Efterafgrøder skal ikke betragtes som besværlige chikaneafgrøder. De kan faktisk være en vej til mere kvælstof, større indtjening og bedre jordstruktur.

Det fastslog chefkonsulent Erik Andkær Pedersen, Patriotisk Selskab, ved markdemonstrationen på Bramstrup Gods i sidste uge.

- Når prisen for kvælstof er ti kroner pr. kilo, er der grund til at være omhyggelig. Man kan tjene 300 kroner pr. hektar ved en vellykket etablering af efterafgrøderne, understregede han.

Udbytterne øges
Ifølge Erik Andkær Pedersen øger efterafgrøder dyrkningssikkerheden, og på lang sigt – over en 50-årig periode – øges udbytterne måske med et kilo korn pr. kilo tilført plantemateriale.

- I kan også bedre forsvare at sælge halmen, hvis I har mange efterafgrøder. Når vi nu har kravene, kan man lige så godt gøre det ordentlig og få det bedste ud af det, pointerede Erik Andkær Pedersen.

Fordelene ved efterafgrøder er, at kvælstoffet fastholdes i rodzonen, og det er især vigtig efter dybstrøelse, slam og meget gylle.

- Men ideen er jo, at kvælstoffet skal frigives til næste afgrøde. Korsblomstrede efterafgrøder er gode til at frigive kvælstoffet til vårsæd. Omvendt er rajgræs som efterafgrøde på lerjord ikke god til det. Vi har set eksempler på, at det kan reducere udbyttet med 6 – 8 hektokilo pr. hektar. Det er derfor, vi typisk anbefaler korsblomstrede efterafgrøder på lerjord, sagde chefkonsulenten.

Hurtige rødder
Sammenlignet med sennep og andre korsblomstrede er olieræddike mindre modtagelig for kålbrok, hvilket især har betydning, hvis der er raps i sædskiftet. En anden fordel ved olieræddike er større rodudvikling. Rødderne kan vokse tre-fire centimeter i døgnet, nå en dybde på en meter efter seks uger og 2,4 meters dybde omkring første november. Endelig er frøene tungere, hvilket gør det lettere at sprede dem ud på 24 meter ved såning.

- Vi har hørt historier om, at olieræddike kan gå i drænrør, men det er kun, når den bliver sået meget tidlig, sagde Erik Andkær Pedersen.

Gul sennep har nematoderesistens, hvilket er en fordel i et roesædskifte. Sammenlignet med olieræddike vokser sennep også bedre til ved sen såning, og den går ikke i dræn som olieræddike kan gøre.

Faldende humusindhold er skidt
Blandt andre fordele ved efterafgrøder pegede Erik Andkær Pedersen på vigtigheden af meget organisk stof i jorden.

- Det giver flere regnorme og en mere stabil jordstruktur, og dieselforbruget er lavere, fordi jorden er mere levende, sagde han.

I et pløjefrit system giver det også bedre jordstruktur, og en veletableret efterafgrøde konkurrerer godt mod enårig rapgræs.

- Vi har set faldende humusindhold i målingerne i kvadratnettet, og det er noget skidt, når jordens humusindhold falder, forklarede Erik Andkær Pedersen.

Hvis indholdet af kulstof falder til under to procent, begrænses udbyttet – også på jorde, som ellers har et højt udbyttepotentiale. Nogle svenske undersøgelser viser, at høstudbyttet måske stiger fem procent for hver 0,1 procent stigning i kulstofindholdet. Jordens vandholdende effekt øges kraftigt med højere indhold af kulstof.

- Det viser noget om, hvad kulstofindholdet kan betyde. Det er virkelig noget, der betyder noget, og det kan vi selv gøre noget ved, understregede han.

»Rigtige mænd« og krydsoverensstemmelse
Hvis korsblomstrede efterafgrøder anvendes som pligtige efterafgrøder skal de være sået senest 20. august, uanset om de sås før eller efter høst. Græs og korn skal være sået senest 1. august. Det kan for eksempel også være 100 kilo korn spredt ud før høst.

- Det fugtige vejr i høst har forhindret nogle i at så inden 20. august. Plantedirektoratet har afvist en generel dispensation fra reglerne, men har i stedet tilkendegivet, at årets vejrforhold vil indgå i en eventuel sagsbehandling, siger Erik Andkær Pedersen, som håber, at der bliver taget hensyn til det i en kontrolsituation.

Efterafgrøder må nedvisnes med Roundup og nedpløjes efter 20. oktober og skal efterfølges af vårsæd. Hvis efterafgrøderne er lagt ud i majs, må det ikke ske før den første marts.

- Der er krydsoverensstemmelse, så det der med, at »rigtige mænd ikke bruger efterafgrøder«, det kan blive dyrt. I skal have en rigtig god forklaring, hvis der er kontrol, og sagerne ikke er orden, understregede Erik Andkær Pedersen.

Randzoneordning giver højere N-kvote
For at begrænse næringsstoftab efter at braklægningsordningen er ophørt, har regeringen introduceret en ny randzoneordning. Landmænd, som udlægger randzoner og efterafgrøder, bliver belønnet med en højere kvælstofkvote mod, at de samtidig etablerer flere efterafgrøder, end de skal.

For at deltage i randzoneordningen, skal 10 – 20 meter brede randzoner udlægges med græs inden den 20. oktober 2008 på 90 procent af de målsatte vandløb og søer.

- Det er nu! I skal hjem og lave det inden den 20. oktober. Så bliver I ikke klippet så hårdt i kvoten, og så kan I gødske mere til foråret. Efterafgrøderne skal etableres i efteråret 2009, forklarede Erik Andkær Pedersen.