Stort kartoffelår
KAMPAGNEN KØRER: Kartoflerne skal op nu. Udbyttet er stort, mens stivelsesprocenten ikke topper.
- Kartoflerne er årets solstrålehistorie. Der er en kæmpeavl, som langt opvejer den lidt lavere stivelsesprocent, vi ser visse steder, siger planteavlskonsulent Martin Andersen, LandboNord, om høsten af industrikartofler, der topper i denne tid.
Og kartoffelavler Ole Thomsen, Hjallerup, er enig.
- I de 20 år jeg har været med, har udbyttet ikke været større, siger han.
Stabilitet frem for usikker, høj stivelsesprocent
Ole Thomsen har 140 hektar med industrikartofler og 12 hektar med læggekartofler. De er af sorterne Kuras, Producent og som noget nyt er Sigmund prøvet som læggekartoffel.
- Vi prøvede Sigmund, fordi den skulle give en høj stivelsesprocent. Men planten blev stresset af vækståret med det tørre forår. Den satte simpelthen ikke så mange knolde. Og den højere stivelsesprocent opvejer altså ikke det mangelfulde udbytte, fortæller Ole Thomsen.
Han vil derfor fremover hellere satse på en sort som Kuras, der har et mere stabilt udbytte, selvom den ikke har så høj stivelsesprocent.
Stivelsesprocenten i Ole Thomsens kartofler har ligget mellem 19 og 19,5. De skulle gerne have været på 20, mener han.
Kartoffelåret har 365 dage
Ole Thomsen arbejder med kartofler året rundt. Sidst i august begyndte optagningen af læggekartoflerne. Og fra den anden uge i september begyndte kartoffelkampagnen på AKV Langholt, og industrikartoflerne skal op. Det fortsætter til begyndelsen af november. Kartoflerne tages op af maskinstationen Diget, Dronninglund. Ole Thomsen og hans elev kører fra.
Ole Thomsen leverer selv alle sine kartofler til AKV Langholt. Det sker fredag, lørdag og søndag, indtil kampagnen er slut formentlig lige inden jul. 5000 tønder om ugen. Han er glad for den nordjyske kartoffelmelsfabrik og samarbejdet med den.
- AKV har en god og en sund økonomi, det er vigtigt i de tider her – og så har de en god rådgivning, siger Ole Thomsen, der mener, at nu efter hvedepriserne er faldet, stiger interessen for kartoflerne igen.
Ole Thomsen har en kvote på 70.000 tønder, men mener, han kommer til at levere mere i år og glæder sig over, at fabrikken har meldt ud, at de tager de kartofler, der er – dog ikke i ubegrænset mængde.
Opbevaring er en kunst
- Så længe kartoflerne er i vækst, er de ikke rigtig modningsfaste, og skindet er ikke helt udviklet. I den fase er der større risiko for skader på kartoflerne både ved optagning og ved opbevaring, siger planteavlskonsulent Martin Andersen.
I Ole Thomsens kartoffelhus kører de store ventilatorer da også hele tiden. De skal tage kondensvandet. Og de kører det meste af vinteren med. Kartoflerne er jo levende, understreger producenten.
- Og kartofler der er fugtige, rådner lettere. De tåler ikke fugt, siger han.
Læggekartofler på køl
Ole Thomsen har 3500 tønder med læggekartofler. De opbevares i store kasser. En del hjemme på gården i Hjallerup. En del på køl i Try.
- Når vi har læggekartoflerne på køl, kan vi trække modningen tidsmæssigt. Fra sidst i december til marts er de kølet ned til to grader, så går de i dvale. Før sorteringen hæves temperaturen til syv til otte grader. Kolde kartofler tager skade af sortering.
I marts sorteres læggekartoflerne. De helt store kartofler sorteres fra. Derefter sorteres de andre i to størrelser. Kartoflerne lægges sidst i april – og så skal de passes hele sommeren.
- Hvis kartoflerne er for uens i størrelsen ved lægningen, bliver spredningen for stor, siger den erfarne avler midt i kartoffelhøstens travlhed.