Løgavlerne protesterer

Det store samtaleemne blandt europæiske løgavlere på den 10. Euronion-konference i Polen for nylig var frustration over udsigten til en meget drastisk reduktion for den kemiske bekæmpelse i løgproduktionen. Det skyldes et forslag fra EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet om bortfald af en lang række bekæmpelsesmidler.

- Efter konferencen er der udarbejdet en resolution, og den indgår i en protest, som løgavlerne netop har fremført over for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet og øvrige relevante politikere, siger Claus Hunsballe, Eggeslevmagle, der som formand for Avlerforeningen Af Danske Spiseløg, var deltager på konferencen.

- Fra dansk side havde akademisk medarbejder ved Danmarks Jordbrugsforskning i Flakkebjerg, Klaus Paaske et indlæg, hvor han viste, hvad det vil komme til at betyde, hvis forslagene bliver vedtaget, og det er meget bekymrende, fremhæver Claus Hunsballe.

Da Klaus Paaske også er agrokemisk konsulent for European Onion Association er hans indlæg et dokument med stor betydning, for at få politikerne informeret i tilstrækkeligt omfang.

- I praksis betyder det, hvis den mildeste form bliver vedtaget, at vi mister Stomp, Totril og Mancozeb (Dithane NT og ND Mastana SC). I værste tilfælde mister vi foruden ovennævnte tillige Fenix, Aramo og Karate, nævner Claus Hunsballe

Manglende konsekvensberegninger
- Skal der dyrkes løg, grønsager og frugt i EU? Det er det spørgsmål vi stiller os selv i den frustrerende situation. Jeg forstår ikke, at der ikke har været mere fremme i medierne omkring, hvad det kan få for konsekvenser. Det er for os endnu et bevis på manglende konsekvensberegning fra politisk side. Eller er det skrivebordsarbejde på embedsmandsplan? spørger Claus Hunsballe.

Forslaget har været til førstebehandling og der var kun tre lande ud af 27, der stemte imod. Forslaget skal til andenbehandling den 17. december. Her forventes det, at som minimum Kommissionens forslag bliver vedtaget. Der skal formentlig også gives indrømmelser til Parlamentet.

I brevet, som Avlerforeningen af Danske Spiseløg har sendt, rettes følgende spørgsmål til modtagerne:

»Er I som politikere klar til at fortælle folk, at deres fødevarer vil stige meget kraftigt, som følge af, at det er politisk bestemt, at vi ikke skal kunne sikre en stabil fødevare produktion i EU?

Er I som politikere klar til at importere frugt og grønt med større restkoncentrationer, end det vi producerer i dag?

Er I som politikere klar til at spille hasard med sporbarheden på vores fødevarer?

Er I som politikere klar til at forklare, hvorfor vi skal hente fødevarer fra lande uden for EU og udlede en stor mængde CO2 for at kunne leve sundt?

Er I som politikere klar til at fortælle folk, at de skal bruge mange flere penge på mad, nu hvor de i mange år har hørt, at EU støtter landbruget netop for at sikre forsynings sikkerheden for fødevarer?

 Det er det, der vil ske, hvis du stemmer ja til forslagene i Direktiv 91/414.«

Hasard med folkesundheden
 - Det virker helt grotesk, at vi taler om folkesundhed, og at vi skal spise mere frugt og grønt, når man samtidig vil skære så kraftigt i mængden af hjælpestoffer til netop produktionen af frugt og grønt. Det vil fremprovokere meget store stigninger i produktionsomkostningerne, forventer Claus Hunsballe.

Han forudser, at produktionen af spiseløg bliver en meget stor udfordring. Løg er en »lille afgrøde«, men det er dog en basisvare i hele EU.

- Vi så, hvor meget at prisen steg på brød, blot der kom til at mangle en lille smule korn i EU, og hvilken betydning det fik på priserne i butikkerne, siger han.

Hvis udspillet bliver vedtaget, vil det i EU ikke være muligt at bekæmpe ukrudt i løgproduktionen. Til svampe og insekter bliver der kun et enkelt middel tilbage, hvor der vil være meget stor risiko for resistens til følge. Dette vil give en meget uens produktion af løg i hele EU, da vejret vil få en meget stor indflydelse på, hvor store udbytter, der vil kunne opnås, bemærker Claus Hunsballe.

Alternativet er økologisk produktion og her nævnes, at udbytterne i økologiske løg ligger cirka 50 procent lavere end i den konventionelle produktion. Dette vil betyde større arealer, der skal dyrkes med løg for at opretholde den nuværende produktion.

- I øjeblikket har vi meget store problemer med at rekruttere arbejdskraft nok. Hvem får vi ud og luge i vores marker, spørger Claus Hunsballe.

Lave restkoncentrationer
Løgformanden påpeger, at vi i Danmark har den laveste andel af restkoncentrationer i frugt og grønt. Hvis det var i Sverige, ville det betyde, at der ingen restkoncentrationer er overhovedet, da der er lagt en minimumsgrænse ind for, hvornår en restkoncentration skal rapporteres. På EU-plan ligger antallet af restkoncentrationer højere end i Danmark, og i lande uden for EU ligger den endnu højere.

- Vi skal huske, at vi kun finder de stoffer vi kender og leder efter i vores fødevarer.  Det er endnu sværere at finde noget, vi ikke kender, siger han.

Avlerforeningen håber meget, at politikerne og alle andre interessenter i forløbet vil tage udfordringen omkring løgproduktionen op, og det skal ske med det samme.

- Spørgsmålet er, om ikke det er et selvmål i »kampen« for et sundere og mere miljørigtigt EU, vurderer løgformanden udspillet fra EU.

Claus Hunsballe gør opmærksom på, at henvendelsen til politikerne primært angår løgavlen, men for kornproduktionen vil direktivet også medføre drastisk fald i produktionen.