Den nye Thyregod T7 helplantehøster til roer, der skal samensileres med majs, har kørt sine første timer hos Vraa Maskinstation i Vraa i år på i alt 85 hektar.

Forventningerne til maskinens kapacitet og hastighed i forhold til finsnitteren var høje, men er til fulde indfriet, lyder meldingen fra Vraa.

- Vi havde lidt startvanskeligheder med hensyn til kapaciteten, fordi mængden af roetop var for stor, men det problem er løst, og teknikken fungerer bare nu, fortæller Søren Ulrik Sørensen, der er indehaver af maskinstationen.

Finsnitter svært ved at følge med
Helplantehøsteren klarede mellem 0,6 og 0,7 hektar i timen i roerne, der gav ekstremt høje udbytter.

Erfaringer fra demonstrationskørsel sidste år viste, at der skulle 1 hektar roer til 3 hektar majs, men sådan blev det ikke i Vendsyssel. Her var udbytterne faktisk så høje, at det til tider blev finsnitteren, der fik svært ved at følge med, for blandingsforholdet var 1 hektar roer til 4,5 til 5 hektar majs.

Selvom logistikken selvfølgelig var hjulpet godt på vej af de høje udbytter i roerne, er man ikke nervøse for, at roerne ikke lever op til sammen høje standard næste år.

- Roeudbytterne er meget stabile i Vendsyssel, og de slår sjældent fejl, forklarer Søren Ulrik Sørensen.

Han glæder sig ikke alene over, at logistikken mellem roeoptageren og snitteren passer men også over, at helplantehøsterens renseevne er helt unik.

Forbedringer på vej
Til næste års roehøst kunne man dog godt tænke sig, at kapaciteten i tanken på helplantehøsteren er lidt større, og det vil man bruge tiden i vinterperioden på at forbedre.

Erfaringerne fra årets høst har også vist, at selve maskinens kapacitet er meget afhængig af arronderingen.

- Vi ser gerne, at der er sået noget andet end roer i forageren og i kiler, siger Søren Ulrik Sørensen.

Ædelystne køer
Martin Olsen, »Bilidt« ved Dronninglund, var den første, der fik samensileret majs og roer med den nye helplantehøster. Han er netop begyndt at fodre med det nye grovfoder.

- Den første indikation er, at mælkemængden stiger, og fedtprocenten bliver højere, fortæller Søren Ulrik Sørensen og tilføjer, at køerne også er yderst tilfredse med samensileringen. Ædelysten er i top.

Det rigtige koncept
Efter denne første sæson er Søren Ulrik Sørensen ikke et øjeblik i tvivl om, at man på maskinstationen har fat i det rigtige koncept.

Omkostningerne pr. foderenhed har holdt det niveau, som udregninger fra Landscentret forudså, og kapaciteten har matchet finsnitteren.

Nu håber man på, at succesen fortsætter inde i stalden, så der også skal samensileres roer og majs næste år.

- Det kræver jo noget tid at afskrive maskinen, og det har givet underskud i år, men det kan vi leve med, hvis der er en fremtid for samensilering, siger han.

Positivt problem
Og der er meget, der tyder på, at det fortsætter. I hvert fald hvis man skal dømme efter den interesse, der er vist for helplantehøsteren.

- Lige meget hvor vi kørte i år, så holdt der slanger af biler i kanten af marken, for der var rigtig mange, der gerne ville se, hvad vi lavede, fortæller Søren Ulrik Sørensen og fortsætter:

- Hvis bare en lille del af de, der har vist interesse, skal have roer næste år, så har vi et positivt problem.

Meldingen fra Vraa Maskinstation i Vendsyssel lyder foreløbig på, at majsudbytterne generelt set har overrasket. De ligger over middel trods den lange tørkeperiode i sommerperioden.

- De fik vand tre dage inden, det kunne være gået helt galt, og derefter fik de varme, fortæller Søren Ulrik Sørensen, der er indehaver af maskinstationen.

