Kornprisen gør det aktuelt at ensilere majs og roer sammen.

- Det er tredje år, vi arbejder med dette udbytterige alternativ, men det er stadig en spændende ny ting. Ideen er at få en større andel hjemmeavlet foder, og dækningsbidraget kan hæves med 1000 til 1500 kroner pr. ko ved at tage roer ind.

Det var budskabet, da Karsten Jensen, chefkonsulent i kvægbrugsafdelingen i Heden & Fjorden, holdt indlæg om dyrkning af foderroer med henblik på samensilering med majs på den landsdækkende grovfoderekskursion i sidste uge.

En af værterne, Carl Ejnar Sørensen, som har 400 SDM-køer ved Kjellerup, prøver metoden for første gang i år.

- Jeg har også 20 hektar foderroer på lidt bedre jord, som allerede har lukket rækkerne. Den mark, vi står i, er den ringeste, oplyser Carl Ejnar Sørensen.

- Her er sået 100.000 frø pr. hektar af sorten Magnum i to til tre centimeters dybde i et bekvemt såbed den 16. april, fortæller Gurli Klitgaard, som er planteavlskonsulent i LandboMidtØst.

- Roer skal sås første gang jorden er tjenlig efter første april, slår hun fast.

Gaucho-bejdsning af frøene har lang virkningstid, og dermed skulle roerne være nogenlunde beskyttet mod skadedyr indtil første juli.

- Der skal være et oppelhjul på optageren, roerne skal renses og børstes, og det skal være en specialoptagemaskine, der kan knuse roer og roetop, forklarer Karsten Jensen.

- Roerne skal knuses i knytnæve størrelse eller mindre, og de skal blandes godt op i majsen, tilføjer han.

- Forsøgene viser, at roerne skal tages op i første halvdel af oktober. På dette tidspunkt, hvor majsen er godt udviklet og har omkring 32 procent tørstof, er det samlede udbytte højest, siger Gurli Klitgaard.

- Her hos Carl Ejnar Sørensen tages roerne op en uge før majshøst, roetoppen efterlades i marken, og samensileringen sker først når majsen høstes, tilføjer hun.

Carl Ejnar Sørensen er naturligvis opmærksom på, at han dermed mister roetoppen, men han mener, at alternativet logistisk set bliver for kompliceret og med for mange folk involveret i samme opgave på en gang.

- Mine marker ligger i forskellige afstande fra gården, det bliver for svært at koordinere, og det er for sårbart, vurderer han.

- Jeg mener også, at det er bedre, at roerne ensileres hele. De må ikke snittes før ensileringen, da der så går for meget sukker i majsen, siger Carl Ejnar Sørensen.

Roerne snittes derfor først i blandevognen sammen med majsen i forbindelse med udfodringen.

Carl Ejnar Sørensen giver i øvrigt giver udtryk for at være en ganske optimistisk mælkeproducent.

- Det er spændende at være mælkeproducent, siger han.

Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug tirsdag 24. juni.