Fynsværket i Odense er i gang med opførelsen af en ny halmfyret kraftvarmeblok, som skal bruge 170.000 tons halm om året. Idriftsættelsen af anlægget til ca. 750 millioner kroner er netop ved at starte op, og man regner med at tænde under kedlen omkring 1. marts.

Fynsværkets ejer, Vattenfall, har tegnet kontrakter på 40.000 tons halm, som skal anvendes i indkøringsperioden. Kommerciel drift af den nye kraftvarmeblok starter omkring 1. august 2009. Fra den dato skal værket det første år bruge 150.000 tons halm, som netop er udbudt i licitation frem til 28. november 2008.

I den anledning indbyder Vattenfall til informationsmøde på torsdag, den 6. november kl. 14.00 på Fynsværket. Her vil deltagerne blive orienteret om tilbudsgivning og kontraktforhold samt få en rundvisning på det nye anlæg.

Tilmelding til mødet skal ske senest i dag, mandag den 3. november, på telefon 2787 5808 eller mail: anette.hansen@vattenfall.com.

Seriøst forretningsområde
- Det er vigtigt at få de fynske landmænd og halmleverandører til at komme frem - både til informationsmødet og med noget halm, siger formanden for Danske Halmleverandører, Hans Stougaard, Flemløse, der tillige er formand for Dansk Landbrugs Bioenergisektion.

- Med det nye tiltag på Fynsværket er der en god mulighed for hver enkelt landmand til at få levering af halm som et forretningsområde ligesom for eksempel køer, grise, korn m.m.

- Som formand for Danske Halmleverandører er jeg lykkelig for på mine medlemmers vegne, at de dels kan være med til at spare 250 millioner kg CO2 om året, og dels kan få en øget omsætning i deres bedrifter. Nu må landmændene kende deres besøgstid, så vi kan få kontrakterne med Vattenfall op at køre. Min opfordring skal lyde: » Gå seriøst ind og lav det til et forretningsområde, der seriøst er et afkast af«.

Halm nok
- Nogle har udtrykt bekymring for, om der er halm nok på Fyn, ligesom nogle kvægbrugere er bange for, at vi tager al halmen, og at halmen bliver for dyr. Men, understreger Hans Stougaard, jeg mener ikke, der er grund til bekymring.

- En opgørelse, som chefkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab, har lavet på baggrund af de seneste tal fra Danmarks Statistik, viser, at der - udover den halm, som anvendes til foder, strøelse og fyring - på Fyn er en ikke bjerget halmmængde på i alt 217.600 tons korn- og rapshalm. Dertil kan lægges ca. 20.000 tons halm fra opdyrkede brakmarker samt 35-40.000 tons halm, som i dag sendes til jyske værker.

- Da Fynsværket fremover skal bruge 170.000 tons halm om året, ser det altså umiddelbart ud til, at de fornødne halmmængder absolut er til stede, fastslår Hans Stougaard.

Automatisk aflæsning
På et pressemøde for nylig orienterede Vattenfall-medarbejdere om halm-projektet og om udbudet af kontrakter på levering af halm til Fynsværket.

- For øjeblikket er ca. 180 mand beskæftiget på byggepladsen, fortalte Flemming Gleje, der er projektleder på byggeriet af det nye anlæg. I begyndelsen af det nye år skal aflæsningsgrejet afprøves. Det er første gang, vi skal prøve at køre med automatisk aflæsning.

- Anlæggets kapacitet ved fuld last vil være 28,4 tons halm i timen med gennemsnitlig 13 procent vand. Vi forventer at bruge 170.000 tons halm hvert år. Anlæggets maksimale kapacitet er 211.000 tons, men der fra går perioder til vedligeholdelse og reparation, ligesom affaldsforbrændingen i sommerperioden går forud for halmen, når der ved lavere varmebehov skrues ned for blusset.

Nye kontrakter
- På informationsmødet vil vi fortælle om de kontrakter, der gælder for den halm, vi skal have fra 1. august 2009, siger Anette Hansen, der er halmindkøber hos Vattenfall. De nye kontrakter rummer nye ting. For det første, at vi kan modtage mikshalm (rapshalm eller frøgræshalm) op til 17 procent af en leverance.

- Med hensyn til at modtage halmslagge får halmleverandørerne tre muligheder. En hvor Fynsværket vælger leveringsperiode, en hvor leverandøren selv vælger leveringsperioden, og endelig nej til at modtage slagge. Omkostningerne ved de to sidstnævnte muligheder indregnes i tilbudsvurderingen med henholdsvis en og to øre pr. kg halm.

- Der bliver ca. 3,5 procent slagge i forhold til den leverede halmmængde, oplyser Anette Hansen. Slaggen indeholder primært kalium (K) plus lidt fosfor (P).

Fleksibilitet og indeksering
- Alle tilbud behandles lige, fortæller Henrik Hansen, der er leder af brændselsindkøb hos Vattenfall. Vores vurdering af tilbudene går på, hvad vore omkostninger er. Både »ab gård«, hvor vi henter halmen, og »an værk«, hvor leverandørerne selv leverer.

- Vi tager tilbudene fra den lave ende, indtil vi har den mængde, vi skal bruge. Prisen, leverandøren får, er den, der er aftalt. Når vi vurderer tilbudene, indregner vi omkostninger til slagge, mikshalm, halmtransport m.m. Det betyder, at jo mere fleksibel landmanden er, jo mere kan han tage for sin halm.

- Endvidere er der indført en indeksering af basisprisen, som en gang årligt reguleres med den årlige vægtede relative stigning i nettoprisindekset, brændstofindekset, gødningsindekset og lønindekset for den private sektor. Indeks hentes i Danmarks Statistik, og indekseringen er lavet for at give halmleverandørerne mulighed for langsigtede investeringer og kontrakter.

Styr på transporten
Henrik Hansen oplyser, at transporten af halm til Fynsværket skal ske af nogle fastlagte ruter. Transporten skal foregå på lastbiler med anhænger, som skal have en bestemt størrelse og være indrettet på en bestemt måde af hensyn til den automatiske aflæsning. Der kan leveres bigballer på 130 cm højde eller midiballer på 100 cm. Der skal være net over halmen.

På værket er der gjort meget ud af arbejdsmiljø og miljø i det hele taget. Der bygges haller til aflæsning og lagring af halmen, og lastbilerne støvsuges inden udkørsel.

Åbningstiden for halmlevering bliver i henhold til anlæggets miljøgodkendelse kl. 7-17 på hverdage og 7-14 lørdag. Halmleverandørerne havde gerne set en længere åbningstid, men det er der fra starten ikke lagt op til.