Omstillingen til 2022 skal op i fart

Skulle nogen gå og drømme om en fremtid om 15-20 år med masser af rutiner og stabil produktion af de samme landbrugprodukter år efter år, var der ikke meget hjælp at hente ved Dansk Landbrugs temadrøftelse under delegeretmødets sidste dag.

Under kyndig direktion af journalist Steffen Kretz fra Danmark Radio blev et panel med Dansk Landbrugs formand Peter Gæmelke, Søren Ejlersen fra Aarstiderne og Erik Rasmussen fra Mandag Morgen udfordret af fem nutidsbilleder fra danske bedrifter og de muligheder og udfordringer for Dansk Landbrug vil ramme i året 2022.

Baggrunden for netop at anvende 2022 som tidslomme for fremtidsdrøftelsen er det udredningsarbejde, Dansk landbrug 2022, som Fødevareministeriet netop har igangsat. Udredningen er en opfølgning på folketingsbeslutningen om, at Danmark skal arbejde for at få udfaset EU's landbrugsstøtte.

Nye ejerformer
Den største udfordring kan gå hen og blive den største chance for landbruget, mente Erik Rasmussen fra Mandag Morgen.

- Omstillingen kommer til at ske meget hurtigere end vi kan forestille os i dag, sagde Erik Rasmussen som grundlæggende anerkendte at danske landmænd skal leve af det, de gør i dag.

- Men det vil blive stillet særdeles store krav til rådgivningsarbejdet, der i dag både er for traditionel og for snæver, lød rådet.

Erik Rasmussen advarede desuden stærkt imod at dæmonisere den rå kapital og mulighederne i nye selskabsformer, som han - trods den stærke tradition for selveje i landbruget - mente var både uundgåeligt og et positivt dynamisk element.

Specialisering
Søren Ejlersen fra det succesfulde foretagende Årstiderne A/S holder fast i de økologiske produkters forretningsmæssige muligheder.

- Klimaspørgsmålet vil spille massivt ind i de kommende år og så skal vi være sindsyg innovative for at klare os fremover, sagde han.

- Vi bliver faktisk nødt til at stille os spørgsmålet, hvad er det vildeste, der kan ske. Og så omstille os derefter, lød rådet.

Søren Ejlersen delte ikke de tanker blandt visse økologiske producenter, hvor en meget bred produktion af forskellige produkter giver små mængder på den enkelte bedrift. Også økologisk produktion skal være specialiseret og have volumen for at klare sig fremover, mente han.

Erik Rasmussen og Peter Gæmelke støttede synspunktet.

- Forudsætningen er, at man satser på det, man laver, etablerer stordrift og får produktionsfordelen, påpegede Erik Rasmussen og blev her bakket op af Peter Gæmelke, der understregede, at det kræver store enheder for at produktionen bliver lønsom.

Dyrene lugter
- Grise, køer og kyllingers prutter lugter nu engang som de gør, sagde Peter Gæmelke i et af sine indlæg under temadrøftelsen om dansk landbrug i år 2022.

Dansk Landbrugs formand anerkendte, at husdyrproduktionen meget vel kommer til at ske i store industrianlæg i det åbne land.

- Jeg tror, lugten og kredsløbet med jorden fortsat bliver en forudsætning for landbrugsproduktion. Det er ved hjælp af husdyrgødning, det økologiske kredsløb kan skabes, både for økologer og ikke-økologer. Derfor vil jeg fortsat regne med et tæt sammenhæng mellem jord og husdyrproduktion, fastslog han og anerkendte behovet for både nye selskabsformer og kapitaltilførsel udefra.

Trods hårde ord om såvel rådgivningssystemet aktuelle formået og de stærke udfordringer til fremtidens rådgivere under 2022 debatten, følte bestyrelsesformand Jens Ejner Christensen og direktør Frank Bennetzen sig ikke afskrækket, da de forlod Dansk Landbrug temadrøftelse i går.