Det ser ikke ud til, at der er sorter, der er faldet helt ved siden af, men umiddelbart er der heller ingen, der virkelig er braget igennem.

Det store billede af majshøsten er altså godt, men der er ingen opgørelser over udbytter endnu, og Søren Ulrik Sørensen understreger, at man skal passe på med at høste med øjnene.

- Vi kan jo blive klogere, når opgørelserne kommer, siger han.

Vendsyssel godt med
Vendsyssel kan efterhånden sagtens være med, når det gælder majs, vurderer maskinstationsindehaveren.

- Selvfølgelig har det noget at gøre med udviklingen af sorter, men klimaændringerne spiller også ind, siger han.

Alligevel råder han til, at man spreder risikoen på to eller tre sorter.

- Det har vist sig at være en god ide her i landsdelen.

Komfortabel høst
Vraa Maskinstation har udover de tilsyneladende høje udbytter også deres nye majssnitter, New Holland FR 9050, at glæde sig over.

- Den har levet helt op til vores forventninger til kapacitet, fortæller Søren Ulrik Sørensen om snitteren, der i år har høstet flere hektar end budgetteret.

Også de to faste piloter, John Holmen og Steen Juel Jensen, er glade for den nye snitter, som de har opholdt sig mange timer i. 

- Der er en super god komfort i den, og betjeningsmulighederne er optimale, fortæller Søren Ulrik Sørensen.

Snart færdig
De to piloter får dog lov at køre lidt mere i snitteren i år, for man mangler stadig to steder. Et sted er det for vådt, og et sted er majsen ikke helt moden endnu. Den blev sået sent i en kasseret frøgræsmark og skal samensileres med roer.

Resultatet af ensilagen fra den sent såede mark skal alligevel nok blive godt, selvom tørstofprocenten ikke bliver helt høj nok. Hvis der er forventninger om, at man risikerer saftafløb, har Vraa Maskinstation en nødløsning.

Man blander roepiller i ensilagen, som suger flere gange deres egen vægt.

På en græsmark få kilometer fra Vraa Maskinstation står græsset grønt og er så fyldt med kløver, at man ikke skulle tro, at datoen viste lørdag den 8. november. Græsset er sået som udlæg i vårbyg og venter nu bare på at levere andet slet.

Maskinstationens indehaver Søren Ulrik Sørensen har hemmeligheden bag den grønne græsmark. Dæksæden er sået med en Väderstad Rapid, og græsudlægget er sået med en almindelig Nordsten såmaskine umiddelbart efter.

- Vi sår næsten samtidig, mens der endnu er fugt i jorden, fortæller han og løfter dermed sløret for det effektive koncept.

Acceptabelt totaludbytte
Græssæsonen startede ellers ikke så godt, som det ser ud til, at den slutter, for årets tørkeramte andet slet i renbestand gav stort set ingenting. Nogle steder stod det så slemt til, at man var nødt til bare at pudse marken af.

Men Søren Ulrik Sørensen gamle barnelærdom om, at græsmarken selv kan kompensere for ekstreme forhold, viste sig stadig at være gældende.

- Der har altså været tilgængeligt kvælstof i marken, for tredje og fjerde slet har været fine og har stort set kompenseret for andet slet, fortæller han.

I Vendsyssel har totaludbyttet de fleste steder derfor været acceptabelt.

Venter på tjenlige marker
De store mængder nedbør i oktober gør, at man i Vraa nu venter på, at markerne bliver tjenlige til, at man kan tage det sidste slet hos et par kunder.

Egentlig er der ikke den store foderværdi i græsset til malkekøer, men ensilagen kan sagtens anvendes til ungdyr, og der er for meget græs til, at man tør lade det stå.

Der er to årsager til, at man ikke vil lade græsset stå, nu hvor det er blevet mellem 10 og 15 centimeter langt, og væksten er gået i stå.

