Af Andreas Østergaard, Agrofoto

Et besøg i Monsanto's hovedkvarter og center for forskning og udvikling i St. Louis i Missouri, USA vidner om, at der ofres store ressourcer indenfor planteforædling. Endeløse rækker af klimakamre og drivhuse på toppen af forskningscentret beviser, at 95 procent af Monsanto´s samlede forskning foregår indenfor frø og biotek, mens kun 5 procent af forskningen foregår indenfor kemikalier.

Andre af de store firmaer bruger, ifølge Monsanto, derimod omkring 30 procent af forskningsmidlerne indenfor forædling og bioteknologi, mens 70 procent går til kemisk forskning. Monsanto har således udviklet sig til overvejende at være et frøfirma, der tjener en stor del af pengene på det gen der giver planterne resistens imod Roundup.

GMO hitter verden over
Monsanto har ved hjælp af genmodificerede organismer (GMO) i perioden fra 1996-2008 fokuseret på at indbygge resistens overfor skadedyr og herbicider i alverdens landbrugsafgrøder.

I 2007 anslås det, at 12 millioner landmænd verden over dyrker GMO-afgrøder. Heraf har 90 procent af disse landmænd hidtil befundet sig i ulandene, hvor en stor del af brugerne har glæde af skadedyrsresistens i bomuld. Herved reduceres behovet for sprøjtemidler betydeligt, og det i lande, hvor brugerne af pesticider næppe har det store kendskab til sikkerhed i sprøjtearbejdet. I hele verden dyrkes nu 120 millioner hektar med GMO-afgrøder, hvoraf størstedelen er Roundup resistente.

Fokus på resistent ukrudt
I mange sædskifter i USA's Midtvesten indgår kun sojabønner og majs. Afgrøder som hos de fleste dyrkere begge er Roundup resistente. Den typiske ukrudtsbekæmpelse foregår med to gange 1,65 liter pr. hektar Roundup i begge afgrøder. Dette har medført at ni ukrudtsarter nu har udviklet resistens overfor Roundup.

I USA er det største problem herbicidresistens i ukrudtsarten waterhemp, der ligner en krydsning hanekro og hamp, ligesom der også er resistensproblemer i italiensk rajgræs.

Dannelsen af resistens i ukrudtsplanter fremmes, hvis der kun benyttes Roundup i ukrudtsbekæmpelsen, og hvis der benyttes for lav dosering af Roundup. Derfor lægger Monsanto en stor rådgivningsindsats indenfor korrekt brug af Roundup og andre herbicider i ukrudtsbekæmpelsen i Roundup resistente afgrøder. Monsanto anbefaler en række tiltag til begrænsning af resistensdannelsen.

Råd mod resistens
Såning bør kun ske i en helt ren mark og der bør ikke benyttes direkte såning uden jordbehandling (no-tillage). Der må ikke sprøjtes for sent og den anbefalede dosering af Roundup skal altid benyttes ligesom Roundup bør iblandes et konventionelt middel ved en af sprøjtningerne.

Monsanto skønner, at 85 procent af arealet med Roundup resistent majs i 2007 også blev behandlet med et andet herbicid. En praksis der skyldes allerede tilstedeværende problemer, samt motivationen til at holde problemet i ørerne.

En landmand i det østlige Nebraska udtrykker, at problemerne med Roundup resistent waterhemp nu er så store, at brugen af Roundup resistente afgrøder har toppet i USA.

Højere udbytter
Patentet på genet for Roundup resistens udløber omkring 2013. Til afløsning for dette har Monsanto nu udviklet Roundup Ready 2 Yield (RR2Y). Ved denne forædlingsmetode indsættes resistensen et bedre sted i DNA-kæden med det resultat, at afgrøden yder et udbytte der er 7-11 procent højere end andre sorter. Herved håber Monsanto også frem til 2020 at være foran konkurrenterne. RR2Y markedsføres i sojabønner i 2009. Om 3-4 år forventes majssorter med en væsentligt bedre tørkeresistens end de nuværende sorter på markedet.

Det er tvivlsomt om det er resistens imod Roundup, der vil bane vejen for GMO i Europa. Hertil kan den meget ensidige satsning på kun et herbicid i verdens fødevareforsyning, med den deraf større risiko for resistensproblemer i ukrudtet, ikke udelukkes at blive en medvirkende faktor. Hvis løftet om at GMO kan føre til væsentlig højere udbytter derimod kan indfries, vil det i fremtiden lægge et større pres på de europæiske regeringer for at acceptere GMO-afgrøder i EU.