Øget kvælstofudvaskning med nye regler?
MODSAT: Ekstra efterafgrøder kan have modsat effekt end ønsket, mener Rune Munch-Andersen, Patriotisk Selskab.
- Med kravet om 4 procent ekstra efterafgrøder, som ikke kan erstattes af tidligere overskud af efterafgrøder eller grønne marker, vil det i mange tilfælde give risiko for øget kvælstofudvaskning, påpeger Rune Munch-Andersen, der er senior planteavlskonsulent ved Patriotisk Selskab i Odense.
- Især hvor landmændene har haft 100 procent grønne marker vil der nemt blive en øget kvælstofudvaskning i forhold til tidligere, siger Rune Munch-Andersen, og opstiller to eksempler (vist her på siden).
I eksempel 1 bliver de fire hektar med vinterraps ompløjet den 20. oktober og sås med vårbyg i 2009. Det vil sige, at marken ligger sort fra den 20. oktober til april, hvor der skal sås vårbyg.
- Der vil helt sikkert blive udvasket mere kvælstof, når marken ligger sort frem for at ligge grøn hele vinteren med vinterraps, anfører Rune Munch-Andersen.
Sort jord
I eksempel 2 vil landmanden måske vælge at så en mark på 20 hektar med vårbyg, da han alligevel skal have al maskineriet frem om foråret. Her vil der så ligge 20 hektar sort jord, frem for 20 hektar med vinterhvede. Den pligtige efterafgrøde kan for eksempel være vinterrapsen, hvoraf 10 hektar ompløjes eller gul sennep/olieræddike.
- Det er fuldstændig tåbeligt, at en landmand ikke kan have 100 procent grønne marker, som er meget miljøvenligt, fremhæver Rune Munch-Andersen.
- I princippet kunne han jo tilså alle sine hektar med vårbyg og så nøjes med 10 eller 14 procent efterafgrøder i efteråret, hvor så hele ejendommen kan ligge med sort jord om vinteren fra den 20. oktober og til foråret med deraf stort udvaskningspotentiale.
- 4 procent kravet er en kollektiv straf for alle landmænd, hvor politikerne og deres embedsmænd ikke har tænkt sig godt nok om, og hvor Dansk Landbrug ikke har formået at gøre sin faglige indflydelse gældende, konstaterer Rune Munch-Andersen.
Falder samlet set
Leif Knudsen, der er Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentrets chefkonsulent for Planteproduktion, er enig i, at reglerne om 4 procents tvungne efterafgrøder i nogle tilfælde kan medføre øget kvælstofudvaskning.
- Hvis landmanden for eksempel tager brak ind til at sætte efterafgrøder på, risikerer kvælstofudvaskningen at blive øget, siger chefkonsulenten.
Den samlede effekt af de nye regler er dog, at kvælstofudvaskningen falder, vurderer han.
- Et slag på tasken er, at det samlede efterafgrødeareal vil stige med 80.000 hektar. Det kan man så gange med 25-30 kilo mindre kvælstofudvaskning pr. hektar, hvilket giver en reduktion i udvaskningen på cirka 2500 ton kvælstof, anslår han.
Mere forskning
Leif Knudsen forstår dog godt, hvis de nye regler føles ufleksible.
- Problemet med den nye 4-procentsregel er jo, at nogle landmænd skal erstatte vintersæd med vårsæd, og det er dyrt. Spørgsmålet er, om landbruget ikke kan nå lige så langt ved at målrette vintersædsdyrkningen mod at reducere udvaskningen, siger han, og tilføjer:
- Vi trænger til at få undersøgt nærmere, hvilke andre tiltag, som landbruget kan gøre for at mindske kvælstofudvaskningen. For eksempel har tidlig såning af hvede stor indflydelse på udvaskningen af kvælstof.
Hvis det kan påvises, at tiltagene virker, vil det måske på sigt kunne afløse de mere rigide regler om efterafgrøder. Det er i hvert fald erhvervets ønske, fortæller Leif Knudsen.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Plantedirektoratet.