Klovsundhed kan blive det nye skuldersår-projekt
LANDMANDSMØDE: Under temaet »Klovsundhed og økonomisk betydning« tog Vitfoss fat på et emne i svineproduktionen, der kan få meget fokus i fremtiden.
Det går bedre med skuldersår i besætningerne, og der var endda ros at hente hos direktøren for Dansk Svineproduktion Nicolaj Nørgaard, da han holdt sin beretning på årets Svinekongres i sidste uge, men er der et nyt fokusområde på vej?
Vitfoss havde tidligere i denne uge sammensat et rigtig godt informativt, lærerigt og varieret landmandsmøde under temaet »Klovsundhed og økonomisk betydning«, og Effektivt Landbrug var med.
Desværre var kun omkring tyve svineproducenter mødt op til mødet i Odense Kongrescenter i tirsdags, så mange gik glip af dagens inspirerende indlæg, der absolut ikke bare præg af særlig meget reklame, men reel information.
Der var blandt andet sat et telt op udendørs, hvor en masse klove var lagt frem, som dyrlæge Peter Høgedal havde været omkring slagteriet og fået med til lidt praktik omkring de forskellige former for klovlidelser.
Foredragsholdere fra USA
Der var flere foredragsholdere, både fra USA, Schweiz og Danmark, herunder både praktikere, forskere, dyrlæger og en patolog.
Dr. John Deen fra University of Minnesota kom med første indlæg, der handlede om den økonomiske betydning af klovproblemer. Et område, der giver stof til eftertanke, og som uden tvivl fik de fremmødte til at sætte fokus på søernes klove hjemme i stalden.
- Vi har lavet forsøg over, hvor meget søerne står og går og har brugt meget tid på at kigge på bevægelse og gang, men for mig handler det ikke kun om, hvordan de går, men om de vil gå, sagde Dr. John Deen.
Han forklarede, at en so rent faktisk fra naturens side viser mindre halthed, når der er mennesker til stede, idet de ikke vil vise tegn på svaghed. Dermed skal man altså forvente, at problemet faktisk er værre, end det vi ser i stalden, når vi lige jager den op for at gå få skridt.
Halt so kan blive mere halt
Dr. John Deen gennemgik også følgevirkningerne ved en halt so. Foruden smerte og besværet gang, kan soen bliver yderligere halt, som en følge af kompensation på de andre ben og dermed overbelastning.
Der blev desuden nævnt reproduktionsproblemer, nedsat ædelyst, skuldersår, flere ihjellagte grise, fordi soen smider sig ned, og så er der ikke mindst øget arbejdstid, da soen ofte skal hjælpes op og stå og i øvrigt er vanskelig at flytte rundt på.
- Hvad hvis søer var køer?, spurgte Dr. John Deen.
Han påpegede, at der inden for kvæg for mange år siden var erkendt, at der var et stort problem, og at man derfor siden havde haft fokus på genetik, fodring, staldsystemer og management i forhold til klovsundheden.
- Inden for svineproduktion er der kun lidt fokus på klovene, og det på trods af, at 80 til 90 procent af alle søer har en eller anden form for klovlidelse, understregede Dr. John Deen.
Han undrede sig over, at man ikke registrerede omkostningerne ved en død so, ligesom der registreres foderomkostninger.
Klove og skuldersår
Der blev nævnt en del resultater fra forskellige undersøgelser, og blandt andet var der i sammenhæng med fokus på klovlidelserne også registreret forhold vedrørende skuldersår.
- Øges diegivningsperioden med en dag, øges risikoen for at soen får skuldersår med 16 procent, sagde Dr. John Deen, og tilføjede, at halthed påvirkede risikoen for skuldersår med hele 73 procent.
Risikoen for udsætning stiger med 2,3 gange, hvis en so ikke har spist i bare én dag, hvilket jo hyppigt sker, når en so er halt.
- En so der går halt ind i farestalden, har 2,5 procent større risiko for, at den går fra foderet, understregede Dr. John Deen.
Omkostninger ved halthed
Dr. John Deen opremsede afslutningsvis de mange følgeomkostninger, der er ved at have de halte søer i besætningen.
Han nævnte blandt andet de højere omkostninger på grund af udskiftning til nye gylte, faldende produktivitet - idet første lægs søer ikke får så mange grise, og den højere dødelighed, som en følge af ihjellagte grise.