- Der er risiko for sneskimmel, og hvis vi ikke får det taget, så bliver der ikke en god genvækst til foråret, forklarer Søren Ulrik Sørensen og tilføjer, at hvis maskinstationen ikke kommer til at køre i marken, så bliver den under alle omstændigheder pudset af.

Når Vraa Maskinstation i Vendsyssel oprenser vandløb som underentreprenører for HedeDanmark i Nordjyske kommuner som Hjørring, Rebild og Vesthimmerland, så foregår det med en gravemaskine med ekstra brede bælter.

De steder, det står værst til, lægger man endda køreplader ud.

Oprensningen af vandløbene sikrer altså ikke, at vandføringsevnen er stor nok til at undgå, at landmandens marker flere steder står under vand.

Godt grej
Det er ikke maskinstationen, der ikke udfører arbejdet godt nok, for her ærgrer det både indehaver Søren Ulrik Sørensen og maskinpilot Aage Larsen, at man ikke får lov at udføre arbejdet optimalt.

Det er heller ikke grejet, der er noget galt med. Volvo EC 160 gravemaskinen, der med sine brede bælter kan bære oppe på selv de vådeste arealer, har en ekstra lang gravearm og et klippeaggregat, en mejekurv, der kan klippe og oprense både kanter og bund.

Problemet er hos politikerne
Problemet ligger hos politikerne. Det mener Søren Ulrik Sørensen, der ikke lægger skjul på, at det arbejde, der udføres ved politikernes skrivebord, ikke harmonerer med det arbejde, der skal udføres i praksis.

- Det strider mod al sund fornuft, siger han og uddyber:

- Det er utroligt, at vi ikke engang må oprense efter de bestemmelser, der blev lavet for flere år tilbage. Dengang var nedbørsmængderne på omkring 600 millimeter om året. Nu er det tal steget til op imod 1000.

Interesseorganisationer spænder ben
Søren Ulrik Sørensen er ikke i tvivl om, at en række interesseorganisationer har for stor indflydelse på bestemmelserne om vandløbsoprensning.

- Jeg har stor respekt for lystfiskerne, men vi, der lever af landbruget, skal altså også have lov at være her, understreger han og tilføjer, at han har fuld forståelse for, at landmændene bliver sure, når deres marker står under vand.

En gravemaskine og en gummiged er ved at rette parkeringspladsen af hos firmaet LSM Pumper i Vraa og gør klar til, at der skal lægges belægningssten.

Begge maskiner hører til hos Vraa Maskinstations entreprenørafdeling, der også har stået for nedgravning af 1000 meter rør til jordvarme hos virksomheden, der producerer pumper til fiske- og fødevareindustrien og senest også gyllepumper.

Der er altså stadig gang i bygge- og anlægsbranchen, selvom finanskrisen tilsyneladende kradser rundt omkring i Danmark.

Hos Vraa Maskinstation har man dog ikke mærket til krisen endnu.

- Vi har mange småopgaver på venteliste, og vi har endnu ikke mærket til krisen på de typer af entreprenøropgaver, vi udfører, siger indehaver Søren Ulrik Sørensen.

Det sted, hvor maskinstationen mærker til krisen, er på transportsiden, hvor der bliver transporteret færre byggematerialer end tidligere.

Fra meget godt til godt
Søren Ulrik Sørensen er også formand for Landsforeningen Danske Maskinstationer, og de større entreprenører i medlemskredsen her mærker krisen.

- Jeg vil sige, at byggeriet er stagneret og normaliseret i forhold til det byggeboom, der har været, siger han og understreger, at en del af krisen er opstået i mediernes dækning.

- Der har været sagt og skrevet meget om finanskrisen, og derfor er der nogen, der er gået i panik. Udviklingen er derfor mere præget af panik, end den er præget af finanskrise, siger formanden.

På maskinstationen i Vraa er man næsten færdig med majshøst og græsensilering, og i den kommende tid går man i gang med en række entreprenøropgaver.

Og så bliver der for øvrigt også tid til, at samtlige maskinstationens medarbejdere tager en tur på maskinmessen LIB i Fredericia næste weekend.