Sundhedstjekket af EU's landbrugspolitik er ved at falde så meget på plads, at selv landbrugskommissær Mariann Fischer Boel nu vover at give konkrete bud på, hvad slutresultatet kan ende med, når EU's landbrugsministre mødes til forhandlinger tirsdag-onsdag den 18.-19. november.

Foran 300 fremmødte til et landbrugsseminar på Dalum Landbrugsskole sidste mandag vurderede Mariann Fischer Boel således, at en total forøgelse af mælkekvoterne på fem procent de næste fem år kunne blive et kompromis mellem de mange forskellige ønsker, medlemslandene har.

Hvad enten forhøjelsen nu bliver det ene eller det andet procenttal, håbede den fynske landbrugskommissær inderligt, at mælkeproducenterne ville få mulighed for at sende så meget mælk ud på markedet, at det reelt bliver umuligt for medlemslandene at stille krav om genforhandling af kvoterne i 2011 – som de ellers på papiret har mulighed for.

Gratis holdning
Landbrugskommissæren undlod ikke at kritisere Dansk Landbrugs holdning om, at den direkte støtte til landbruget skal væk.

- Det er en gratis holdning at have. Hvis støtten forsvinder, så vil landbrugspolitikken også forsvinde, og dermed ville der ikke være nogen landbrugspolitikere til at forsvare landbrugets interesser – det ville finansministrene i givet fald skulle tage sig af. Og så kan jeg godt love jer, at de danske bønder kommer til at stå først for, når politikerne skal finde besparelser, lød det fra Mariann Fischer Boel.

Modulationsrygter
Landbrugskommissæren kom også ind på EU-Kommissionens forslag om en øget modulation på otte procent. Her har det været fremme på rygtebørsen, at de otte procent ville blive barberet ned til cirka det halve.

- Det er jeg nu ikke så sikker på. Lad os nu se, hvor den ender, lød det forsigtigt fra Mariann Fischer Boel.

I forhold til den såkaldte artikel 68, som hvert enkelt medlemsland kan bruge til at lave landbrugsrettede tiltag, var Mariann Fischer Boel mere meddelsom. Her nævnte hun et loft på 10 procent.

Ikke så sort
Mariann Fischer Boel gav ligeledes de tilstedeværende et indblik i, hvordan hun ser fremtiden for europæisk landbrug.

Selv om afgrødepriserne i øjeblikket er under pres, behøver landbruget ikke at være bekymret for efterspørgslen efter erhvervets produkter i de kommende år, fremgik det af hendes indlæg. Alene det, at 25-30 millioner indere årligt går fra under- til middelklasse, er med til at lægge en solid bund for efterspørgselen efter landbrugets produkter, fremhævede kommissæren.

- Det ser ikke specielt sort ud i fremtiden, sagde Mariann Fischer Boel, der dog vurderede, at det også fremover vil være nødvendigt for landbruget at rationalisere og strukturtilpasse bedrifterne for at imødekomme forbrugernes krav.

Landbrugsseminaret var arrangeret af Danske Bank.

I forhold til det spænd, der er mellem Nationalbankens rente og Den Europæiske Centralbanks, vurderede Steen Bocian, at denne forskel vil »blive indsnævret en smule inden nytår«, og i øvrigt så hurtigt, som Nationalbanken kan komme af sted med det.

- Om presset på kronen forsvinder helt til næste år, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt, lød det fra cheføkonomen.

Steen Bocian havde dog svært ved at forestille sig en situation, hvor danskerne for alvor bliver ramt af krisen.

- Huspriserne vil ikke falde drastisk fra år til år, men det er dog heller ikke til at forudse, hvor længe de vil falde, sagde han.

Danske Banks cheføkonom forventer heller ikke umiddelbart, at danskerne begynder at forbruge mindre – de vil snarere ikke skrue op for deres forbrug, som de ellers har gjort de seneste mange år – med et par enkelte undtagelser under statsministrene Anker Jørgensens og Poul Schlüters ledelse af landet, fortalte han.