- Det mekaniske arbejde, vi laver om efteråret er ikke godt for næringsstofudvaskningen. Hver gang vi roder i jorden, sker der en mineralisering, fortæller projektleder og specialkonsulent Inger Bertelsen fra Landscentret, Økologi.

Så hvordan bekæmper man ukrudt i det økologisk landbrug, og undgår udvaskning af næringsstoffer samtidig? Det har Landscentret for Økologi sat sig for at undersøge på to demonstrationsbrug. Et ved Ikast på en JB 1 jord og et ved Roskilde på en JB 6.

Begge steder arbejder man med ni parceller med forskellige mekaniske behandlinger og efterafgrøder med fokus på konkurrenceevne, opformering og udvaskning.

Projektet finansieres af EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Markvandring ved Roskilde
Demonstrationsprojekterne løber over to et halvt år indtil efteråret 2010.

- Hvert demonstrationsbrug har 15 punkter fastlagt med GPS, hvor der tælles følfod, tidsler og kvik. I de punkter tæller man både 1. og 2. års effekt. Der mangler forsøg, hvor der måles flerårseffekt, fortæller Inger Bertelsen.

Onsdag den 22. oktober var der markvandring hos økologisk landmand Flemming Olsen på Verasminde ved Roskilde, hvor man kunne se resultatet af projektets indledende fase, sensommerens og efterårets jordbehandlinger og etablering af eftergrøder.

Kvik Killer
Eksempelvis var parcel et behandlet tre gange med en Vibroflex vingeskærsharve, og parcel to havde fået to gange med en Kvik Killer fra CMN Maskintec.

Kvik Killeren gennemskærer først marken med 48 centimeter brede vingeskær. Bagved harven sidder der en langsomtgående pickup, der roterer mod kørselsretningen og derved fanger de løse rødder og kaster dem op ovenpå jorden til tørring eller med mulighed for at rive sammen.

- Vibroflexen pakker jorden. Jeg har slet ikke lyst til at køre med den, efter jeg har prøvet Kvik Killer, fortæller landmand Flemming Olsen, der selv står for markarbejdet i parcellerne.

Hold øje med effekten
I parcel seks var der kørt fem gange med vingeskærsharven.

- Der er grund til at køre, kan man se, siger Flemming Olsen med en ræv bag øret og henviser til de mange tidsler, der stadig er i jorden.

- Tidsler kommer op langt nedefra. Udtørring hjælper ikke på tidsler, kun udsultning. Kør ikke for tit om efteråret. Lad tidslerne få to til tre blade, før I kører. Og øg dybden lidt hver gang. Bare tre fire centimeter, siger Inger Bertelsen.

Til gengæld er der ikke mange følfod i denne parcel.

- Følfod er ekstrem sprøde i rødderne. De er svære at få op i lange stykker. At harve med fuld gennemskæring mod dem er lige så godt som en skrælpløjning, fortæller Inger Bertelsen og pointerer, at det er vigtigt ikke blindt at holde sig til en bestemt strategi.

- Hold øje med effekten af jeres arbejde. Opnår I det I vil? Ellers kør igen, hvis resultatet ikke er godt nok.

Efterafgrøder og tidsler
Vi leder efter ukrudt i parcel syv, hvor eneste indsats er en enkelt gang pløjning. Efterafgrøden er gul sennep. Vi finder nogle pragteksemplarer af følfod, men kun få og små tidsler.

- Flakkebjerg har lavet nogle forsøg, hvor efterafgrøder har en gunstig effekt på tidsler. Deres teori er, at tidsler har lange rødder og derfor kan fange næringsstofferne dybt nede. Hvis man har en efterafgrøde med lange rødder, tager de næringsstofferne i stedet for tidslerne og udsulter dem.

I parcel ni stikker følfod stadig igennem efter en pløjning. Der er sået græs med hvede som dæksæd for kløveren.

- Skal kløveren klare sig uden dæksæd, er det vigtigt, at den sås allerede første uge af august, siger Inger Bertelsen.

Til foråret skal marken afpudses talrige gange, hvilket skulle være effektivt mod tidsler.

Demonstrationen løber til sommeren 2010. Det kommende forår 2009 skal syv ud af de ni parceller have endnu en form for jordbehandling.