovbeskærerforening, som igennem en længere årrække forgæves har arbejdet for en autorisation af klovbeskærere, undrer man sig over ikke at være blevet hørt i forbindelse med det igangværende arbejde med udformningen af den kommende lovning om kvæghold.

- Helt tilbage på Dansk Kvægs kongres i det tidlige forår forlød det, at den nye lovgivning ville komme til at omfatte krav om såvel autorisation af klovbeskærere som registrering af behandlede dyr på enkeltdyrsniveau. Alligevel har vi intet hørt, siger formand for Dansk Klovbeskærerforening, klovbeskærer Knud Iversen, Vemb.

Utilstrækkelig uddannelse
- Den nuværende uddannelse er utilstrækkelig. Det er ikke nok med seks ugers teori på skole. Der skal også noget praktik til ude hos en klovbeskærer, pointerer Knud Iversen.

- I øvrigt er det et stort problem, at der slet ikke er blevet uddannet nye klovbeskærere i efterhånden nogle år. Årsagen er, at uddannelsen er tilrettelagt som et AMU-kursus, hvor der skal være mindst 16 deltagere på et hold, for at skolen kan få det til at hænge sammen økonomisk. Med omkring 80 klovbeskærere på landsplan er der imidlertid ikke behov for 16 nye klovbeskærere hvert år, forklarer klovbeskærernes formand.

Uoverskuelig arbejdsbyrde
Han forudser, at et eventuelt kommende lovkrav om behandlingsregistrering på enkeltdyrsniveau vil gøre en i forvejen stor arbejdsbyrde uoverskuelig for mange klovbeskærere. Selv overvejer han sin fremtid som klovbeskærer, hvis dette krav bliver til virkelighed.

- Registrering på enkeltdyrsniveau giver udelukkende mening i avlsøjemed, og jeg kan derfor ikke se nogen grund til, at det eventuelt skal gøres til et lovkrav. Derimod giver det ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt mening at have styr på udviklingen i antallet af behandlede dyr fra gang til gang i den enkelte besætning, og hvilke klovlidelser, der har været tale om, siger Knud Iversen.