Den foreløbige konklusion på årets forsøg med etableringsmetoder i vinterraps er at skiveskærsåning, tandskærsåning og grubbesåning har klaret sig nogenlunde lige godt.

Det oplyser Morten Haastrup, som er specialkonsulent ved Landscentret, Planteproduktion.

Sidste år var mange overraskede over resultaterne i Landsforsøgene med forskellige såmetoder i raps. Den grubbesåede raps etablerede sig rigtigt godt i efteråret 2006, og i sommeren 2007 var disse rapsplanter tydeligt højere og kraftigere end planter, der var sået med traditionel såteknik og normal rækkeafstand. Alligevel blev det laveste udbytte fundet i forsøgsleddet med grubbesåning, hvor gennemsnittet i de tre forsøg var et udbyttetab på 4,3 hektokilo pr. hektar sammenlignet med skiveskær efter pløjning.

Mange har været spændte på, om mønsteret ville gentage sig i år.

Forskelle på 2006 og 2007
- I efteråret 2006 var der tørre forhold ved såningen, og det kan forklare, at Väderstad maskinen klarede sig så godt. Den trykker jorden forholdsvis hårdt og placerer frøene godt i såbedet med god kontakt til jord og fugt, siger Morten Haastrup.

- I efteråret 2007 havde vi mere fugtige forhold under såningen, og måske derfor har etablering med skiveskærsåmaskinen ikke givet samme merudbytte i høsten 2008. I årets forsøg ser det foreløbig ud til, at tandskærsmaskinen har klaret sig en smule bedre end skiveskærsmaskinen og grubbesåningen i to af forsøgene, mens grubbesåning har været bedst i det tredje forsøg. Der er ikke nogen statistisk sikker forskel, så umiddelbart har vi derfor i år tre ligeværdige løsninger til etablering af vinterraps, i hvert fald målt på udbyttet, konkluderer specialkonsulenten.

Raps kvitterer for jordbearbejdning
- Forsøgene viser desuden, at selv om der bliver sået i fugtig jord, kvitterer raps også i år for den dybe jordbearbejdning. Raps kræver løs jord, så rødderne kan komme i gang og komme ned i dybden. Vi anbefaler derfor forsat at løsne jorden til mindst 15-20 centimeters dybde før såning af vinterraps, siger han.

- Især i et af forsøgene har der været snegleproblemer, og angrebene har klart været værst i forsøgsleddene uden forudgående jordbearbejdning. Det stemmer meget fint overens med det, vi har set i praksis: Hvis der ikke er harvet eller pløjet forud for såning, er snegleproblemerne tydeligvis større, slår Morten Haastrup fast.

- Min anden anbefaling er derfor, at der af hensyn til både rodudvikling og snegleangreb altid skal laves en forudgående jordbearbejdning – uanset såmetode. Det bekræftes af flere års forsøg i både Danmark og Tyskland. Hvorvidt den ene etableringsmetode er bedre end den anden afhænger derimod af jordtypen og de forhold, der gør sig gældende i den enkelte mark og det pågældende år. I årets forsøg har vi i hvert fald ikke kunnet vise nogen statistisk sikker forskel mellem de tre såmaskintyper, tilføjer han.

Gode udbytter i forsøgene
Ifølge Morten Haastrup er der generelt høstet gode udbytter – i gennemsnit 55 hektokilo standardvare pr. hektar efter pløjning i de tre forsøg. Forsøgene har ligget på bedre jorde ved Hurup, Borup og Slagelse. Årets fjerde forsøg, der ligger ved Randers, er endnu ikke bearbejdet.