- Det er vand på vores mølle og vi er klar, lød det samstemmende.

- »Kritik er forudsætningen for fornuftig selvindsigt«, citerede Frank Bennetzen filosoffen Kant og erklærede sig rede til udfordringerne for rådgivningssystemet.

- Vi er klar såvel med viden om gmo og alle de andre krav, der vil møde os. Ikke mindst etablerede vi allerede sidste år Agrotech A/S som lige netop er gearet til de udfordringer, man efterspørger, lød det.

a.
Kritikken af det aktuelle rådgivningssystems formåen overfor mere specialiserede opgaver, nicheproduktioner og særlige forretningskonstruktioner prellede af på formanden for Dansk Landbrugsrådgivning, Jens Ejner Christensen.

- Vi har lige været på studietur i USA, hvor vi har set på den måde, man her angriber fremtiden, siger Jens Ejner Christensen og udtrykte begejstring for de muligheder der ligger i bioteknologien.

- Vi har allerede fuldt fokus på de nye muligheder, så jeg er overbevist om at vi med vort nuværende system med en samlet rådgivningsenhed står godt rustet til de krav, man her peger på, forsvarer han sig.

Debatten omkring landbrugets fremtidsvisioner blev fulgt opmærksomt fra salen. Visionerne for et landbrug 2022 rullede over filmskærmen med præsentation af fremtidens landbrug i fem scenarier og i debatten mellem tre velformulerede debattører.

Visionens landmænd var alle mænd.

- Det er lidt pinligt og slet ikke fremtidsvisionært nok, siger Herdis Dam, formand for Nordsjællands Landboforening, der mener, det er lidt skuffende, der overhovedet ikke blev vist kvinder i filmklippene – hverken som landmænd eller som netværk.

- Mon de overhovedet har gjort sig anstrengelser for at finde kvinder til filmene. I hele debatten blev der også sagt landmanden, han, siger Lone Andersen, den eneste kvinde i bestyrelsen og tilføjer:

- Det viser meget tydeligt, hvordan debatten om kvinderne bliver begravet.

Hverken formand Peter Gæmelke eller viceformand Niels Jørgen Pedersen havde hæftet sig ved de manglende kvinder. Men de ser begge mange kvinder som landmænd i fremtiden.

- Bare prøv at se på landbrugsskolerne, tingene rykker sig jo helt af sig selv. Men det burde også være vist her, siger Niels Jørgen Pedersen.

- Vi skal satse på hele mangfoldigheden i landbrugserhvervet fremover, siger nyvalgte viceformand Niels Jørgen Pedersen og tilføjer, men jeg mener landbrugsproduktionen – også den animalske hører sammen med jorden. Den skal vi holde fast ved.

I de fremtidsvisioner, der blev fortalt om på delegeretmødet, var der ellers stærke røster fremme for at man skulle kappe forbindelsen mellem den animalske produktion og jorden.

- Den generation, der sælger jorden fra, bliver tabere. Landbruget har brug for tålmodig kapital. Den kapital sidder godt i jorden. Men derfor kan vi godt få andre ejerformer i for eksempel selskabsform, siger den ny viceformand, der mener, at landbrugsuddannelse og landbrugsjord også hører sammen i fremtiden.

Tanken om fastholdelse af jorden støttes af Arne Buus, fritvalgt medlem af bestyrelsen.

- Jord er en vare, der ikke kommer mere af. Og selvom vore kreditgivere signalerer, at jordpriserne har toppet for nu, ser de meget på harmonien mellem jord og drift, siger han.

Sammenhold
Niels Jørgen Pedersen ser det som den helt store opgave i fremtiden, at holde sammen på den brogede og forskelligartede flok af landmænd. Men han ser det som en uhyre vigtig opgave.

- Hele vores politiske indflydelse hænger sammen med sammenholdet, understreger han.